Hvor mange kan der være i DR Koncerthuset? - Sandheden om kapacitet, sæder og de bedste pladser

1.800 - så mange publikummer kan, helt officielt, sætte sig til rette i DR Koncerthusets ikoniske Koncertsal. Men hvad betyder det tal egentlig, når du skal vælge billetter til næste store symfoniaften, Dansk Melodi Grand Prix eller et intimt jazz-setup? Og hvor gemmer de allerbedste pladser sig i den meteror-formede sal, som kritikere kalder et af verdens smukkeste lydrum?

I denne guide zoomer KBH Guide ind på kapacitet, sæder og overraskende insider-tips, der gør din næste aften i det koboltblå kulturfyrtårn både nemmere og bedre. Vi kigger også forbi de tre fleksible studier, ser på arkitekt Jean Nouvels spektakulære bygning - og tager dig med bag kulisserne til det flow af værter, der hver dag hjælper tusindvis af gæster sikkert på plads.

Uanset om du er hardcore lydnørd, førstegangsbesøgende eller bare vil vide, hvor du finder den perfekte balance mellem udsyn og akustisk magi, er denne artikel din genvej til at få mest muligt ud af DR Koncerthuset. Læn dig tilbage - vi starter med det vigtigste spørgsmål: Hvor mange kan der faktisk være i Koncertsalen?

Kort svar: Hvor mange kan der være i DR Koncerthusets Koncertsal?

Det korte svar er 1.800 sæder. Når Koncertsalen i DR Koncerthuset står i sin klassiske opsætning med siddepladser på de forskudte terrasser, rummer den præcis 1.800 publikumspladser. Det er den officielle kapacitet, der optræder både på Wikipedia og i leksikon­artiklen på Lex.dk.

Salen bruges året rundt til alt fra store symfonikoncerter til tv-produktioner - senest Dansk Melodi Grand Prix 17. februar 2024 og Børnenes MGP 24. februar 2024. Uanset showtype angiver DR fortsat 1.800 som reference­tallet. Visse tv- eller showopsætninger kan flytte scenerum eller erstatte stolerækker med udstyr, men der findes ingen offentligt standardiseret maxkapacitet for de special­opsætninger. Derfor er 1.800 det sikreste tal, når du vil vide “hvor mange” der kan være i Koncertsalen.

Akustikken - udviklet af den japanske akustiker Yasuhisa Toyota - er designet til at levere den samme høje lydkvalitet overalt i rummet. Det betyder, at uanset om du sidder på forreste terrasse, midt i salen eller bag orkestret, får du en balanceret og klar lydoplevelse - én af grundene til, at salens kapacitet konsekvent måles i siddepladser og ikke i ståpladser.

Kilder: Wikipedia - “DR Koncerthuset” • Lex.dk - “DR Koncerthuset”.

Hvad med de andre sale? Studie 2, 3 og 4 har fleksibel kapacitet

Mens Koncertsalen har sit faste tal på 1.800 siddepladser, er de tre øvrige rum i DR Koncerthuset indrettet som studier - med flytbare tribunemoduler, løst inventar og helt åbne gulve, der kan transformeres fra dag til dag. Det betyder, at kapaciteten i Studie 2, Studie 3 og Studie 4 ændrer sig efter eventets behov - fra intime kammerkoncerter til stående klub-set-ups eller tv-produktioner med publikumsrækker og kameragange.

Som Wikipedia beskriver, er studierne konstrueret som prøve-, optage- og koncertsale uden faste sæderækker. Derfor kan du opleve enorme forskelle fra dag til dag:

• En formiddagsworkshop kan have 45 deltagere,
• mens en aften med fuldt udsolgt Koncertsal (1.800 gæster) kan falde sammen med rytmiske koncerter i både Studie 2 og 3 - ifølge DR’s front-of-house-team (DR-artikel).

Det modulære setup giver huset en bemærkelsesværdig program­fleksibilitet, som også fremhæves af Lex.dk: flere genrer, flere målgrupper - ofte på samme aften.

Praktisk tip før billetkøb

1. Tjek altid arrangementsiden: seatmap, billettype og evt. beskrivelse af stående/siddende.
2. Se efter “fri placering” eller “unummererede ståpladser” - det afslører, hvordan gulvet er sat op.
3. Er du i tvivl, så kontakt billetsalget; de kender den nøjagtige konfiguration for netop din dato.

