Sådan søger du boligstøtte som lejer i København

Drømmer du om at få lidt ekstra luft i budgettet, når huslejen tikker ind hver måned? For tusindvis af københavnere er boligstøtten den afgørende håndsrækning, der gør forskellen på stram eller overskuelig økonomi - men alt for mange går glip af støtten, fordi reglerne virker uigennemskuelige.

Uanset om du lige er flyttet i din første studiehybel på Nørrebro, deler en lejlighed på Vesterbro med tre roomies eller bor i en familiebolig på Amager, kan der gemme sig kontante kroner på borger.dk, hvis du opfylder kravene. Men hvor starter man, hvilke dokumenter skal man have klar - og hvordan undgår man de klassiske københavner-faldgruber som for høj husleje eller delte lejekontrakter?

I denne guide fra KBH Guide - Din genvej til det bedste i København tager vi dig trin for trin gennem processen: fra at forstå forskellen på boligsikring og boligydelse, til at beregne din potentielle støtte og sende en skudsikker ansøgning. Undervejs deler vi smutveje, tjeklister og lokale insider-tips, så du kan få maksimal gavn af ordningen - og slippe for bøvlet.

Sæt dig godt til rette med din lejekontrakt og MitID - og lad os sammen sikre, at du får den boligstøtte, du har ret til.

Hvad er boligstøtte – og hvem kan få den?

Bor du til leje i København og synes huslejen æder for meget af dit budget, kan boligstøtte være en kærkommen genvej til at få økonomien til at hænge sammen. Boligstøtten er en skattefri ydelse, der udbetales hver måned som et tilskud til din husleje - typisk direkte til din NemKonto eller fratrukket huslejen, hvis din udlejer har en aftale om det.

Boligstøtte vs. Boligydelse - Hvad er forskellen?

Hvem administrerer ordningen?

Uanset om du søger boligsikring eller boligydelse, er det Udbetaling Danmark, der behandler din ansøgning, beregner støtten og sørger for de månedlige udbetalinger. Du kan følge din sag og skrive til sagsbehandlerne via Mit Overblik på borger.dk.

Hvad kan boligstøtten dække for lejere i københavn?

1. Husleje ekskl. forbrug: El, varme og vand tæller som udgangspunkt ikke med. Støtten beregnes på den rene husleje.
2. Et loft pr. m²: Der er grænser for, hvor høj en husleje og hvor mange kvadratmeter der kan udløse støtte - også selvom en københavnerhusleje ofte ligger over disse satser.
3. Én støtte pr. adresse: Hele husstanden er omfattet af den samme ansøgning, også selvom I har individuelle lejekontrakter eller bor i et kollektiv.
4. Tilskuddet er skattefrit: Beløbet påvirker ikke SU, kontanthjælp eller andre skattepligtige ydelser.

Kort sagt kan boligstøtten ikke betale hele din husleje, men den kan være med til at lukke hullet mellem københavnerpriser og dit månedlige rådighedsbeløb. I de næste afsnit guider vi dig igennem, om du kan få støtte, hvordan den beregnes, og hvordan du søger trin for trin.

Tjek din berettigelse: krav til bolig, husstand og indkomst

Inden du går i gang med ansøgningen på borger.dk, er det værd at lave et hurtigt reality-check på, om du - og din bolig - overhovedet opfylder betingelserne. Reglerne er landsdækkende, men i København støder man ofte ind i særlige udfordringer som høje huslejer, små lejligheder og kreative bofællesskaber. Brug tjeklisten herunder til at få styr på de vigtigste krav, før du spilder tid på en ansøgning der alligevel falder til jorden.

1. Gyldig lejekontrakt og folkeregisteradresse

• Du skal bo til leje. Ejerboliger, andelsboliger og fremlejninger på B&B-vilkår er ikke støtteberettigede.
• Lejekontrakten skal være skriftlig, underskrevet og indeholde husleje, boligareal og overtagelsesdato.
• Du (og eventuelle medlejere) skal have folkeregisteradresse på adressen. Midlertidig adresse, c/o-adresse eller ulovlig fremleje giver afslag.

2. Køkkenkrav - Også til kollegier og ungdomsboliger

Udbetaling Danmark kræver, at boligen har eget køkken eller køkkenniche med fast kogeplade. Det gælder også:

• Kollegieværelser og ungdomsboliger: Her accepteres ofte et fælleskøkken, hvis det fremgår af lejekontrakten.
• Værelser i private hjem: Har du kun adgang til udlejerens køkken, kan du kun få 2/3 boligstøtte. Du får altså aldrig fuld sats.

