Hvem ejer egentlig Tivoli? Spørgsmålet popper op hver sommer, når duften af candyfloss blander sig med champagneluften fra Nimb, og når julelysene glitrer om kap med bankernes neon i byens tage. Bag den ikoniske hovedport gemmer der sig ikke blot forlystelser, fyrværkeri og kæresteture - men også en kompleks pengestrøm, et spind af arv og en håndfuld magtfulde aktører, som styrer Danmarks mest besøgte seværdighed.
I denne guide piller vi facaden af og ser på, hvem der sidder med nøglerne til karrusellen, hvilke familieformuer der trækker i trådene, og hvordan en kulturarv fra 1843 i dag drives som et moderne, børsnoteret selskab. Vi følger ejerskabets udvikling fra Georg Carstensen over Københavns Kommune til nutidens storaktionærer - og zoomer ind på alt fra bestyrelsesmagt til online-casino millioner.
Så spænd sikkerhedsbæltet: Du får den fulde historie om ejerskab, indflydelse og penge - krydret med de anekdoter, tal og drejebøger, der sjældent når længere end til direktionsgangen i Bernstorffsgade. Velkommen til en tur bag kulisserne i Tivoli.
Disclaimer og metode: Artiklen er til information – ejerskabstal kan ændre sig
Denne artikel er udelukkende til orientering. Den skal ikke opfattes som hverken investeringsrådgivning, juridisk rådgivning eller en officiel udtalelse fra Tivoli A/S. Vi tilstræber korrekte oplysninger, men du læser videre på eget ansvar.
Tivoli A/S er et børsnoteret selskab på Nasdaq Copenhagen. Det betyder, at ejerandele kan blive købt eller solgt fra den ene dag til den anden, og at de procenttal vi gengiver, kan ændre sig hurtigt. Vil du have det aktuelle billede af ejerfordelingen, anbefaler vi at du går direkte til:
- Tivoli A/S’ seneste årsrapport
- Børsens offentliggjorte storaktionærmeddelelser
Vores gennemgang bygger primært på offentligt tilgængelige kilder:
Disse kilder rummer solide historiske og organisatoriske data, men de opdateres ikke nødvendigvis i takt med alle aktiehandler. Vi krydstjekker så vidt muligt, men der kan være tidsforskydninger mellem kildernes information og den faktiske ejerstruktur på udgivelsestidspunktet.
Endelig skal det understreges, at der er stor forskel på Tivoli i København og de omrejsende tivolier, som kører fra by til by. Sidstnævnte har intet at gøre med ejerstrukturen i Tivoli A/S. DR-artiklen “32-årige Martin kæmper for familiens omrejsende tivoli…” fra 2020 beskriver udfordringerne i den omrejsende branche - ikke i den københavnske have.
Med dette in mente går vi videre til at kortlægge, hvem der ejer - og reelt har magten i - Danmarks mest ikoniske forlystelsespark.
Hvem ejer Tivoli A/S i dag? Ejerkæder, storaktionærer og børsnotering
Når man spørger “hvem der ejer Tivoli?”, handler det i praksis om at forståaktieselskabet Tivoli A/S, der har været børsnoteret i København siden 1996.Selskabets ejerstruktur er offentligt tilgængelig, men den kan flytte sig fradag til dag, fordi aktierne handles frit. Her er det overordnede billede, somfremgår af de senest brede, offentlige kilder:
- Skandinavisk Holding A/S - ca. 31,8 %
Det største direkte ejernavn på børsen. Skandinavisk Holding er et investeringsselskab, der også sidder tungt på Royal Unibrew og Bang & Olufsen. - Chr. Augustinus Fabrikker - ca. 25,4 %
Er moderselskab til Skandinavisk Holding. Dermed kontrollerer den samme ejerkreds samlet set godt halvdelen af Tivoli A/S’ stemmer, hvilket giver en dominerende blok på generalforsamlingen. - Ca. 20.000 minoritetsaktionærer - knap 43 %
Resten af aktierne ligger spredt på investorer, alt fra pensionskasser og fonde til private, der har købt én eller få aktier som “Tivoli-souvenir”.