Kort sagt: Koncertsalens 1.800 pladser er faste, men alt andet er flytbart. Det er derfor, DR Koncerthuset kan huse alt fra kammermusik og børnekor til store tv-shows - ofte samtidig - uden at gå på kompromis med publikumsoplevelsen.

Sædeguide til Koncertsalen: udsyn, akustik og de bedste pladser til din oplevelse

DR Koncerthusets Koncertsal rummer 1.800 siddepladser fordelt på terrasser, der rejser sig som lagene på en glødende “meteor” rundt om den centrale scene. Her sidder musikerne - og publikum - ansigt til ansigt. De fleste har derfor både øjenkontakt med kunstnerne og hinanden, mens akustikguruen Yasuhisa Toyota har skabt en lyd, der “finder” dig, uanset hvor du befinder dig i rummet. Alligevel kan valget af sæde føles som en disciplin i sig selv - især hvis du går efter den helt rigtige kombination af udsyn, nærhed og klangkvalitet.

Sådan er salen bygget op

• Terrasser i 360°: Sæderne ligger i niveauer hele vejen rundt om scenen. Du kan derfor både sidde foran, bagved og på siderne af orkestret.
• Meteor-form: Terrasserne “svæver” i et organisk, ravgyldent træskrin inde i Jean Nouvels koboltblå ydre.
• Orgel som pejlemærke: Det 20 ton tunge orgel (91 registre, 118 kor, ca. 6.000 piber) er placeret bag scenen - et flot syn fra mange bag- og sidepladser.

Pladstyper kort fortalt

Når salen bliver tv-studie

Ved produktioner som Dansk Melodi Grand Prix 2024 eller andre tv-shows ændres rummet ofte med lysmaster, kameraer og sceneforstærkninger. Frontretningen kan blive mere ensidig, og enkelte terrasser kan være afspærret for at give plads til teknik. Tjek derfor altid det seatmap, der følger det konkrete arrangement, før du vælger billetter.

Huskeliste til billetkøbet

1. Start med din genre: Klassisk? Vælg balancerede, centrerede pladser. Pop/forstærket? Nærhed på siden kan være guld.
2. Vurder personlig præference: Vil du føle instrumenternes vibrationer, eller vil du have panoramisk udsyn?
3. Tjek eventopbygningen: Seatmap, sceneplacering, eventuelle blokerede rækker.
4. Overvej budget: Terrasser bag orkestret og øvre niveauer kan give høj værdi til lavere pris.

Tip: Er du i tvivl, så vælg pladser i midterhøjde - de går sjældent galt. Og husk: Med 1.800 omhyggeligt designede sæder og Toyotas lydtæppe får du en stærk oplevelse, næsten uanset hvor du ender.

Praktik på dagen: ankomst, flow og værter – sådan håndterer huset store publikumsmængder

Skal du til koncert, tv‐optagelse eller talk i DR Koncerthuset, er det ikke kun lyden, der er finjusteret - selve gæsterejsen er også planlagt ned i detaljen. Når huset nærmer sig fuld kapacitet, bliver logistikken holdt i ro med et front-of-house-team på 53 værter og 5 supervisorer, der fordeler sig på foyer, rulletrapper, terrasser og salindgange. Teamet er beskrevet i DR’s egen artikel om ”Charlottes team”, og de er både din første velkomst, dit levende vejskilt og din sikkerhedslinje, hvis noget uventet sker.

Ankomsten - Kom i god tid

• Transport: Metro M1 stopper blot 2 minutters gang væk (DR Byen St.). Planlæg 10-15 minutters hvid buffer; ved simultane arrangementer kan flere hundrede gæster strømme ind ad glasindgangen på én gang.
• Check-in & billetscanning: Scannerne står lige indenfor dørene. Billet klar på mobilen betyder kortere kø - især i højsæsonen november/december, hvor juleprogrammet tiltrækker ekstra mange familier.
• Garderobe: Efter scanning dirigerer værterne publikum til de to store garderobeområder. Her er der typisk ekstra bemanding, når Koncertsalen (1.800 gæster) og ét af studierne kører samtidig.