3. Boligens størrelse vs. Antal beboere

Er boligen større end grænsen, kan du stadig få støtte - men den beregnede støtte reduceres, jo flere kvadratmeter du ligger over.

4. Indkomst- og formuegrænser

• Boligstøtten falder gradvist, når samlet husstandsindkomst (skattepligtig indkomst + SU + visse ydelser) overstiger ca. 173.000 kr. årligt for enlige (2024-tal). Beløbet stiger med ca. 58.000 kr. pr. ekstra voksen.
• Har du formue over 796.800 kr. (2024), aftrappes støtten også - dog med flere undtagelser for bl.a. pensionsopsparing.

5. Kun én boligstøtte pr. Adresse

Flere kontrakter på samme adresse? Kun én ansøgning kan godkendes. Som hovedregel er det den, der betaler den største andel af huslejen, der står som ansøger - men alle voksne beboere skal oplyse indkomst.

6. Særligt om deleboliger, bofællesskaber og værelsesudlejning

1. Fælles lejekontrakt (ét kollektiv): Alle voksne tæller som en del af husstanden, og indkomsterne bliver lagt sammen.
2. Separate værelleaseaftaler: Bor I reelt som uafhængige lejere uden fællesøkonomi, kan I i visse tilfælde søge hver for sig - men I skal kunne dokumentere hver jeres husleje og have hver jeres køkkenfaciliteter eller lejekontraktsbilag om køkkenret.
3. Fremleje af værelse: Hovedlejeren kan som udgangspunkt kun få støtte til den del af boligen, han/hun selv bebor, og fremlejeindtægten skal indberettes som indkomst.

Tip: Er I i tvivl om, hvorvidt jeres bo-setup tæller som et kollektiv eller flere selvstændige lejemål, så ring til Udbetaling Danmark inden ansøgning. Det er markant nemmere at få det rigtige sat op fra start, end at rette en forkert sag senere.

Opfylder du alle punkterne ovenfor, er chancen for at få boligstøtte rigtig god - også selv i den dyre ende af København. Næste skridt er at se på hvor meget du kan få, og hvordan du sender en knivskarp ansøgning. Det kigger vi på i næste afsnit.

Sådan beregnes din boligstøtte

Boligstøtten (også kaldet boligsikring for lejere) bliver beregnet individuelt, men modellen er den samme for alle: Udbetaling Danmark tager en række faste faktorer, løfter dem ind i en formel - og giver dig et beløb, der som regel bliver udbetalt den sidste hverdag i måneden.

De fem centrale brikker i regnestykket

1. Din husleje / boligudgift
   Kun den rene husleje tæller, dvs. ekskl. el, varme, vand, internet osv. Har du aconto-beløb samlet på én giro, skal du skille dem ad i ansøgningen.
2. Boligens størrelse (m²)
   Jo flere kvadratmeter pr. beboer, desto lavere støtte. Omvendt sættes der et loft på, hvor mange m² der overhovedet bliver medregnet (typisk 65 m² for én person + 20 m² ekstra pr. yderligere beboer).
3. Antallet af beboere
   Alle, der er folkeregister­tilmeldt adressen, tæller med - uanset om de betaler husleje eller ej. Flere beboere kan hæve støtten, fordi indkomstgrænsen øges, men de deler samtidig m²-kvoten.
4. Husstandens samlede indkomst
   Løn, SU, kontanthjælp, pension, aktieindkomst m.m. lægges sammen før skat. Bliver I flere voksne med separate indkomster, lægges alt i én pulje.
5. Årlige loftsgrænser
   Staten sætter maximum for både husleje og støtte. Ligger din københavner­husleje over loftet (hvilket den ofte gør), får du kun støtte op til loftsbeløbet - resten er for egen regning.

Så bruger du beregneren på borger.dk

På borger.dk finder du den officielle boligstøtte-beregner. Den giver dig et foreløbigt beløb, hvis du indtaster:

• Bruttohusleje (ekskl. forbrug)
• Boligens beboelige m²
• Hvor mange voksne og børn der bor fast
• Forventet årsindkomst for hele husstanden

Beregningen tager højst fem minutter og kræver ikke login. Husk dog, at resultatet er vejledende - først når du sender en egentlig ansøgning, får du en bindende afgørelse.

Typiske københavner-faldgruber

Tjekker du de fem brikker grundigt og bruger beregneren, undgår du de fleste overraskelser, når den endelige afgørelse kommer fra Udbetaling Danmark.