Tidligere tunge aktionærer som Carlsberg (solgte sin post i 2000) og Danske Bank(solgte ud i 2012) er altså ikke længere på ejerlisten, jf.“Tivoli - Wikipedia”.
Hvorfor betyder Augustinus-konsolideringen noget?
Når både moderselskabet og datterselskabet optræder som storaktionærer, kande koordinere stemmerne og dermed typisk sikre flertal til bestyrelsesvalg,strategiske beslutninger, udbyttepolitik m.v. Det er derfor, man ofte vil høreformuleringen, at “Augustinus-kredsen reelt kontrollerer Tivoli”, selv omaktien formelt er frit handlet.
Levende tal - dobbelttjek før du citerer:
Procentfordelingen ovenfor stammer fra offentligt tilgængelige, men ikkereal-time kilder. Mindre handler, tilbagekøb eller nye investorer kan rykkebrøkerne fra dag til dag. Skal man bruge de nøjagtige aktuelle tal, bør manaltid slå op i Tivoli A/S’ seneste årsrapport og eventuellestoraktionær-meddelelser på Nasdaq Copenhagen.
Kort sagt: Tivoli A/S er børsnoteret og princippielt åben for alleinvestorer, men i praksis er kontrollen solidt forankret i Augustinus-kredsengennem Skandinavisk Holding.
Hvem bestemmer? Magt, bestyrelsesindflydelse og kommunens historiske greb
Skandinavisk Holding A/S og Chr. Augustinus Fabrikker: et samlet kontrolgreb
Ifølge de senest tilgængelige offentlige kilder ejer Skandinavisk Holding A/S ca. 31-32 % af aktierne i Tivoli A/S, mens moderselskabet Chr. Augustinus Fabrikker A/S selv kontrollerer godt 25 %. Da de to selskaber er forbundne, udgør de reelt én stemmeblok på knap 57 %. Det er langt over den terskel (over 50 %), hvor man kan fastlåse en strategisk retning, vælge bestyrelsesmedlemmer og - hvis ønsket - blokere vedtægtsændringer. Den daglige børsomsætning i de resterende 43 % aktier ændrer derfor sjældent på, hvem der bestemmer.
Sådan udøves magten i et børsnoteret selskab
- Generalforsamlingen - her stemmes der om udbytte, vedtægtsændringer og valg af bestyrelse. Med en samlet majoritet kan Augustinus-kredsen sikre sig flertal i alle væsentlige afstemninger.
- Bestyrelsen - bestyrelsen sætter den overordnede kurs, godkender større investeringer og ansætter direktionen. Storaktionærer placerer typisk egne profiler i bestyrelsen for at vogte langsigtede interesser.
- Direktionen - den daglige ledelse (direktør/CEO og CFO) omsætter strategien til drift: nye forlystelser, partnerskaber, prispolitik, udbytteforslag osv.
Tivoli offentliggør hvert år en corporate governance-rapport, hvor man kan se den aktuelle bestyrelsessammensætning og komitéstruktur. I praksis vil Augustinus-kredsen altså have en tung hånd på rattet - også selv om tusindvis af mindre aktionærer ejer de resterende aktier.
Kommunens historiske indflydelse - Magt uden aktier
Som Lex.dk beskriver, ejede Københavns Kommune indtil 1992 selve grunden under Tivoli. Ved salget blev der indskrevet en betingelse om, at parken skulle bevare sit traditionelle præg. Kommunen solgte dermed murstenene, men fastholdt en form for kulturpolitisk vetoret gennem lokalplaner, servitutter og brandmyndighed. Konsekvenser i dag:
- Tivoli skal søge tilladelse, når nye forlystelser rager op over indre bys skyline.
- Bevaringsværdige bygninger som Pantomimeteatret og Hovedindgangen er fredede; ændringer kræver myndighedsgodkendelse.
