Løsning på Gasart Krydsord

Sidder du med søndagskaffen, blyanten i hånden og et irriterende tomt felt i krydsordet ved siden af ledetråden “gasart”? Du er langt fra alene. “Gasart” er en af konstruktørernes yndlingsdrillerier, fordi svaret kan være alt fra ilt til kryptisk ordspil om en spasmager. Heldigvis er hjælpen nær.

I denne guide serverer vi - kort og præcist - de mest brugte gasarter sorteret efter antal bogstaver, suppleres med smarte tip til endelser, stavemåder og de skjulte ordspil, som selv rutinerede krydsløsere falder i. Med andre ord: det perfekte snydekort, så du kan komme videre til den næste ledetråd uden at miste flow eller humør.

Sæt dig til rette, spids blyanten en sidste gang, og lad os lukke gassen ud af ballon-nej, krydsordet-én gang for alle!

Hvad dækker “gasart” over? Bogstaveligt og som ordspil

Når krydsordskonstruktøren skriver “gasart”, går den første tanke oftest til kemiens verden: en bestemt art af gas - altså et grundstof eller en kemisk forbindelse, som optræder i gasform ved stuetemperatur. Her finder vi de klassiske svar som ILT, NEON og METAN, der alle passer lige ned i felterne, når man kender længden.

I den mere bogstavelige betydning kan ledetråden dække flere underkategorier af gasser, hvilket giver konstruktøren fri leg med længder og endelser. De mest brugte er:

• Ædelgasser - NEON, ARGON, XENON, RADON, KRYPTON
• Brændgasser - PROPAN, BUTAN, ACETYLEN
• Klassiske atmosfæriske gasser - ILT (O₂), NITROGEN (N₂), OZON (O₃)

Men “gasart” kan også være et snedigt ordspil. På dansk siger vi, at nogen “laver gas”, når de driller eller pjat­ter. Derfor kan løsningen nogle gange være en person, der laver sjov: SPØGEFUGL, SPASMAGER eller lignende finurlige ord. Enkelte kryds kan endda bruge vendingen til at pege på ÆDELGAS som kategori snarere end et specifikt stof.

Kig derfor altid på: 1) antallet af bogstaver, 2) krydsende konsonanter/vokaler og 3) om resten af opgaven leger med andre dobbeltbetydninger. Er løsningen kort og kemi­præget, tænk gas­formig forbindelse; er den længere og humoristisk, kan det være en person, “der laver gas”.

Gasart – 3 bogstaver (de ultrakorte)

Når krydsordskonstruktøren kun giver dig tre felter at arbejde med, er ILT næsten altid det første - og ofte også det rigtige - bud. Ordet er kompakt, det mangler sjældent vokaler, og det optræder i så godt som enhver dansk krydsord som standardløsning på ledetråden “gasart”. I direkte forstand dækker det vores allesammens livsnødvendige oxygen, men i overført betydning kan “at give den gas” selvfølgelig også pege på ILT som det, der skal til for at få ilden (og festen) til at blusse op.

Skulle konstruktøren drille, kan der dog forekomme andre ultrakorte svar. Hold især øje med:

• GAS - et mundret ordspil, hvor svaret både er gassen selv og slang for “sjov/spøg”.
• LPG - tre bogstaver, som står for Liquefied Petroleum Gas; ses sjældent, men dukker op i teknisk orienterede kryds.
• N2O - lattergas på kemi-form; kræver at konstruktøren accepterer tal, hvilket dog er sjældent.

Husk, at tobogstav­symbolerne He, Ne og Ar (helium, neon, argon) sjældent bruges som endelige løsninger, men de kan afsløre, om dine kryds­bogstaver peger mod ILT eller en alternativ tre-bogstavs­gas. Får du f.eks. et H og et E i nabofelterne, er det en glimrende bekræftelse på, at svaret ikke er ILT - og så er det tid til at tænke i ordspil eller specialgasser som GAS eller LPG.

Gasart – 4 bogstaver (klassikere i krydsord)

Når en krydsordskonstruktør leder efter en ultrakompakt løsning på ledetråden “gasart”, er fire bogstaver det rene guld. De passer ind i de fleste gittere, og både den bogstavelige kemi-betydning (en egentlig gas) og den legende betydning (en der “laver gas”) er i spil. I praksis er det dog næsten altid de klassiske grundstoffer eller simple forbindelser, der får æren, fordi de er letgenkendelige for både nye og garvede krydsløsere.

De fem navne, du oftest møder, ser du her - alle på fire bogstaver, alle godkendt af dansk ordbogsbrug, og alle hyppigt benyttet som “filler-ord” i krydsord:

• NEON - ædelgassen fra lysreklamerne; 100 % rent krydsordsguld.
• OZON - triatomært ilt, både miljøbevidst og grid-venligt.
• ETAN - simpel alkan, to kulstofatomer, giver slut-endelsen -an.
• ETEN - samme kulstofskelet, men med dobbeltbinding; ender på -en.
• ETYN - og så lige trippelbindingen; -yn afslører alkynerne.