Trin-for-trin: Sådan søger du på borger.dk

Boligstøtteansøgningen foregår 100 % digitalt på borger.dk. Sådan gør du - trin for trin:

1. Forbered de nødvendige oplysninger
   

   Dokument / info	Hvorfor det er nødvendigt
   Lejekontrakt (helst i PDF)	Bekræfter adresse, husleje, størrelse og startdato.
   Seneste huslejekvittering eller oversigt	Viser den aktuelle månedlige husleje - ekskl. forbrug.
   Boligens areal (m²)	Står i lejekontrakten; bruges til at beregne støtte­loftet.
   Antal beboere og CPR-numre	Udbetaling Danmark skal kende husstandens størrelse.
   Indkomst for alle beboere (løn, SU, dagpenge m.m.)	Danner grundlag for den endelige beregning.
   Evt. formue over 884.400 kr. (2024-niveau)	Kan reducere eller fjerne retten til støtte.

   Tip: Scan eller fotografer papir­dokumenter, så du har dem klar som filer.

2. Log ind på borger.dk med MitID
   

   Navigér til “Boligstøtte (boligsikring)” og vælg “Start ansøgning”. Sørg for stabil internet­forbindelse - du kan gemme og vende tilbage inden for 30 dage, hvis du ikke bliver færdig.

3. Udfyld ansøgnings­skemaet
   • Systemet henter automatisk adresse og husstands­oplysninger fra folkeregisteret - ret dem, hvis noget ikke stemmer.
   • Indtast bruttohuslejen (uden el, varme, vand og antenne) og boligens m².
   • Tilføj indkomst for hver beboer (års­beløb før skat). Studiestøtte (SU) skal medregnes.
   • Har boligen eget køkken? Marker “Ja” - et fælles pantry på kollegium tæller også, hvis det opfylder køkken­kravet.
   • Deles boligen med andre uden fælles økonomi (fx et kollektiv)? Vælg “flere lejemål” og indtast kun din egen husleje.
4. Vedhæft dokumentation
   

   Minimum lejekontrakt og seneste huslejekvittering. Systemet accepterer PDF, JPG og PNG (maks. 10 MB pr. fil). Har du variable indkomster, kan du også uploade lønsedler for at undgå ekstra spørgsmål senere.

5. Gennemse, indsend og gem kvitteringen
   

   Kontrollér alle tal - især m² og husleje. Klik “Indsend”. Du får en digital kvittering, som også lander i e-Boks; gem den. Her fremgår dit sagsnummer og den foreløbige beregnede støtte.

Hvad sker der bagefter?

• Sagsbehandling: Udbetaling Danmark modtager automatisk ansøgningen. Normal behandlingstid er 2-6 uger; højsæson (august-oktober) kan give længere ventetid i København.
• Evt. supplerende spørgsmål: Mangler der dokumentation, får du besked i Digital Post med en frist (typisk 14 dage) til at uploade det manglende.
• Afslag eller bevilling: Du får en afgørelse i Digital Post. Støtten udbetales bagud hver måned - første udbetaling kommer som regel sammen med eller kort efter afgørelsen.
• Ikrafttræden: Boligstøtte kan tidligst udbetales fra den 1. i måneden, hvor du indsender ansøgningen - så søg hurtigst muligt efter indflytning.
• Udbetaling: Pengene går ind på NemKonto. Du kan se kommende udbetalinger i selvbetjeningen på borger.dk.

Husk: Får du ny husleje, ny sambo eller ændret indkomst, skal du straks (og senest inden 14 dage) logge ind og opdatere oplysningerne - så undgår du efterregulering og potentielle tilbagebetalinger senere.

Når støtten er bevilget: pligter, ændringer og efterregulering

Når Udbetaling Danmark først har godkendt din boligstøtte, kører udbetalingen som regel automatisk hver måned. Det betyder dog ikke, at du kan læne dig tilbage og ignorere ændringer i din hverdag. Boligstøtten er forhåndsberegnet ud fra dine oplysninger, og hvis de ændrer sig, skal systemet følge med - ellers kan du ende med en uventet tilbagebetaling.

Som hovedregel gælder, at du skal give besked til Udbetaling Danmark senest 14 dage efter, at ændringen er sket. Brug selvbetjeningsløsningen på borger.dk eller ring til Boligstøttelinjen.

1. Flytning eller ændret folkeregisteradresse
   Fraflytter du boligen, eller får du ny lejekontrakt, bortfalder eller ændres støtten.
2. Ændret husleje eller boligudgift
   Huslejestigninger, huslejenedsættelser, ændret aconto eller ændrede fællesudgifter påvirker beregningen.
3. Ændringer i husstandens sammensætning
   • Ny partner/roomie flytter ind
   • Barn bliver født/fraflytter
   • En af beboerne flytter ud eller dør
4. Indkomstændringer
   • Nyt job eller opsigelse
   • Lønstigning, bonus eller større engangsindtægt (feriepenge, aktieudbytte m.m.)
   • Overgang til dagpenge, kontanthjælp, SU, folkepension e.l.
5. Studieforhold
   Stopper du, holder orlov eller skifter studieform, påvirker det SU og dermed boligstøtten.