- Store publikumsarrangementer (fredagsrock, fyrværkeri) reguleres af kommunale støj- og miljøkrav.
Resultatet er en dobbelt magtstruktur:
1) En økonomisk/aktionærbaseret magt, centreret hos Augustinus-familien via Skandinavisk Holding.
2) En kultur- og byplanmæssig magt, håndhævet af Københavns Kommune og staten gennem plan- og fredningslovgivning.
Bestyrelsens balancegang mellem penge og kulturarv
Tivoli er både en børsnoteret forretning og et nationalt ikon. Ledelsen skal derfor:
- Generere afkast til aktionærerne via entré, forlystelser, mad & drikke, events og online-casino.
- Respektere parkens historiske sjæl - “altid som før, men aldrig helt det samme” - for ikke at bryde den aftale, kommunen forhandlede på plads ved grundsalget.
- Samarbejde med turisme- og kulturforvaltningen om alt fra jul i Tivoli til større byggerier som det nye H. C. Andersen Hus (planlagt men udsat).
De nøjagtige bestyrelsesposter kan skifte fra år til år, så tjek Tivoli A/S’ investor-side eller den seneste årsrapport for opdaterede navne og udvalgsmandater.
Bottom line: Spørgsmålet “hvem bestemmer i Tivoli?” har to svar. På papir og ved stemmeboksen er det Augustinus-kredsen, mens Københavns Kommune - uden at eje én eneste aktie længere - stadig har betydelig indirekte magt, fordi Tivoli er forankret i byens hjerte og kulturarv.
Pengestrømmene: Sådan tjener Tivoli penge – fra forlystelser til online casino
Når man kigger bag kulisserne på Tivoli A/S, bliver det tydeligt, at forlystelsesparken i hjertet af København er meget mere end gamle træ-rutsjebaner og fyrværkeri. Virksomheden har udviklet sig til en flerstrenget forretningsmaskine, der - ifølge Lex.dk - omsatte for 1,32 mia. kr. i 2023/24-regnskabsåret og tiltrak 4,25 millioner gæster, hvilket fortsat gør den til Danmarks mest besøgte turistattraktion. Til sammenligning listede Wikipedia 2,3 mio. gæster i 2021 - et corona-præget år - men selv dét tal placerer Tivoli blandt de 20-25 mest besøgte forlystelsesparker i Europa.
De tre primære indtægtsmotorer
- Parkdrift - entré, turbånd og attraktioner
En klassiker: gæsterne betaler for at komme ind og for at prøve forlystelserne. Entréen fungerer som fast bundindtægt, mens turbånd, enkeltbilletter og årskort skalerer med besøgstal og vejr. Størstedelen af de 4,25 mio. besøgende køber mindst én ekstra ydelse inde i parken, hvilket gør parkdriften til Tivolis core business. - Gastronomi & live-oplevelser
Under paraplyen “Food & Entertainment” ligger:- ca. 40 restauranter, barer og kiosker - fra luksusrestauranten Nimb til klassiske fastfood-stande.
- Koncerter på Plænen, Fredagsrock, Pantomimeteatret, musicalopsætninger i Koncertsalen og Glassalen.
- Sæsonbegivenheder som Jul i Tivoli og Halloween, der forlænger sæsonen markant.
- Digital gaming - Tivoli Casino
Siden 2012 har Tivoli haft officiel online spillelicens i Danmark. Kasinoet drives fra hovedkontoret på Bernstorffsgade men henter kunder på tværs af landet via web og mobil. Forretningsbenet giver:- rekurrent omsætning (indsatser kommissioneres løbende),
- mindre sæsonafhængighed end parken og
- muligheden for at udnytte brandets globale genkendelighed.
Nøgletal i overskrifter
| Regnskabsår* | Omsætning | Besøgende | Kilde |
|---|---|---|---|
| 2023/24 | 1,32 mia. kr. | 4,25 mio. | Lex.dk |
| 2021 (COVID-år) | - | 2,3 mio. | Wikipedia |
*Tal kan være rundet; seneste årsrapport har de eksakte, reviderede nøgletal.