Har du konsonanterne N--N eller vokalmønsteret E-A- i krydset, bør NEON og ETAN blinke som lysreklamer i dit hoved. Husk dog stavemæssige faldgruber: ETEN kan optræde som ETHEN, og ETYN som ETHYN i mere fagspecifikke opgaver, mens ordspils-fortolkningen “en der laver gas” sjældent sniger sig ind i firebogstavsform (SPØG, GØGL m.fl.) - men den kan snyde, hvis konstruktøren selv “er i gas”.

Gasart – 5 bogstaver (mange gode kandidater)

Fem bogstaver giver konstruktøren frihed til både grundstoffer og forbindelser. Ser du endelsen -ON, peger det oftest på en ædelgas, mens -AN lugter af en brændbar alkan og -EN / -YN af umættede kulbrinter. Hold derfor øje med de centrale vokaler - et kryds i tredje position kan skille METAN fra RADON.

De hyppigste fembogstavs-bud på ledetråden gasart er:

• ARGON - ædelgas nr. 18, krydsordsdarling med to vokaler og god konsonantspredning.
• RADON - den radioaktive fætter; tung i periodisk tabel, men let at placere i diagrammet.
• XENON - eksotisk, men letkendelig med X-E-N-O-N-mønsteret.
• METAN & BUTAN - brændgasser fra naturgas/LPG, klassiske -AN-endelser.
• BRINT - dansk for hydrogen; fem konsonanttunge bogstaver, perfekt i trange felter.
• ETHEN/ETHYN - ses også som ETEN/ETYN; stavemåden afhænger af om bladet undgår TH- og Y-varianter.

Hold øje med faldgruber: nogle redaktører undgår Æ/Ø/Å (ÆDELGAS → AEDELGAS), andre accepterer ETHAN som variant af ETAN. Og husk ordspillet - fem felter kan også gemme en FJANT eller SPØGE, altså en der “laver gas”. Krydsene er din bedste ventil, så slet frygtløst det første gæt, hvis mønstret ikke passer.

Gasart – 6 bogstaver (elementer og brændgasser)

Står der “gasart” i dit krydsord og har du seks felter at fylde, er feltet typisk reserveret til enten en ædelgas eller en klassisk brændgas. De tre navne, der oftest optræder, er HELIUM, PROPAN og PROPEN; alle er korte nok til at passe ind, men tilpas forskellige til, at krydsene hurtigt afslører den rette kandidat.

HELIUM er kongeeksemplet på en ædelgas i denne længdekategori: lugtfri, farveløs og kendt for at få stemmer til at lyde som chipmunks. Ledetråden kan også gemme et ordspil som “ballongas” eller “den lette gas” - begge vinkler peger direkte på HELIUM og hjælper dig uden om andre ædelgasser på seks bogstaver.

I krydsord, hvor “gasart” mere snævert sigter til brændbare gasser, er det oftest PROPAN eller PROPEN (tidl. propylén), der hitter. Husk forskellen:

• PROPAN ender på -AN (en alkan), bruges i campingflasker og grill.
• PROPEN ender på -EN (en alken), vigtig i plastindustrien og i kemibøger.

Som altid kan konstruktøren drille: “gas til lightere” (PROPAN) kontra “kemisk dobbeltbinding” (PROPEN) eller “letteste ædelgas” (HELIUM). Tjek derfor endelserne -AN vs. -EN, og brug de omkringliggende ord til at afgøre om du skal tænke grill, plastik eller ballon - så lander du hurtigt på den rigtige seksbogstavede gasart.

Gasart – 7–9 bogstaver (ædelgasser og forbindelser)

De lidt længere svar - dem på syv til ni bogstaver - bruges af konstruktører, når de vil fylde større felter ud uden at gøre ordet alt for eksotisk. Her møder du både rene grundstoffer og kendte forbindelser, men også ord, der kan spille på dobbeltbetydningen af “gas” som noget, man laver sjov med.

Ædelgas-gruppen (7 bogstaver) dukker hyppigt op:

1. KRYPTON - giver associationer til Supermans hjemplanet, så nogle krydsord læner sig også op ad popkultur-“gas”.
2. ÆDELGAS - paradoksalt nok et generelt navn som konkret løsning. Vær opmærksom på, at æ/ø/å ofte udskiftes: AEDELGAS.

