Hvordan kuraterer Medicinsk Museion fortællinger om sygdom?

Kan et museumsbesøg ændre den måde, du tænker på feber, følelser og fremtidens behandlinger? Midt mellem Frederiksstaden og Indre Bys pulserende byliv ligger Medicinsk Museion - en tidligere læresal for kirurger, som i dag er forvandlet til et moderne samtidsmuseum om kroppens skrøbelighed og sundhedsvidenskabens muligheder.

Her møder spritduftende operationsinstrumenter TikTok‐venlige videoer, og historiske journaler flettes sammen med københavneres egne erindringer om sygdom. Resultatet er udstillinger, hvor genstandene ånder og fortællingerne træder helt tæt på.

I denne artikel ser KBH Guide nærmere på, hvordan museets kuratorer egentlig gør: fra de første research‐skitser til de sidste lysjusteringer i vitrinen. Vi undersøger deres etiske overvejelser, de sanselige greb og ikke mindst den dialog, som opstår mellem publikum og patienthistorier.

Hop med ind i operationsstuen, laboratoriet og dagligstuen på én gang - og find ud af, hvordan Medicinsk Museion kuraterer sygdomsfortællinger, der både favner fortidens remedier og fremtidens dilemmaer.

Museet i kontekst: Fra kirurgisk akademi til samtidsmuseum

Når du træder ind ad porten til Medicinsk Museion i Bredgade 62, krydser du samtidig en tidsakse, der spænder over mere end 230 år. Den imposante bygning blev opført i 1787 som Det Kirurgiske Akademi, hvor datidens kirurger øvede sig i anatomi - bogstaveligt talt ved stearinlysets skær. I dag huser de klassicistiske sale et samtidsorienteret museum og forskningscenter knyttet til Københavns Universitet. Her smelter fortidens instrumenter, nutidens sundhedsvidenskab og københavnernes hverdagsliv sammen i nye fortællinger om kroppen og sygdom.

Fra lektionssal til laboratorie for idéer

• 1787: Det Kirurgiske Akademi står færdigt med operations- og dissektionssal.
• 1907: Samlingerne flyttes til museets nuværende lokaler og omdøbes til Museum for Medicin og Sundhed.
• 2004: Institutionen bliver en del af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, KU, under navnet Medicinsk Museion.
• I dag: Museet fungerer som research museum - et laboratorium, hvor udstillingsproduktion, akademisk forskning og undervisning foregår side om side.

Et brobygger-mandat i hjertet af københavn

Museets erklærede formål er at bygge bro mellem medicinhistorie, nutidig biomedicin og borgernes egne erfaringer. Denne mission udfolder sig gennem:

Hvorfor er broen vigtig?

1. Perspektiv: Fortidens fejltagelser og gennembrud giver dybde til aktuelle sundhedsdebatter om fx genredigering og datadeling.
2. Dialog: Når forskere, patienter og designere mødes om en montre, opstår nye spørgsmål - og nye løsninger.
3. Empowerment: Viden om kroppens (og videnskabens) foranderlighed kan afstigmatisere sygdom og styrke den enkelte borger.

Kort sagt er Medicinsk Museion ikke blot et sted, hvor man ser på gamle ting. Det er et aktivt forum, hvor historien bruges som løftestang til at forstå - og forme - fremtidens sundhed. Midt i Københavns pulserende byliv tilbyder museet et refleksionsrum, hvor fortidens skalpeller og fremtidens DNA-sekvenser indgår i den samme samtale om, hvad det vil sige at være menneske i en stadig mere medicineret verden.

Kurateringsprincipper: Når genstande møder historier

På Medicinsk Museion begynder hver udstilling med et enkelt, men centralt spørgsmål: Hvilken oplevelse skal publikum have, når de forlader rummet? Svaret findes sjældent i én bestemt genstand, men i krydsfeltet mellem instrumenter, arkivmateriale og menneskers levede erfaringer med sygdom. Kuratorernes arbejde er derfor en fortløbende bevægelse fra det konkrete til det fortællende - fra objektet på magasinhylden til en flerstemmig historie, der giver mening i nutidens København.