Hvordan fordeles pengene?
Som børsnoteret selskab skal Tivoli A/S balancere kortsigtet indtjening med langsigtet kulturarv. Pengestrømmene fordeler sig typisk på:
- Drift & vedligehold - lønninger til ca. 3.000 sæson- og fastansatte, haveanlæg, teknik, el og sikkerhed.
- CapEx - investeringer i nye forlystelser, renovering af historiske bygninger og grøn omstilling (fx energieffektive lysinstallationer).
- Kulturprogrammer - ballet på Pantomimeteatret, symfonikoncerter, fyrværkerifestivaler; posterne ligger oftest under “andre eksterne omkostninger”.
- Udbytte til aktionærerne - besluttes på generalforsamlingen og afhænger af resultat, likviditet og fremtidsplaner. Konkret udbyttesats bør tjekkes i den seneste årsrapport.
Placeringen som både gave og forpligtelse
Tivoli ligger bogstaveligt talt fem skridt fra Hovedbanegården. Den centrale beliggenhed er et trumfkort, der sikrer turismestrømme, men den stiller også strenge krav til:
- Støj- og lysstyring i forhold til naboer og historiske bygninger.
- Bysikkerhed og crowd management, især ved arrangementer som Fredagsrock, hvor gæstetallet kan toppe 40.000 på én aften.
- Arkitektonisk hensyn - alle nybyggerier skal godkendes af kommunen for at bevare byens skyline og kulturhistoriske værdier.
Kort fortalt er Tivoli A/S en sjælden hybrid af kulturinstitution og vækstvirksomhed: historien sælger billetter - og billetterne finansierer historien. Vil man dykke helt ned i tallene, er den nyeste årsrapport samt fondsbørsmeddelelser stadig den mest præcise kilde.
Arven og fortællingen: Fra Georg Carstensen til nationalt ikon
Det er umuligt at forstå diskussionen om hvem der bør eje og styre Tivoli, uden at se på den kulturhistoriske arv, som parken bærer på. Tivoli er ikke blot et børsnoteret aktieselskab - det er et nationalt ikon, hvis arkitektur, musiktradition og folkelige betydning har sat sig dybe spor i både bybilledet og dansk selvforståelse.
Fra militært voldterræn til folkelig forlystelseshave
Da Georg Carstensen i 1843 åbnede Kjøbenhavns Sommer-Tivoli lige uden for Vesterport, lå området stadig inden for Københavns forsvarsvolde. Arkitekt H.C. Stilling skabte de første orientalsk-inspirerede bygninger, mens komponist H.C. Lumbye leverede den musikalske kulisse, der hurtigt gav parken tilnavnet “Nordens Pariser”. Allerede her opstod balancen mellem kommerciel forlystelse og kulturinstitution, som senere ejerkredse har måttet forvalte.
Milepæle i anlæg og kulturarv
- Pantomimeteatret (1874, arkitekt Vilhelm Dahlerup) - verdens ældste permanente pantomimeteater.
- Hovedindgangen (1890) - de ikoniske buer, som i dag er et af Københavns mest fotograferede motiver.
- Det Japanske Tårn (1900) - et symbol på den orientalisme, som prægede Tivolis tidlige æstetik.
- Nimb-komplekset (1900/1909) - først som restaurantpavillon, i dag et luksushotel og gastronomisk flagskib.
- Træ-rutsjebanen (1914) - verdens ældste stadig kørende af sin type; alene denne attraktion sælger årligt >1 mio. billetter.
Krig, sabotage og genopbygning
Under Besættelsen ramte modstandsbevægelsens “Schalburgtage” parken natten til 25. juni 1944. Store dele af Tivoli brændte, men genopbygningen blev et nationalt samlingsprojekt: Glassalen genåbnede i 1946, og den nye Koncertsal stod klar i 1956. Denne genfødsel cementerede Tivolis rolle som både kulturarv og symbol på modstandskraft.
