Sådan vælger du elaftale til din lejlighed i København

Elregningen er blevet en talknuser-konkurrence ved køkkenbordet i mange københavnerhjem. Spotpriserne svinger som en cykel på brosten, elselskaberne lokker med kampagner, og imens tikker vaskemaskinen lystigt videre i baggrunden. Men hvor finder man egentlig den aftale, der passer bedst til en bylejlighed på Nørrebro, Vesterbro eller Amager?

I denne guide knækker vi koden til at vælge den rigtige elaftale i hovedstaden. Du får ikke bare en liste med priser, men konkrete trin til at forstå dit forbrug, gennemskue gebyrjunglen og udnytte de smarte timepriser, som de fleste københavnske elmålere allerede understøtter.

Uanset om du er flyttet hjemmefra for første gang, eller du blot vil trimme budgettet i en etableret husholdning, viser vi dig, hvordan du sparker døren ind til billigere og grønnere strøm-uden at ofre hverken komfort eller din indre klimahelt. Læs med, og bliv klar til at tage magten over kilowatten! 🏙⚡️

Forstå din bolig og dit elforbrug i København

Før du overhovedet begynder at sammenligne elselskaber, skal du først analysere, hvordan din lejlighed faktisk bruger strøm. Spørg dig selv: Har bygningen fjernvarme, så el primært går til belysning, køl og elektronik? Eller har du elradiatorer, el-gulvvarme, varmepumpe eller en tørretumbler, der tygger kWh? Den sidste gruppe kan fordoble eller tredoble årsforbruget i en københavnsk lejlighed, så din aftaletype bør følge dit “strøm-DNA”.

I København er næsten alle lejligheder koblet på Radius Elnets lavspændingsnet med fjernaflæste elmålere. Det betyder, at dit forbrug registreres time for time - uden at du skal aflæse manuelt - og baner vejen for timepris-aftaler og apps, der viser dig de billigste timer næste døgn. Kort sagt: smart måler + smart tarif = smart adfærd. Så længe du ikke selv råder over hovedtavlen, skal du blot kende dit målepunkt-ID (typisk 18 cifre) for at få adgang til data.

Næste skridt er at kortlægge husstanden og apparatparken. Overvej:

• Hvor mange bor der? En solist bruger ca. 1.000 kWh/år, en familie på fire typisk 3.500 kWh.
• Hvilke “strømslugere” ejer du?
  • Opvaskemaskine: 200-250 kWh/år
  • Vaskemaskine + tørretumbler: 450-600 kWh/år (eller 90 kWh, hvis du tørrer på stativ)
  • Gammelt køle-/fryseskab: 400 kWh/år kontra 150 kWh for nyt A-klasse
• Hvornår bruger du strømmen? Morgen- og aftenspids (kl. 7-9 og 17-20) er dyrest pga. høje nettariffer.

Samlet set danner disse oplysninger dit el-forbrugsfingeraftryk. En lille husholdning med fjernvarme og fleksibel døgnrytme kan spare mest på en variabel spotpris, mens store lejligheder med elvarme eller tidskritisk forbrug kan have gavn af fastpris eller loftsprodukter, der afdækker risiko. Kend derfor dit udgangspunkt - så matcher du let det rette aftaleformat, når vi i næste afsnit dykker ned i priser og abonnementer.

Pristyper og hvad du reelt betaler for

Når du skal vælge elaftale, møder du grundlæggende tre pristyper:

1. Variabel spotpris - prisen følger time­-til-­time noteringen på den nordiske elbørs (Nord Pool) plus et fast tillæg og evt. abonnement. Her bærer du hele markedsrisikoen, men kan udnytte lave nattetime­priser og intelligente apparater.
2. Fastpris - du låser kilowatt­-prisen i typisk 6-24 måneder. Godt til budgetkontrol i urolige markeder, men du betaler ofte en “forsikringspræmie” og kan ende dyrere, hvis markedet falder. Opsigelse før tid kan udløse brudgebyr.
3. Hybrid/loft-produkter - kombinerer spotpris med et aftalt loft eller bund. Du deler risikoen med selskabet; prisen stiger ikke over loftet, men du betaler for beskyttelsen via højere tillæg. Læs altid betingelser for, hvor ofte loftet revideres.

Prisen på din regning består ikke kun af øre/kWh. Den fulde regning ser typisk sådan ud:

Ud over prisen bør du kigge grundigt i vilkårene:

• Bindingsperiode - må maksimalt være 6 måneder ved variabel spotpris; fastpris kan have binding svarende til periodens længde.
• Opsigelsesvarsel - typisk løbende måned + 1 måned. Vælger du høj binding, kan der være brudgebyr.
• Fortrydelsesret - 14 dage fra aftalens indgåelse.
• Kreditvurdering/depositum - ved betalingsanmærkninger kan selskabet kræve depositum eller afvise dig.

