Hvorfor skiller Christiansborgs gobeliner sig ud?

Forestil dig at træde ind i Riddersalen på Christiansborg. Loftet hæver sig majestætisk over dig, marmorgulvet knirker let under skoene - men det er væggene, der stjæler al opmærksomheden. Her folder 17 kolossale gobeliner sig ud som et visuelt panorama over 1.000 års danmarkshistorie, vævet med lige dele historisk alvor, popkulturelle referencer og drilsk humor.

Hvorfor netop disse tekstile kæmper får både turister, skoleklasser og kunstkendere til at tabe kæben, er et spørgsmål, der rækker langt ud over deres farvepragt. Gobelinerne er et moderne nationalmonument - bestilt som en gave til Dronning Margrethe 2.’s 50-års fødselsdag, men endt som noget langt større: et radikalt kunstværk placeret midt i magtens centrum.

I denne artikel dykker vi ned i, hvad der gør Christiansborgs gobeliner til et helt særligt kulturfænomen, hvordan de blev til gennem et internationalt samarbejde og hvorfor deres billedsprog stadig skaber debat. Til sidst får du selvfølgelig vores bedste tips til selv at opleve gobelinerne - og til at gøre besøget til en perfekt dag i Indre By.

Spænd sikkerhedsselen (og nørdebrillerne): Vi er på vej ind i en verden af tråde, magt og mytologi, hvor fortiden vikler sig ind i nutiden - én vævet centimeter ad gangen.

Et moderne nationalmonument midt i Christiansborg

Træder du ind i Riddersalen på Christiansborg Slot, mødes du af en overraskelse: 17 monumentale gobeliner - hver op til tre meter høje og tolv meter brede - der tilsammen omkranser hele salen med et farveeksplosivt panorama over Danmarks historie. Værket, som er skabt efter skitser af kunstneren Bjørn Nørgaard, skiller sig markant ud i både indhold og iscenesættelse:

• Et nationalt storyboard
  Gobelinerne gennemspiller 1.000 års tidslinje fra vikingeskibe til velfærdsstat og globalisering - komplet med konger, krige, popkultur og politiske karikaturer. Resultatet er et visuelt drama, der blander højtidelighed med humor og skarp samtidskritik.
• Skala og håndværk uden sidestykke
  Tilsammen udgør de over 200 kvadratmeter vævet kunst. Farvepaletten rummer mere end 600 nuancer, og hvert enkelt motiv er vævet af specialuddannede vævere på Manufacture des Gobelins i Paris - den samme kongelige fabrik, der siden 1600-tallet har leveret værker til Europas tronsale.
• Kunst midt i magtens maskinrum
  Riddersalen er stedet, hvor regenten holder nytårskure og statsbanketter, og hvor internationale gæster møder Danmark officielt. At hænge et nybrud af moderne kunst netop her giver gobelinerne en symbolvægt, få andre danske værker kan matche.

Traditionelt forbindes gobeliner med kongelige slotte og historisk pomp, men Nørgaard bryder konventionerne ved at anvende collage-æstetik, pop-ikoner og satiriske referencer. Dermed bliver værket både et nationalmonument og en levende debatplatform, der konstant inviterer til nye læsninger, hver gang Danmarks selvforståelse flytter sig.

Som publikum oplever du ikke blot historien, men også kontrasten mellem de blankpolerede marmorgulve og de vilde, farvestærke flader. Gobelinernes tilstedeværelse forvandler den ellers ceremonielle sal til et tværkunstnerisk forum, hvor fortid, nutid og magtens kulisser mødes - lige i hjertet af dansk politik.

Fra gaveidé til mesterværk: Bestilling og tilblivelse

Da idéen om at forære Dronning Margrethe II en gave i anledning af hendes 50-års fødselsdag tog form i slutningen af 1980’erne, havde landets største erhvervsorganisationer ét mål: Gaven skulle være spektakulær nok til at matche både dronningens kunstneriske interesser og Christiansborgs historiske tyngde. Valget faldt på et sæt gobeliner - et bevidst nik til de tapeter, som tidligere konger lod væve for århundreder siden, og som siden var forsvundet i brandene på både Københavns Slot og det første Christiansborg.