Efterregulering - Sådan virker det

Én gang om året sammenholder Udbetaling Danmark dine faktiske indkomstoplysninger fra SKAT med de tal, der lå til grund for din løbende boligstøtte. Resultatet kan være:

Efterreguleringen kan gå op til fem år tilbage, så jo hurtigere du melder ændringer, desto mindre er risikoen for større regninger.

Undgå tilbagebetaling - Fem gode vaner

• Gem kvitteringer og dokumenter (lejekontrakt, huslejekvitteringer, lønsedler) digitalt.
• Tjek din digitale post minimum én gang om ugen - afgørelser og ændringer lander her.
• Brug boligstøtte-oversigten på borger.dk til at følge, hvad myndighederne forventer af dig.
• Opdater straks ved huslejestigninger - især i København, hvor huslejen ofte justeres.
• Lav en kalenderpåmindelse den 1. hver måned: “Har der været ændringer siden sidst?”

Kontrol og krydschecks

Udbetaling Danmark foretager både stikprøver og målrettet kontrol, fx hvis:

• Din husleje afviger markant fra andre boliger i området.
• Der er atypisk stor forskel på meldte og faktiske indkomster.
• Adresseoplysninger ikke stemmer overens med CPR-registeret.

Samarbejd altid og lever dokumentation, så sagen kan afsluttes hurtigt.

Husk: Én boligstøtte pr. Adresse

Bliver I flere beboere med hver sin lejekontrakt (typisk i københavnske delelejligheder), må der stadig kun være én boligstøtte pr. adresse. Aftal internt, hvem der søger, og hvordan I fordeler støtten.

Opsummering: Hold Udbetaling Danmark opdateret, brug 14-dages-reglen som tommelfinger, og undgå dyre efterreguleringer - så kan du roligt nyde din boligstøtte i København.

Hjælp i København: rådgivning, supplerende støtte og nyttige ressourcer

Uanset om du er førstegangsansøger eller allerede får boligstøtte, kan det være rart at vide, hvor du hurtigt kan hente hjælp i København. Her er de vigtigste kontaktpunkter, supplerende støttemuligheder og en lille FAQ, der besvarer de spørgsmål, vi oftest hører.

Supplerende støtteordninger du bør kende

• Indskudslån til lejebolig - Kommunen kan yde lån til dit indskud, hvis du opfylder visse indkomst- og boligmæssige krav. Ansøges via kk.dk.
• Særlig støtte (§34) til høje boligudgifter - En behovsprøvet kontanthjælpslignende ydelse til husstande med lav indkomst og meget høj husleje.
• Varmehjælp eller energitilskud - Midlertidige statslige ordninger ved ekstraordinære prisstigninger (følg løbende på borger.dk).

Mini-faq - Typiske spørgsmål fra københavnske lejere

Hvor lang tid tager sagsbehandlingen?

Normalt 2-6 uger. I studiestartperioder kan der gå længere tid. Du får besked i Digital Post.

Kan vi søge flere i samme lejlighed?

Der kan kun være én ansøgning pr. adresse. I kollektiver med individuelle kontrakter kan I dog søge hver for sig.

Tæller el, vand og varme med i boligudgiften?

Som udgangspunkt nej - boligstøtten beregnes ud fra huslejen eksklusive forbrug.

Skal jeg melde det, hvis min husleje stiger?

Ja, ændringer i husleje, indkomst, beboere eller studieforhold skal meldes til Udbetaling Danmark senest 14 dage efter ændringen.

Tjekliste til førstegangsansøgere i københavn

1. Saml lejekontrakt og dokumentation for husleje (seneste opkrævning).
2. Notér boligens antal m² og antal beboere (inkl. børn).
3. Find seneste lønsedler eller SU-meddelelse for alle voksne i husstanden.
4. Log ind på borger.dk med MitID og udfyld boligstøtte-ansøgningen.
5. Vedhæft dokumentation som PDF eller billede - sikre, at alt er læsbart.
6. Indsend, gem kvitteringen, og hold øje med Digital Post for evt. supplerende spørgsmål.

Tip: Tjek din beregning én gang årligt eller når der sker større ændringer i husstanden - så undgår du ubehagelige efterreguleringer.