Fra magasinet til manuskriptet

1. Research & genstandsanalyse
   Kuratorerne starter i museets samling på Frederiksstaden. Her dokumenteres hver genstand - f.eks. et kirurgisk sæt fra 1870’erne eller et moderne insulin­penne­etui - gennem materialitet, brugs­spor og historisk kontekst. Samtidig indsamles arkivkilder: journal­uddrag, lærebøger, foto­serier og personlige breve.
2. Tematisk destillation
   På tværs af materialet identificeres 2-3 kernetemaer. Et kirurgisk sæt bliver måske et prisme for krop som teknologi, mens insulinpennen åbner for patientens egen­omsorg. Temaerne testes mod WHOs sygdomsklassifikationer og aktuelle sundhedsdebatter for at sikre samtidighed.
3. Storyline & dramaturgi
   Kuratorerne udarbejder en storyboard-lignende plan, der angiver:
   • Indledning (hook): et stærkt personligt citat eller en sanselig installation.
   • Konflikt: videnskabelige dilemmaer, etisk uenighed eller politisk kamp.
   • Resolution/åben slutning: spørgsmål, der overlades til publikum.
   Dramaturgien låner greb fra teater og podcast: cliffhangers, close-ups (fx et patologisk præparat i spotlys) og zoom-outs (timeline-grafik fra 1600-tallet til i dag).
4. Sprog, tone & etik
   Ordvalget bliver testet i fokusgrupper af patienter, læger og gymnasieelever. Principper:
   • Person-først sprog: “person med diabetes” frem for “diabetiker”.
   • Anvendelse af både fagtermer og hverdagssprog - hjulpet af gloselister på væggen og QR-forklaringer.
   • Bevidst rytme: korte, informative sætninger afløses af åbne spørgsmål, der giver plads til refleksion.

At forbinde objekter og erfaringer

Dialog som designparameter

Fordi Medicinsk Museion ser udstillingen som et fælles projekt mellem objekt og publikum, indlejres spørgsmål i vægtekster og audioguide: “Hvilke kropsdata ville du dele for et sundere liv?” Sådanne greb gør udstillingen til et levende forum, hvor Københavnere kan spejle egne sundhedsvalg.

Kurateringsprocessen er med andre ord både videnskabeligt stringent og kreativt eksperimenterende. Den sikrer, at selv den mest tekniske genstand - et mikroskopglas eller en CRISPR-pipette - træder frem som bevis på, at sygdom ikke kun er biologi, men også historie, kultur og menneskelig fortælling.

Etik og repræsentation: At vise sygdom med omtanke

Et udstillingsrum fyldt med kroppens historier vækker hurtigt store følelser - fra fascination til ubehag. Derfor arbejder Medicinsk Museion med en etisk designstrategi, der starter længe før genstandene flyttes fra magasinet til montre og fortsætter efter den sidste gæst har forladt salen.

1. Samtykke, anonymisering og respekt

1. Historiske præparater og fotos
   Mange af museets præparater stammer fra 1800-tallet, hvor hverken samtykke-kultur eller databeskyttelses­principper eksisterede. Kuratorerne kontekstualiserer derfor materialet med tydelige skiltetekster, der forklarer tidens praksis og problematiserer den. Når muligt eftersøges efterkommere for dialog.
2. Nuværende patienter
   Ved nyere genstande - fx en pacemaker fjernet i 2022 - indhentes skriftligt samtykke, der specificerer hvad der må vises, hvordan og hvor længe. Video- eller lydinterviews anonymiseres, hvis det ønskes, og metadata lagres separat.
3. Digital etik
   Onlineudstillinger beskytter følsomme oplysninger med kryptering og begrænset adgang. Billeder af obduktioner kant-beskæres og forsynes med blur-to-reveal-funktion, så brugeren aktivt vælger at se detaljer.

2. Mangfoldige stemmer på podiet

Resultatet er en flerstemmig fortælling, hvor hvem der taler, er lige så vigtigt som hvad der siges. Museet arbejder bevidst med inkluderende sprogbrug - fx bruges betegnelser som “person med diabetes” frem for “diabetiker” - og teksterne gennemgås af et sprogligt panel med repræsentanter fra patient­foreninger.

3. Afstigmatisering gennem kuratering

• Normalisering af hjælpemidler: En kørestol vises sammen med modetøj fra samme årstal for at skabe identifikation fremfor distance.
• Fokus på hverdagsliv: Sygdomsspecifikke genstande - insulinpen, kemopumpe - placeres i “køkken-scener” for at understrege, at behandling foregår midt i livet.
• Diversitet i sygdomsfortællinger: Udstillingsnarrativer dækker både kroniske, akutte, somatiske og psykiatriske lidelser samt intersektionelle perspektiver på køn, alder og etnicitet.

4. Samarbejdsmodellen: Klinisk dialog & forsknings­forankring

Medicinsk Museion er en del af Københavns Universitet, og hver udstilling har et fagligt advisory board med mindst én kliniker, én bioetiker og én kulturhistoriker. Boardet:

1. Screen­er genstandslister for etiske problemfelter.
2. Bidrager med seneste evidens, så “helbredelses-myter” ikke reproduceres.
3. Evaluerer publikumstilbagemeldinger halvårligt og justerer formidlingen.