Bestillingen blev afleveret til billedhuggeren og multikunstneren Bjørn Nørgaard i 1988. På det tidspunkt var han i offentligheden kendt for politisk orienteret performancekunst og kontroversielle happenings. At lade ham stå for et nationalt mindesmærke var derfor alt andet end et sikkert valg - men netop det modige greb skulle vise sig at give projektet sin særlige kant.

Fra skitse til karton

1. 1989-1990: Motivjagten
   Nørgaard udarbejdede de første skitser: 1.100 år af danmarkshistorien kondenseret til 17 enkeltværker. Collage-formen gav ham frihed til at lade Trelleborg møde Christiania, og vikingerne stå side om side med Basquiat-referencer.
2. 1991-1994: De store kartoner
   Efter en række workshops med historikere og dronningen selv, tegnede kunstneren 1:1-kartoner på brunt papir - hver på størrelse med en garagedør. Farver blev fastlagt i dialog med farvelaboratoriet hos Manufacture Nationale des Gobelins i Paris.
3. 1993-2000: Vævningen
   13 væve stod konstant i gang; op til otte vævere arbejdede side om side på de største stykker. Uld fra Sydfrankrig, silke fra Kina og plantefarver udviklet i Gobelinernes eget farvekøkken sikrede en nuancerigdom på over 500 tråde pr. kvadratdecimeter.

Samarbejdet på tværs af grænser

Resultatet blev et 210 m² stort tekstilt totalværk, afleveret til dronningen i november 1999 og højtidsindviet på hendes 60-års fødselsdag i 2000. Det lange forløb gjorde, at de sidste gobeliner blev vævet, mens de første allerede var ved at blive monteret - et puslespil, der krævede minutiøs koordinering mellem Paris og København.

Selve ophængningen i Riddersalen var intet mindre end en ingeniørbedrift. Hver gobelin hviler på en specialfremstillet aluminiumsramme beklædt med velour, der både beskytter tekstilet og giver mulighed for diskret klimakontrol bag værket. Så snart den sidste gobelin kom op, var det tydeligt, at Danmark havde fået et helt nyt nationalmonument - født af royal vision, avantgardekunst og århundredgammelt fransk håndværk.

Billedsprog og budskaber: Danmarks historie fortalt med kant

Træd et skridt tilbage i Riddersalen, og lad blikket glide hen over de 17 monumentale baner: Det er som at bladre i et grafisk, sprællevende Danmarkshistorisk atlas, hvor hvert århundrede har fået sin egen side - men alle sider er limet oven på hinanden på én gang.

Collage som fortællestrategi

Bjørn Nørgaard kalder selv gobelinerne for en “collage i tråde”. I stedet for lineær kronologi spejder man ind i et mylder af lag:

1. Oldtiden & Vikingetiden - runer, guldhorn og langskibe skærer gennem mørkeblå havbølger, mens Odin spøger som graffiti.
2. Middelalderen - klosterkor møder bondeoprør; Danmarks første grundlov (Jyske Lov) svæver som et papirfly over blodrøde faner.
3. Reformation, Enevælde og Oplysningstid - Luther hamrer teser på et pop-art-farvet kirkedørspanel, og Struensees dristige visioner folder sig ud som avisforsider.
4. 1800-tallets guldalder og krige - H.C. Andersen stikker hovedet ud af en sabelraslende soldatersky, mens Grundtvig og Kierkegaard diskuterer hen over et romantisk bøgeskovsbillede.
5. Industrialisering & Velfærdsstat - dampmaskiner og høje skorstenes røg slynger sig ind i tv-skærme, hvor Mette & Poul la’r sig gifte på direktesendt 1960’er-fjernsyn.
6. Det 20. århundredes brud - besættelsestidens sort-gule plakater krydsklipper med hippieroser, EU-stjerner og atom-piktogrammer.
7. Nær nutid og fremtid - mobiltelefoner og klimagrafikker lander side om side med en memento mori-kraniefigur, som minder os om historiens åbne slutning.