Sådan styres flowet i det ”blå hus”

1. Rulletrapper og terrasser: Jean Nouvels arkitektur folder sig ud i flere niveauer. Værter er strategisk placeret ved rulletrapperne for at spotte ”jeg-leder‐med-blikket”-gæster og guide dem, før der opstår flaskehalse.
2. Salåbning i etaper: Ved udsolgte koncerter åbnes Koncertsalen 30-40 min. før start, mens studierne typisk åbner 20 min. før. Det udjævner strømmen og giver bedre fordeling ved toiletklyngerne på etage 2 og 3.
3. Supervisor-overblik: De fem supervisors har radioforbindelse til security og teknik. Ser de tegn på kødannelse eller forsinkelser, justeres scanningsstationer og barlinjer i realtid.

Sikkerhed & førstehjælp

Alle værter er førstehjælpstrænede. Det betyder, at de kan håndtere alt fra mindre skader til akutte ildebefindender, mens alarmcentralen tilkaldes. I tilfælde af brandalarm leder personalet dig via markerede flugtveje til udendørs samlingspunkter på DR Byens torv.

Pause & hjemtur

• Bar og café: Bestil drikkevarer inden start og spring køen over i pausen - et velkendt trick blandt stamgæster.
• Exit i lag: Efter koncerten åbner værterne flere døre mod foyer og udgang for at tømme terrasserne lagvis. Du er som regel ude af huset på 10 minutter, selv fra øverste niveau.

Bottom line: Kom i god tid, især hvis eventet falder i den travle vinterperiode, eller hvis Koncertsalen er udsolgt samtidig med arrangementer i studierne. Så når du både garderoben, et glas i baren - og vigtigst af alt - din plads, før lysene dæmpes i Danmarks mest spektakulære koncertsal.

Arkitektur, historie og nøgle-tal: det blå hus, orglet og de store begivenheder

Når man taler om kapacitet i DR Koncerthuset, giver det mening at se tallet på 1.800 siddepladser i Koncertsalen i lyset af det hus, der omkranser dem. DR Koncerthuset er nemlig mere end ét lokale - det er et 26.000 m² kulturkompleks tegnet af Jean Nouvel, fordelt på syv etager og omkring 200 rum, alle pakket ind i en koboltblå, næsten filmisk facadeskærm, der om aftenen kan fungere som projektionsoverflade.

Akustik, form og idé

Midt i bygningen ligger selve Koncertsalen - formet som en “meteor” med udsmykkede terrasser hele vejen rundt om scenen. Akustikguruen Yasuhisa Toyota har finjusteret alle flader, så lydniveauet på de øverste rækker føles næsten lige så tæt som på de nederste. Det gør, at de 1.800 pladser reelt er 1.800 “gode pladser” - en sjældenhed i koncerthussammenhæng.

Orglet: Husets 6.000-pibede hjerte

Orkesterscenens bagvæg domineres af husets kæmpeorgel fra Jan L. van den Heuvel med 91 registre, 118 kor og cirka 6.000 piber. Instrumentet er ikke kun et visuelt trækplaster; det er dimensioneret til at kunne matche fuldt symfoniorkester og kor uden forstærkning.

Byggeproces, budgetter og blå mærker

DR Koncerthuset åbnede 17. januar 2009 - to år senere end planlagt og til en pris på omkring 1,4 mia. kr., cirka 250 % over budget. De samlede budgetoverskridelser på 1,6 mia. kr. udløste ifølge DR Nyheder flere afskedigelser i DR’s ledelse og byggestab. Huset er siden blevet et ikon, men startskuddet var alt andet end smertefrit.

Hvem bruger huset - Og hvor mange?

• Fem kor under samme tag: DR Spirekoret, DR Børnekoret, DR Juniorkoret, DR Pigekoret og DR Koncertkoret har fast base i huset.
• Mangfoldig programprofil: Fra symfoniske koncerter til tv-shows - Dansk Melodi Grand Prix 2024 og Børnenes MGP 2024 blev begge afviklet i salen.
• Ungt publikum: Takket være satsningen DR Musikariet var over hver femte gæst under 18 år allerede i 2015.
• Besøgstal: På lidt over fire år rundede huset én million besøgende - et tal, der fortsat vokser med hvert årsprogram.

Afslutningsvis er det værd at huske, at selv om Koncertsalen altid har 1.800 faste siddepladser, er Studie 2, 3 og 4 modulære rum med helt fleksibel kapacitet. Skal du til arrangement i et af studierne, så tjek den konkrete seatmap - men til de store begivenheder er 1.800 pladserne i Koncertsalen stadig husets urokkelige målestok.