Sådan sorterer du affald i din lejlighed i København

Hvor skal den tomme hummus-dåse hen, når køkkenbordet allerede flyder med pizzabakker og kaffegrums? Hvis du bor i København, kender du sikkert frustrationen: Affaldssortering føles nogle gange som et kompliceret puslespil, især når man kun har få kvadratmeter at jonglere på. Alligevel er det netop vores fælles hverdag i lejlighederne, der kan gøre den største forskel for byens grønne ambitioner.

I dag skal københavnerne sortere helt op til 10 forskellige fraktioner - fra madaffald og metal til tekstiler og drikkekartoner - og indsamlingen rykker tættere og tættere på vores egne køkkenvaske. Men hvordan bevarer man overblikket uden at drukne i spande, poser og piktogrammer? Og hvad gør man, når der pludselig ikke er plads i gårdens beholder til plastikfilm, eller når man står med et spejl, der ikke må ned i glascontaineren?

I denne guide giver KBH Guide dig de praktiske hacks, de klare svar og de lokale genveje, der gør affaldssortering i din københavner­lejlighed både nemmere og pladsbesparende. Tag med fra køkkenbordet til gårdcontaineren - og bliv klædt på til at sortere som en sand bybo med grøn samvittighed.

Overblik: Reglerne for affaldssortering i København

København vil være verdens første CO₂-neutrale hovedstad, og dine bananskræller, pizzabakker og shampoo-flasker er en del af planen. Når affaldet skilles ad i de rigtige fraktioner, kan op til 70 % genanvendes i stedet for at brændes - det sparer både ressourcer, energi og kommunale kroner. Derfor følger hovedstaden nu den fælles, nationale ordning, som alle kommuner senest i 2024 skal have fuldt udrullet.

De 10 fraktioner - Hurtigt overblik

Sådan virker ordningen i praksis

1. Indsamling: Din gård eller gade skal have beholdere til alle 10 fraktioner. Mindre ejendomme kan dele beholdere med naboejendomme.
2. Samkørsel: Flere fraktioner (fx plastik + mad/drikke­kartoner) hentes ofte i samme skraldebil men sorteres maskinelt bagefter - læg dem alligevel i hver sin beholder hjemme.
3. Gentænk færdsel: Metal, glas og pap kan være underjordiske containere på gadehjørnet, mens farligt affald opsamles i røde miljøbokse eller afleveres på genbrugsstation.

Find kommunens anvisninger og piktogrammer

Københavns Kommune bruger de officielle piktogrammer udviklet af Dansk Affaldsforening. Download dem gratis eller læs, hvordan hver type affald skal sorteres, på:

• kk.dk/affald - overblik, sorteringsguide og bestilling af klistermærker
• SorterMer.nu - national søgefunktion: skriv “pizzabakke” og få svaret med det samme
• Mobil-apps som Affaldsguiden (iOS/Android) viser piktogrammet i lommen

Hvad hvis der mangler beholdere i gården?

Du har ret til at kunne sortere alle 10 fraktioner.

1. Kontakt først vicevært, ejendomsadministrator eller bestyrelse - de står for at bestille nye beholdere hos kommunen.
2. Dokumentér pladsforhold: Tag et billede af gården og foreslå evt. mindre 140 L beholdere, dobbeltsidede containere eller underjordiske løsninger.
3. Hvis intet sker, kan du selv melde manglende sortering til Teknik- og Miljøforvaltningen. Kommunen rådgiver og kan pålægge ejendommen at etablere ordningen.
4. I mellemtiden: Brug nærmeste offentlige kuber til glas, papir og tekstil; farligt affald kan afleveres gratis på alle byens genbrugsstationer.

Med det overblik er du klar til at indrette din egen mini-genbrugscentral derhjemme - og hjælpe København med at forvandle skrald til nye råvarer.

Indretning i lejligheden: Sådan laver du en pladsbesparende sorteringsstation

Du behøver hverken et stort køkken eller et kælderrum for at få styr på affaldsfraktionerne. Med den rigtige indretning kan selv den mindste city-lejlighed få plads til de 7-10 beholdere, der dækker ordningen i København.

1. Vælg spande og poser, der passer til kvadratmeterne

2. Udnyt døre, vægge og hjørner

1. Indersiden af køkkenlåger: Montér smalle (5 cm) metalholdere til bioposer eller aviser.
2. Entréen: Sæt en slank reol til glas og pantflasker her - de fylder, men lugter sjældent.
3. Vertikale hjørner: Brug et krog-og-kurv-system (fx Elfa) fra gulv til loft for at stable lette fraktioner.