Collagegrebet gør, at fortid og nutid låner hinandens klang: Når vikinger kæmper med punkere, eller når Christian IV hænger i en faldskærm, opstår både humor og forundring. Vi ser ikke historien som fortid i et museumsglas, men som noget, der hele tiden filtrerer ind i samtiden.

Symboler med bid

Humor, samfundskritik og historisk alvor

• Humor - Nørgaard skruer bevidst op for slapstick-referencer: Margrethe I kører Segway, og Tycho Brahe har VR-briller på. Det løfter stemningen, men gør også, at vi lægger mærke til, hvad der ellers foregår i billedfladen.
• Samfundskritik - Gobelinernes nutidssektion er ikke en jubelparade. AIDS-bånd, flygtningetelte og olieplatforme stikker som tornede tidsmarkører i den royale sal.
• Historisk alvor - Trods farveorgiet er der også mørke: Sort/hvide felter med henrettelser i middelalderen, deportationstog under Holocaust, og et stort silhuet-agtigt hul, som symboliserer tabet ved Første Verdenskrig.

Kombinationen af det groteske, det morsomme og det sørgmodige gør, at gobelinerne taler til både mavefornemmelse og intellekt. De kan læses på flere niveauer - som leksikon, som satire, som visuelt kaos - og netop derfor holder debatten aldrig op.

Hvorfor vækker gobelinerne stadig debat?

Placeringen i magtens hjertekammer skaber et spændingsfelt: Det er ikke et kunstmuseum, hvor forventningen om provokation er indbygget. Her hænger de satiriske scener side om side med kongehusets familiefester. Resultatet er en levende påmindelse om, at folkestyre, monarki og kunst hele tiden forhandler, hvem der må fortælle historien.

Desuden er gobelinerne designet til tæt læsning. Jo længere man står, jo flere lag springer frem - fra middelalderlige skæbneikonografier til små Pac-Man-figurer. Det inviterer publikum til at bidrage med egne tolkninger. Nogle finder det blasfemisk; andre kalder det folkeligt. Denne åbne struktur er i sig selv en demokratisk gestus: Historien er ikke færdigsyet - vi væver videre med vores blik.

Med andre ord bliver gobelinerne både nationalt spejl, satirisk kommentar og æstetisk kraftværk. De skiller sig ud, fordi de tør forene alle tre funktioner uden at stryge nogen med hårene. I Riddersalen skal højtid og selvironi, kongekrone og grisehale, mødes på samme vævramme - og det er lige præcis dér, de får kant.

Håndværk i verdensklasse: Teknik, materialer og format

Når man træder ind i Riddersalen på Christiansborg, reagerer øjet næsten som i et panoramabiograf: farverne, størrelsen og de ufattelige detaljer griber hele synsfeltet. Gobelinerne er nemlig ikke blot dekorative vægtæpper, men håndvævede monumenter, hvor hver eneste centimeter er resultatet af ekstrem præcision og århundredgamle teknikker, opgraderet til et 21.-århundredes kunstnerisk ambitionsniveau.

Gobelinvævning - En langsom kunstform

Gobelinerne er vævet på lodrette højvævstæller, hvor væveren sidder bag det spejlvendte motiv og arbejder tråd for tråd. Ét enkelt værk på ca. 10 m² kan snildt kræve 12-14 måneders fuldtidsarbejde for to vævere, og Christiansborg-suiten på i alt 17 gobeliner optog well over 100.000 arbejdstimer. Værket blev udført på de franske Manufacture Nationale des Gobelins og hos væveværkstedet Le Bateau i Paris - blandt de få steder i verden, der stadig mestrer disciplinen på dette niveau.