5. Eftertanke som publikumsoplevelse

Etik stopper ikke ved montrens glas. Ved udgangs­stationen inviteres gæsterne til at dele spørgsmål eller personlige erfaringer på anonyme kort, som kuratorerne løbende analyserer. Indsigterne cirkuleres tilbage til advisory boardet, så udstillingen kan re-kalibrere sin tone, hvis bestemte grupper føler sig misrepræsenteret.

På den måde bliver museets udstillinger dynamiske laboratorier, hvor etiske principper ikke blot er fodnoter, men selve motoren, der driver fortællingerne om sygdom - med omtanke for både de levende kroppe og de historier, der har gjort dem til, hvem de er.

Formidling i praksis: Sanser, design og publikums engagement

Medicinsk Museion arbejder ud fra en grundtanke om, at sygdom ikke kun forstås med intellektet - den mærkes i kroppen. Derfor iscenesættes rummet, så gæsten møder lys, lyd, duft og tekstur som en sammenhængende fortælling:

1. Lysdesign: Variabel belysning guider stemningen fra det klinisk skarpe til det dæmpet intime. I udstillingen Mind the Gut skifter lysstyrken eksempelvis, når man træder fra laboratorie-
zone til mave-tarm-hjørnet - en diskret måde at markere de mentale og fysiske aspekter af fordøjelsen.
2. Lydlandskaber: Diskrete hjertelyde, optagelser fra operationsstuer og interviewklip fra patienter flettes ind via retningsbestemte højtalere, så flere historier kan høres side om side uden at overdøve hinanden.
3. Duftstationer: For at give et indtryk af 1700-tallets hospitalslugte vs. nutidens sterilitetskrav produceres sikre, allergitestede aromaer. Gæsten kan aktivere dem ved at løfte et låg - et valg, der respekterer den besøgendes komfortgrænse.
4. Taktile elementer: Replikaer af instrumenter og vævsstrukturer (fx tarmslimhinde i silikone) placeres ved siden af originalsamlings­genstande i montre, så publikum kan røre formerne uden at kompromittere konserverede objekter.

Grafisk & rumligt design: Når skilte bliver scenografi

Hvor mange museer skifter grafik pr. særudstilling, designer Medicinsk Museion skiltesystemer som midlertidige behandlinger af det fredede 1700-tals interiør. Det sker i tre lag:

Hands-on-formater: Fra objektbetjening til samtalesalon

Kuratorerne tester løbende prototyper i dialog med besøgende:

• Objektbar: Et langbord bemandet af studerende i medicinhistorie, hvor gæster iført nitrilhandsker må vende og dreje gamle kirurgiske instrumenter.
• Diagnoseleg: Kortspil udviklet sammen med praktiserende læger. Gæsterne matcher symptomer fra historiske sygejournaler med nutidige ICD-10-koder og diskuterer, hvorvidt “værket” er krop, papir eller kode.
• Skriv-til-en-ukendt: Et brevstation-setup, hvor man kan skrive til en anonym modtager på hospitalet. Brevene indgår som crowd-sourcet materiale i kommende udstillinger om patientperspektiver.

Programlægning der forlænger oplevelsen

Museet udvider udstillingsrummets levetid gennem en stabil kalender:

1. Temarundvisninger hver onsdag aften - fra “Kirurgernes København” til “Antibiotikaens bivirkninger”.
2. After Hours-arrangementer i samarbejde med lokale ølbryggere, hvor forskere sætter smag på mikrobiom-forskning.
3. Mikro-workshops i weekenden: sy selv et anatomisk hjerte i filt eller prøv virtual-reality endoskopi.

Digitale værktøjer: Dialog også efter sidste klokkeslag

For at nå ud til det publikum, der planlægger museumsturen via mobil, eller som ønsker fordybelse efter besøget, anvendes:

• Progressiv web-app som supplement til lydguiden. App’en registrerer rummenes beacons og serverer ekstra historier eller 3D-scans af objekter.
• Instagram-takeovers af forskere og patienter, der i stories viser deres “yndlingsobjekt” fra magasinet og relaterer det til aktuelle debatter om fx Long Covid.
• Kommenterbare kildesamlinger på museets website, hvor brugerne kan tagge sig selv i gamle klassefotos fra sygeplejeskolen eller tilføje familieanekdoter til en operationsprotokol.

På den måde bliver Medicinsk Museion ikke blot et sted, man går igennem - men et laboratorium for sansning, samtale og medskabelse om sygdom i fortid, nutid og fremtid.