3. Mærk alt med de officielle piktogrammer

Københavns Kommune stiller de velkendte farvede piktogrammer gratis til rådighed som pdf. Print, laminer og sæt dem på:

• Låger og fronter udenpå - giver gæster en hurtig visuel guide.
• Indersiden af spandens låg - godt til børn og nye roomies.
• Clip-on etiketter på stofposer, hvis de skal i vask efter brug.

4. Bioposer til madaffald - Sådan undgår du lugt

• Brug de grønne, komposterbare bioposer (ekstra ruller kan afhentes gratis på genbrugsstationerne).
• Tøm hver 2.-3. dag - selv om spanden ikke er helt fuld.
• Læg et stykke køkkenrulle i bunden for at opsuge fugt.
• Sæt spanden et køligt sted eller under vasken med god ventilation.
• Skyl fisk- og kødemballage kort i koldt vand, før det ryger i posen.

5. Hygiejne & vedligeholdelse

1. Skyl lette madrester af plastik, metal og glas for at undgå skadedyr.
2. Vask spandene månedligt med mildt sæbevand og et par dråber eddike.
3. Lav en tømme-kalender (fx en enkelt påmindelse i mobilen hver onsdag aften).
4. Hold lågene lukkede - især på biodelen.

6. Få hele husstanden med

• Placér restaffald det mest intuitive sted (typisk under vasken) - så ryger kun det, der ikke kan genanvendes, her.
• Lav en hurtig “hvad-hører-hvor”-plakat ved siden af stationen - brug fotos af jeres egne takeaway-rester for genkendelighed.
• Giv børnene en “piktogram-skattejagt”: Kan de matche emballagen fra aftensmaden med korrekt spand?
• Aftal faste byture: Én tager glas på vej til undervisning, en anden kartoner, når de handler ind.

Med disse greb bliver sorteringen en naturlig del af hverdagen i stedet for et pladskrævende projekt. Når rutinen først sidder, går det på autopilot - og du slipper for den dårlige samvittighed, når du står ved gårdens containere.

Hvad skal hvor: Den lette guide til hver fraktion og de typiske tvivlstilfælde

Reglen nummer ét: Tøm, skrab eller skyl emballagen, så den er håndvarmt ren og drypfri. Du behøver ikke opvaskemaskine‐perfektion - bare undgå madrester og væske. Fold, flad og slå låget af, så du sparer plads, og sorter derefter efter skemaet herunder.

Madaffald

• Grøntsags‐ og frugtskræller, kaffegrums & teposer (uden clips), kødrester, brød, ris og pasta.
• Visne blomster og små planter uden jord.
• Læg det i de grønne bioposer fra kommunen - bind dobbeltknude.

Undgå: Plastposer, grillkul, cigaretskod og flydende olie (hæld olie i restaffald).

Restaffald

• Alt der ikke passer i de andre fraktioner: støvsugerposer, beskidte pizzabakker med ost/fedt, bleer, kattegrus, tyggegummi, cigaretskod.
• Keramik, spejlglas og porcelæn under 10 cm (større stykker til storskrald).

Faldgrube: Mange tror, at fedtet bagepapir eller servietter kan komme i mad, men de skal i rest.

Papir

• Avier, reklamer, konvolutter (også med rude), printerpapir, tegninger.

Må ikke i papir: Bagepapir, pizzabakker, vådt eller fedtet papir – det er restaffald.

Pap

• Flyttekasser, skotøjsæsker, paprør og papemballage fra webshopping.
• Fjern plasttape, folde og flad kasser for ekstra plads.

Tvivl: Pizzabakker er kun pap, hvis de er helt tørre og rene; ellers rest.

Plastik

• Blød plast: fryseposer, plastikfilm, bæreposer, boblekuverter (uden pap).
• Hård plast: shampoo‐flasker, yoghurtbægre, plastbakker fra tomat og kød (skyl let).

Faldgrube: Skru låg af og læg dem løst ned – de er også plast, men sorteres bedre separat.

Metal

• Øl‐ og sodavandsdåser (uden pantmærke kan du stadig aflevere her), konservesdåser, alubakker, kapsler og sølvpapir (krøl det til en bold).
• Småting som skruer, søm og metalbeslag må gerne følge med.

Husk: Skyl dåser let og mas dem flade.

Glas

• Drikkeglas, vin‐ og ølflasker, syltetøjsglas og glasskår (læg skår i lukket beholder).

Ikke glas: Spejle, ildfast glas, keramik og porcelæn – de hører til rest eller storskrald.

Mad- og drikkekartoner

• Mælk, juice, fløde, sovs, suppe og tofu‐kartoner.

Sådan gør du: Tøm, skru plastlåg af (i plastikfraktionen), tryk kartonen flad, og læg den med åbningen nedad, så den ikke drypper.