Endelig findes der diverse gebyrer, som let overses men kan æde gevinsten ved en lav kWh-pris:

• Papirfaktura / EAN: 29-49 kr. pr. fremsendelse
• Rykkerskrivelse: 100 kr. + renter
• Betalingsløsninger som MobilePay eller kort: 0-9 kr. pr. betaling, hvis ikke du tilmelder Betalingsservice
• Gebyr for manuelle aflæsninger, hvis du nægter fjernaflæsning

Sådan sammenligner du elselskaber – trin for trin

Før du åbner et eneste pristjek, skal du have styr på dine egne data. Find Målepunkt-ID’et (også kaldet “EAN-nummer”) på 18 cifre via eloverblik.dk eller på din seneste elregning, og hent minimum ét års forbrugshistorik i kWh. Det giver et realistisk grundlag, når du indtaster dit forventede forbrug i prisguiden. Notér samtidig om du har time- eller kvartalsafregning; det kan påvirke net­tariffen. Har du netop flyttet ind og mangler historik, så brug et konservativt skøn (fx 1 800 kWh/år for en 2-værelses med fjernvarme eller 3 500 kWh/år hvis du har el-varme/tørretumbler).

Gå derefter til Forsyningstilsynets prisguide og indtast: postnummer 1000-2500, dit årlige kWh-forbrug og evt. ønsket binding (vælg “ingen” for maksimal fleksibilitet). Guiden viser produkter sorteret på samlet årlig pris, hvor både abonnement, spot-/fastpris, tillæg, tariffer og moms er medregnet. Klik på hvert produkt og dobbelttjek prisopbygningen - især introduktionsmåneder, variable tillæg og om prisen gælder “kun nye kunder”. Her er de vigtigste prisdele, du bør sammenligne side om side:

Når tallene er sammenlignet, vurder de blødere faktorer:

1. Kundeservice og app: Har selskabet dansk support, chat og en gennemskuelig app med live timepriser?
2. Gennemsigtighed i vilkår: Læs leveringsbetingelserne for rykkergebyrer, depositum og betalingsformer.
3. Grøn profil: Certificeret vedvarende energi eller blot klimakompensation? Kig efter GO-garantier.
4. Intropriser: Et par billige måneder kan blive dyrt bagefter - regn gennemsnittet ud over hele bindingsperioden.
5. Røde flag: Lang binding, papirfaktura-gebyrer, kreditvurdering med højt depositum og skjulte “serviceaftaler”.

Skift og optimering: fra bestilling til hverdag

Selve skiftet er simpelt og koster dig 0 kr. Start med at vælge den elaftale, der matcher dit forbrugsmønster - tjek både pris, binding og eventuelle gebyrer én ekstra gang. Hav dit målepunkt-ID (også kaldet ”EAN” eller ”MP-nr.”) klar; du finder det på en tidligere regning eller på eloverblik.dk. Herefter udfylder du bestillingsformularen med navn, adresse og målepunkt-ID, accepterer vilkårene og trykker ”bestil”. Leverandøren klarer alt papirarbejdet og giver dit netselskab (typisk Radius Elnet) besked, så ingen teknikere behøver at komme forbi. Skiftet træder normalt i kraft inden for 5-10 hverdage, og du får både ordrebekræftelse og dato for leverandørskift pr. mail eller SMS. Flytter du ind i en ny lejlighed? Bestil el senest 3-4 hverdage før overtagelse, så du undgår midlertidig standardlevering til højere pris.

1. Vælg produkt (spot, fast eller hybrid).
2. Indtast adresse + målepunkt-ID.
3. Accepter vilkår & modtag bekræftelse.
4. Afvent automatisk skift (gratis).

Når aftalen er aktiv, handler resten om løbende optimering. Tilmeld regningen til Betalingsservice, så du slipper for rykkergebyrer, og download leverandørens app eller brug eloverblik.dk til at følge timepriserne. Med dynamisk afregning kan du spare mærkbart ved at flytte forbruget til natten eller de ”grønne” eftermiddagstimer.

• Tøjvask & opvask: Planlæg maskinerne med udsat start, så de kører i de billigste timer.
• LED overalt: Udskift gamle glødepærer - de tjener sig hjem på få måneder.
• Standby-jagt: Sluk helt for TV-bokse, konsoller og routere, når du rejser væk.
• Smart opladning: Brug timetariffer til elcykel eller elbil (hvis du har p-plads med ladestander).
• Planlagt tørring: Hæng tøj op i stedet for at bruge tørretumbleren eller kør den kun i lavpris-timer.