Sådan oplever du Hirschsprungs Samling kronologisk

Forestil dig, at du kan vandre gennem mere end hundrede års dansk kunsthistorie på blot én formiddag. Midt mellem kastanjetræerne i Østre Anlæg ligger Hirschsprungs Samling - et museum, der føles som en tidsmaskine, klar til at bringe dig fra guldalderens solbeskinnede landskaber til symbolismens stille, gådefulde stuer.

Samlingen er kompakt, men fyldt til randen med mesterværker. Går du den rigtige vej rundt, folder den sig ud som et levende panorama over nationens kunstneriske udvikling: fra Eckersbergs stringente perspektiver, over Skagens sandblæste hverdagsglimt, til Hammershøis støvede lysindfald. Hvert rum fungerer som et kapitel i en fængslende fortælling, hvor penselstrøg og paletter skifter i takt med tidens tanker og tendenser.

I denne guide viser vi dig, hvordan du oplever museet kronologisk - så du mærker overgangen, når farverne løsner grebet, når motiverne flytter ud i det fri, og når psykologiske nuancer sniger sig ind i de stille interiører. Tag med, og lad os sammen gøre et stop ved de mest ikoniske værker, mens vi afslører de historier og strømninger, der har formet dansk kunst fra 1800 til 1910.

Begynd med Den Danske Guldalder (ca. 1800–1850)

Når du træder ind i den første sal på Hirschsprungs Samling, møder du straks professor C.W. Eckersberg, ofte kaldet ”den danske malerkunsts fader”. Hans nøgterne klassicisme - indøvet i Paris og Rom - ses i de strenge horisonter og det klare linjeperspektiv, som han introducerede på Kunstakademiet. Stå stille ved “Udsigt gennem tre buer på Palazzo Barberini” og bemærk, hvordan hvert søjlesnit fungerer som et matematisk beregnet kig ind i Roms varme lys. Her lagde Eckersberg fundamentet til en særlig dansk balance mellem videnskabelig disciplin og poetisk sansning, hvor maleren både er optiker og digter.

Videre langs væggen toner Christen Købkes mere intime København frem. I værket “Parti af Østerbro” får den solbeskinnede hvide mur et næsten vibrerende nærvær, som virker moderne selv i dag. Købke var Eckersbergs mest lovpriste elev, men hvor mesteren søgte det universelle, dyrkede Købke det nære: portrætter af familie og venner, stille hjørner af Kastellet, den dugfriske morgenstemning over Sortedamssøen. Læg mærke til den blide, diffust gyldne belysning - lyset er ikke bare en fysisk størrelse, men et følelsesfilter, der inviterer dig ind i et fortsat genkendeligt København.

I den sidste del af Guldalder-rummet sætter J.Th. Lundbye kursen nordpå. Hans norske fjelde og dybe skove - bemærk “Vinterdag ved Sognefjorden” - emmer af nationalromantisk længsel: tågedis over granskoven, spejlblanke fjorde, en ensom rødklædt jæger. Selvom motiverne er norske, var Lundbye tæt vævet ind i den københavnske kunstscene, og han indførte en mere følelsesladet naturskildring, hvor naturen bliver karakter og fortæller. Her ser du Guldalderens sidste skridt væk fra det strengt klassiske og over i et motivisk univers, der bygger national identitet gennem landskabet.

Sammenstillingen af Eckersbergs perspektivstudier, Købkes varme byscener og Lundbyes monumentale fjeldlandskaber illustrerer, hvordan lys, detaljerigdom og nationalromantik tilsammen formede den danske kunsts grundtone. Værkerne er ophængt kronologisk, så du faktisk kan se penselstrøgenes transitions: fra Eckersbergs præcise lodrette linjer, over Købkes blødere toner til Lundbyes emotionelle farvemættede flader. Når du har ladet øjet glide hen over denne triptykon af Guldalderens hovedfigurer, er du klar til at træde ind i næste tidsperiode - hvor lærredet åbner sig mod det moderne liv uden for atelieret.