Ottebogstavs‐klassikerne rummer både elementer og brændgasser:

1. NITROGEN - luftens hovedbestanddel; endelsen -GEN er en god ledetråd.
2. KULDILTE - ældre betegnelse for kulilte. Tjek om krydset kræver KULILTE (7 bogstaver).
3. ACETYLEN - svejsegas med karakteristisk -YLEN-afslutning.

Ni bogstaver ses lidt sjældnere, men giver god fylde i hjørner og lange vandrette:

1. AMMONIAK - rengøringsmiddel og lugtende “gas”, der ofte staves korrekt med dobbelt-m.
2. KULDIOXID - CO₂, hvor krydsord uden specialtegn kan byde på varianten KULDI OXID eller KUL-DIOXID.

Bemærk mønstrene: -ON (ædelgasser), -GEN (livsvigtige luftgasser), -YLEN (alkyner), -OXID/-ILTE (iltforbindelser). Spotter du endelsen først, kan du ofte gætte resten - især når krydsene giver de første to konsonanter.

Til sidst: “Gasart” kan i ordspil hentyde til en spøgefugl, så pas på felter hvor svaret slet ikke er kemi. Står du med S?A?M?G?R, kan det meget vel ende som SPASMAGER - en helt anden, men stadig “gas-art” i overført betydning.

Løsningsstrategi: Endelser og mønstre (-an, -en, -yn, -on)

Når du møder ledetråden “gasart”, kan du ofte afkode svaret ved blot at kigge på de sidste to bogstaver i de mulige ord. Krydsordskonstruktører elsker gennemgående mønstre, og i kemiens verden deler de fleste gasser sig pænt op i endelserne -an, -en, -yn og -on. Kender du mønstret, kan du lynhurtigt sortere i bogstav­brikkerne - også selv når “gasart” driller som ordspil (en gast, en spasmager) og derfor skal have dig til at tænke i andre baner.

Strategien er enkel: få de første kryds på plads, spot endelsen, og lad den indsnævre feltet. Har du f.eks. _ _ _ O N, ved du straks, at du (næsten altid) leder efter en ædelgas på fem bogstaver. Omvendt kan et _ _ A N med mange vokal­muligheder pege på brændgasser som METAN/PROPAN - eller i en drillende kryds­ord måske på en “morskabsmatador”, altså en person der laver gas. Vær også opmærksom på stavemodeller uden Æ/Ø/Å (AEDELGAS) og de engelske varianter (ETHAN, ETHENE, ETHYNE), der af og til sniger sig ind, især i udenlandske licenskryds.

Faldgruber og smarte genveje

1. Stavemåder snyder ofte: Mange gasser har både en “dansk” og en international stavemåde, og konstruktøren vælger sommetider den, der passer bedst ind i gitteret. Får du ikke krydsene til at passe, så prøv variationer som ETAN/ETHAN, ETEN/ETHEN eller ETYN/ETHYN. Selv “kulilte” kan forekomme som KULDILTE i ældre ordlister.

• ETAN → ETHAN (5 bogstaver)
• ETEN → ETHEN (5 bogstaver)
• ETYN → ETHYN (5/6 bogstaver afhængigt af Y/N til sidst)

2. Æ, Ø og Å bliver tit “forsimplet”: Mange digitale og internationale krydsordprogrammer har kun det engelske alfabet. Derfor transformeres ÆDELGAS til AEDELGAS, ØKONOMI til OEKONOMI osv. Har du et felt med et “mystisk” A eller O i enden af et ord, så overvej om originalen burde have haft en “prik” eller “halesnor”.

3. Ordet “gasart” bruges også i overført betydning: I rene ordspils­kryds kan ledetråden dække en person, der “laver gas” - altså en SPØGEFUGL, SPASMAGER, GASMAND eller endda PRAKJOK. Kig på længdeangivelsen: Er der otte bogstaver, men ingen kemisk gasaftager passer, er det ofte humor, ikke kemi.

4. Varemærker og forkortelser sniger sig ind: Krydsordskonstruktører elsker korte “tekniske” svar. To-tre bogstaver som AGA (svejsegas­firma), LPG (Liquefied Petroleum Gas), CNG (Compressed Natural Gas) eller CO₂ (skrevet som CO2) optræder jævnligt. Kender du ikke forkortelsen, så slå den op eller check fagområdet i resten af opgaven.

• AGA - svensk gasproducent (især i ældre kryds)
• LPG - flydende gas til husholdning og biler
• CNG - komprimeret naturgas

5. Hurtige genveje, når du er i tvivl: Tjek først ordets endelse (-AN, -EN, -ON, -YN) - den afslører ofte stoffets familie. Brug derefter kryds for konsonanterne; mange gasser har vokal-konsonant-vokal-mønstre, som gør dem lette at spotte. Og husk: Finder du et “Q”, “X” eller “Z” i krydset, peger det næsten altid på eksotiske ædelgasser som XENON eller sjove ordspils­varianter.