Efterkrigstidens folkefest og international inspiration
I 1950’erne-60’erne eksploderede besøgstallet. Den amerikanske tegnefilmspioner Walt Disney besøgte parken flere gange og har senere krediteret Tivoli som direkte inspirationskilde til Disneyland. Netop den fortælling bruges i dag aktivt i Tivolis branding - og forklarer, hvorfor ejerbeslutninger ses med globale briller.
Modernisering med respekt for traditionen
- Julemarkedet (1994) - gjorde Tivoli til en helårsdestination.
- Halloween i Tivoli (2006) - udvidede skuldersæsonen og ramte nye målgrupper.
- Kontinuerlige investeringer i scenekunst, gastronomi og digitale forretningsområder (fx online-casino fra 2012).
I dag rangerer Tivoli fortsat blandt Europas mest besøgte parker (ca. 4,25 mio. gæster i 2024 ifølge Lex.dk) og har omtrent 320.000 årskortholdere (Wikipedia). Netop denne folkelige forankring gør, at ejerskab og ledelse ikke blot vurderes på bundlinje, men også på evnen til at bevare Tivolis ånd - et hensyn der ofte vægter tungt på både Rådhuset, Christiansborg og generalforsamlingen.
Med andre ord:
Tivolis ejerkreds forvalter ikke kun en forlystelsespark, men et stykke levende kulturarv, som både danskere og internationale gæster forventer beskyttet, fornyet og formidlet til kommende generationer.
‘Tivoli’ eller ‘tivoli’? Forvirringen om navnet – og hvorfor ejer-spørgsmålet skal præciseres
Før vi dykker længere ned i ejerkredse og magtforhold, er det vigtigt at rydde én gennemgående misforståelse af vejen: Der er stor forskel på Tivoli med stort T - den historiske have midt i København - og tivoli med lille t, der i daglig tale dækker de omrejsende forlystelsesparker, som sætter op på parkeringspladser og markedspladser rundt om i landet.
Hvorfor forvekslingen opstår
- Historisk dominans: Siden 1843 har Københavns Tivoli sat standarden for forlystelser i Danmark. Navnet blev så ikonisk, at selve ordet “tivoli” gled ind i sproget som synonym for karruseller, pariserhjul og candyfloss.
- Sproglig praksis: I dag skriver man ofte om det lokale “tivoli på Møllepladsen” uden at skelne til, at der er tale om et helt andet selskab end børsnoterede Tivoli A/S.
De omrejsende tivolier - En helt anden branche
Da Danmark lukkede ned under coronapandemien i 2020, bragte DR en reportageserie, som gav sjældent indblik i de små familieejede tivoliers udfordringer. Ifølge artiklen “32-årige Martin kæmper for familiens omrejsende tivoli…” måtte blandt andre Herning Tivolipark aflyse hele sæsonen og fyre samtlige ansatte, mens Mies Tivoli stod i samme situation. Danmarks Tivoliforening vurderede, at 6-7 omrejsende tivolier og cirka 1.500 personer var direkte ramt.
- Disse virksomheder er ofte familieejede og drives som enkeltmandsvirksomheder eller mindre selskaber.
- De har ingen ejerandele - hverken direkte eller indirekte - i Tivoli A/S i København.
- Deres økonomi, organisation og lovgivningsmæssige vilkår er helt adskilt fra den børsnoterede park.
Derfor er præcision vigtig
Når man spørger “Hvem ejer Tivoli?” uden yderligere kvalificering, kan svaret ende med at blande to vidt forskellige verdener. I denne artikel handler spørgsmålet udelukkende om ejerforholdene i Tivoli A/S, som driver den historiske forlystelseshave i København. Vil man derimod vide, hvem der ejer “tivoliet, der kommer til byen”, må man undersøge hvert enkelt omrejsende tivoli og dets bagmænd separat.
Hovedkilder til ejerskab og historik for Københavns Tivoli:
Tivoli - Wikipedia | Tivoli - Lex.dk