Realisme og friluftsmaleri: Det moderne gennembrud (ca. 1860–1890)

Efter de stramme klassicistiske kompositioner fra Guldalderen åbner næste sal sig med malerier, der emmer af havluft, sand i penselstrøgene og et mere jordnært blik på det danske samfund. Naturalismen og de impressionistiske impulser kulminerer her i værker, hvor lyset ikke længere er teoretisk studeret, men oplevet på stedet. Du mærker det straks i P.S. Krøyers skildringer af Skagen, hvor lærredet nærmest vibrerer af blændende sommerdage, og i Anna Anchers interiører, hvor solstriben på væggen er lige så vigtig som selve motivet. Kunstnerne tager staffeliet med udenfor, maler fiskere på arbejde, sejl, der klaprer i brisen, og mennesker i roligere stunder, alt sammen fanget med en løsere, mere spontan penselføring end tidligere.

Samlingen giver et koncentreret indblik i Skagen-kredsen og deres fælles søgen efter sandhed i naturen. Særligt Krøyers “Sommeraften på Skagen Sønderstrand” og Michael Anchers heroiske fiskerportrætter fortæller om et kunstnerfællesskab, der fandt både motiv og mening i det barske kystmiljø. At stå foran disse lærreder er som at træde ud på stranden ved solnedgang; farverne flimrer, og motivet er kun netop fastholdt, hvilket giver malerierne en intens tilstedeværelse. Anna Ancher bryder samtidig med det rene friluftsmaleri ved at vende sig mod hjemmet og lyset i stuerne, hvor hverdagen bliver et laboratorium for farvestudier og moderne kompositioner.

Fra Skagen bevæger ruten sig sydpå til Theodor Philipsen og Fynboerne, hvor du kan se, hvordan impressionismens farvepletter møder den danske muld. Philipsens kvæg på Amager Fælled, malet med korte, prikkende strøg, peger direkte mod den franske avantgarde, mens Johannes Larsen, Peter Hansen og Fritz Syberg gør det fynske hverdags- og arbejdsliv til et moderne emne. Kig efter de små variationer i grønt og de rastløse penselstrøg, der vidner om kunstnernes optagethed af lys og bevægelse. Samlet viser disse værker et Danmark i forandring: industrialiseringen er begyndt, men mennesket og naturen er stadig uløseligt forbundet - en fortælling, du bogstaveligt talt kan se i hvert lag maling.

Symbolisme og modernisme: Indre rum og nye udtryk (ca. 1890–1910)

Når du bevæger dig ind i Hirschsprungs Samlings sidste sale, sænker lyden sig næsten af sig selv. Her står Vilhelm Hammershøis asketiske interiører side om side med mørkt klædte figurer, der vender ryggen til beskueren. Det dæmpede, kølige lys - ofte filtreret gennem matte ruder - mumler om stilhed og eftertanke. Bemærk, hvordan den grå-blå palet får væggene til at ånde, mens døråbninger og tomme stole suger øjet ind i rum på rum, som et ekko af modernismens kommende fascination af flade og geometri. Kunstnerens kone Ida optræder igen og igen som anonym model; hendes nærvær er menneskeligt, men også et symbol på tiden, ensomheden og det uudtalte.

L.A. Ring står i kontrast til Hammershøis kølige verden, men deler den psykologiske dybde. Rings portrætter af landarbejdere og hans udsyn over vintermarker balancerer mellem socialrealisme og symbolisme. Se efter følgende detaljer, som samlingen ofte fremhæver:

1. Skyggernes længde: De peger på tidens gang og eksistentielle spørgsmål.
2. Den jordbundne farveskala: Okker, brun og blygrå skaber en melankolsk tyngde.
3. Cirkulære motiver: Brønde, runde vinduer og ringformede stier bliver metaforer for livets kredsløb.

Ægteparret Harald og Agnes Slott-Møller forener periodens to spor: det dekorative og det symbolske. Deres arbejder blander prærafaelitisk ornamentik med nordisk mytologi og politisk engagement. I museets ophæng finder du ofte et af deres monumentale figurstykker flankeret af Hammershøis stille værelser - en dialog, der viser spektrumet af 1890’ernes kunst.