Farligt affald

• Batterier, små elektronik (fx høretelefoner, mobilkabler), pærer (glødepærer, LED, halogen), spraydåser, neglelak og kemikalierester.
• Brug den røde miljøkasse eller klare poser afhentet af viceværten - eller aflever på genbrugsstationen.

Tip: Sæt batterier i en klar plastikpose på låget af beholderen, hvis din gård har denne løsning.

Tekstil

• Tøj, sko i par, håndklæder, lagner og små stofrester, der er rene og tørre.
• Pak i klare poser og læg i beholderen med lilla piktogram.

Huller eller slid? Det må stadig gerne afleveres – materialet kan genanvendes som klude eller fibermateriale.

Typiske tvivlstilfælde – lynguiden

Huske-regel: Hellere sortere 90 % rigtigt end lade tvivl blive til restaffald. Er du i tvivl på farten, så brug Københavns Kommunes digitale sorteringsguide.

Fra lejlighed til container: Aflevering, særlige ordninger og genbrugsmuligheder

De fleste københavnske boligforeninger har en mini-genbrugsstation i gården eller kælderen. Her finder du typisk beholdere til de 10 standardfraktioner. Brug dem sådan:

1. Tjek piktogrammet - match altid dit affald med det lille farvede symbol på låget. Er du i tvivl, så scan QR-koden på beholderen, der linker direkte til kommunens sorteringsguide.
2. Tryk luft ud og fold sammen - især pap skal presses, så containeren ikke fyldes for hurtigt. Skyl let snavsede emballager, og lad dem dryppe af, før du bærer dem ned.
3. Luk låget helt - det mindsker lugt og skadedyr ved madaffaldsbeholderen.
4. Beholder mangler? Meld det til viceværten eller brug kk.dk/affald - kommunen leverer gratis beholdere, når der er plads til dem.

Storskrald - Når tingene er for store til skakten

Farligt affald & elektronik - Småt men giftigt

• Miljøkassen - alle ejendomme kan få den lille røde boks til batterier, pærer, toner, spraydåser m.m. Stil den på aftalt henteplads; viceværten bestiller udskiftning, når den er fuld.
• Småt elektronik - ledninger, mobiltelefoner og høretelefoner goes i den lilla kasse eller den særlige rumdelte container (el + batterier).
• Store el-apparater og kemikalier - aflevér på nærmeste genbrugsstation, eller bestil afhentning sammen med storskrald.
• Malingsrester & olie - sæt låget på, mærk spanden “Farligt affald” og aflevér i miljøskabet eller på genbrugsstationen.

Bytte & genbrug - Giv tingene et ekstra liv

Før du smider ud, overvej om andre kan bruge det:

• Byttehjørner - flere gårde har en reol til bøger, køkkenting og børneudstyr. Læg kun hele og rene ting.
• Genbrugsstationernes byttecontainere - her kan du aflevere småmøbler, husholdningsgrej og legetøj.
• Secondhand-butikker - fx Røde Kors og Kirkens Korshærs containerfraktion “Tekstil til genbrug”.
• Online bytteplatforme - tjek BrugMindendx eller Facebook-grupper som “GiveAway København”.

Genbrugsstationer i københavn

Københavns Kommune driver syv genbrugsstationer fra Borgmester Christiansens Gade til Væverland. De tager imod alt fra haveaffald til murbrokker.

1. Søg nærmeste station og åbningstider på kbhkort.dk.
2. Medbring dit gule sundhedskort for adgang - det fungerer som nøgle.
3. Spørg personalet, hvis du er i tvivl; de kan også henvise til specialordninger for fx eternit og gips.

Bestil nemt via boligforeningen eller viceværten

Er du i andels- eller ejerforening, går al kommunikation typisk gennem viceværten eller bestyrelsen. Brug denne tjekliste:

• Tilmeld dig foreningens affaldsnyheder (mail eller opslagstavle).
• Send forespørgsler om ekstra beholdere, miljøkasser eller storskrald direkte til viceværten.
• Log ind på mit.kk.dk med NemID/MitID, hvis du selv vil booke ydelser.

Digitale redningsliner, når du er i tvivl

Selv erfarne sorteringshelte kan blive usikre. Gem disse links som bogmærke på telefonen:

• kk.dk/affald - kommunens komplette guide med søgefunktion.
• “Affalds- og Genbrugsappen” - gratis i App Store/Google Play. Scan stregkoder direkte fra emballagen og få svar på sekunder.
• piktogrammer.dk - download officielle sorteringsmærker til udskrivning.

Med disse rutiner er vejen fra lejlighed til container kort, ren og (næsten) lugtfri - og du bidrager til, at København når sit mål om 70 % genanvendelse af husholdningsaffald.