Materialer, farver og teksturer

• Uld & silke: Bundtråden er spundet af newzealandsk merinould for styrke, mens silken giver highlight-glans i rustninger, kongekroner og nutidens neonrør.
• Naturfarver: Over 200 specialblandede nuancer - fra indigo og kraprod til moderne kemiske pigmenter - skaber Nørgaards kalejdoskopiske palet.
• Tredimensionel effekt: Kombinationen af mat uld og skinnende silke fungerer som pixels; når man bevæger sig, skifter motiverne subtilt karakter.

Formatet gør forskellen

I tal dækker gobelinerne godt 200 m² vægflade - svarende til næsten en hal fodboldbane sat på højkant. Skalaen har to afgørende virkninger:

1. Dramatisk fortælling: Figuren af Tycho Brahe, vikingen og hippien kan fremstilles i næsten menneskelig størrelse, hvilket giver et nærmest filmisk nærvær.
2. Arkitektonisk dialog: Gobelinerne danner et varmt, taktilt modspil til Riddersalens kølige marmor, stukkatur og bronzelysekroner. De bløde overflader absorberer lyd og skaber en overraskende intim akustik midt i magtens formelle rammer.

Bevaring og kuratoriske kneb

Resultatet er et sjældent vellykket ægteskab mellem kunst, håndværk og monumental arkitektur. Gobelinerne er derfor ikke alene fortællingen om Danmark, men også om den globale vævetraditions triumf i en tid, hvor hastighed normalt er altafgørende. Her er kunsten vendt 180 grader: jo langsommere, desto bedre - og desto mere tidløst.

Sådan oplever du gobelinerne i København

Drømmer du om at se gobelinerne i al deres farvepragt? Her får du den praktiske guide, så du kan planlægge besøget uden stress - og samtidig få det maksimale ud af området omkring Christiansborg.

Åbningstider & billetinfo

Billetter købes i Slotsgården eller online:

• Royal Reception Rooms (inkl. Riddersalen): fra ca. 95 kr.
• Kombibillet (Reception Rooms, Slotsruin, Stalde & Tårn): fra ca. 160 kr.
• Børn < 18 år: gratis • Studerende & pensionister: rabat

Guidede rundvisninger koster typisk +30 kr. og varer ca. 45 min. De afgår hver hele time i weekender og skoleferier; hverdage er der færre afgange.

Hvornår er oplevelsen bedst?

1. Vælg hverdagsformiddage for færre gæster. Efter kl. 11 fyldes sale og gange hurtigt op af skoleklasser og turister.
2. Undgå de kongelige receptioner: når flaget på tårnet er oppe, er dele af paladset ofte lukket.
3. Lys og farver: formiddagens bløde dagslys fra slotspladsen får farverne på gobelinerne til at stå skarpere, mens eftermiddagssolen kan give genskin.
4. Kombi med tårnbesøget: Tag turen i tårnet sidst på dagen (sidste elevator ca. 20 min. før lukketid) og få solnedgangen over byen som finale.

Kulturstop lige om hjørnet

• Thorvaldsens Museum (2 min. til fods): Klassisk billedhuggerkunst i farverige sale.
• Glyptoteket (7 min.): Skift gobelinernes moderne historiefortælling ud med antikkens marmor og frokost i palmehaven.
• Det Kongelige Bibliotek - Den Sorte Diamant (5 min.): Gratis adgang til arkitektur, udstillinger og kanaludsigt.
• Canal Tours, afgang fra Gammel Strand (3 min.): Få en flydende introduktion til Slots- og havnefronten.
• Holmens Kirke & Børsen: Renæssanceperler på samme strøg - perfekte til et historisk pitstop.

Praktiske tips

• Tasker & kamera: Større tasker skal i garderobebokse - kamera tilladt uden blitz.
• Tid i kalenderen: Afsæt mindst 1½ time til Reception Rooms, gobelinerne og lidt souvenirshopping.
• Tårnet er gratis, men der kan være kø. Book gratis tids­slot online for at springe ventetiden over.
• Tjek folketinget.dk - nogle kombirundvisninger giver adgang til Folketingssalen på samme billet.

Med disse tips i baghånden er du klar til at opleve et af landets mest spektakulære kunstværker - lige midt i magtens centrum.