Redaktionel note: Oplysninger om ejerforhold kan ændre sig. Afsnittet er informativt og udgør ikke juridisk rådgivning. Tjek altid de officielle kilder (CVR/årsrapporter) for seneste status.
Vigtig disclaimer: Denne artikel giver generel information om restaurantpolitik og adfærd. Den udgør ikke sundheds- eller juridisk rådgivning. Har du eller en nær relation udfordringer med alkohol eller stoffer, søg professionel hjælp hos egen læge eller relevante rådgivningstilbud.
Forestil dig, at du slår dig ned ved et hjørnebord på Madklubben Vesterbro en fredagsaften. Lysene er dæmpede, musikken pulserer, og køkkenet sender støt strømme af charcuterie og steak frites mod sultne gæster. Men mens du dypper pommes frites i bearnaisen, dukker et spørgsmål op: Hvem trækker egentlig i trådene bag kulissen?
I de seneste år har den københavnske restaurantscene udviklet sig eksplosivt. Store kæder skifter hænder, nye investorer banker på, og medarbejdere kræver - med rette - sikrere rammer og klarere grænser. Madklubben er ingen undtagelse. Fra ejerskabets labyrint af holdingselskaber til de famøse gule kort, der sætter grænser for upassende gæster, er der mere på spil end blot god mad.
I denne guide giver vi dig:
- En trin-for-trin-vejledning til at tjekke de aktuelle ejerforhold i CVR-registret - så du selv kan se, hvem der faktisk ejer Madklubben i dag.
- Et kig ind i de usynlige styrerum, hvor HR-direktører og ledelsesprincipper afgør, hvordan din aften forløber - fra første velkomstsmil til sidste cocktail.
- En afklaring af den hyppige forveksling mellem tv-programmet “Cecilie & madklubben” og restaurantkæden Madklubben.
- Et perspektiv på, hvordan ansvarskultur og tydelige husregler bliver næste skridt for at sikre tryghed på Københavns spisesteder.
Kort sagt: Hvis du vil vide, hvem der holder skeen i gryden - og hvordan de samme mennesker (plus dig selv som gæst) er med til at definere stemningen ved bordet - så læs videre. Velkommen til KBH Guide, din genvej til det bedste (og mest gennemsigtige) i København.
Hvem ejer Madklubben (restaurantkæden) i dag? Sådan finder du det korrekte og opdaterede svar
Redaktionel note: Oplysninger om ejerforhold kan ændre sig. Afsnittet er informativt og udgør ikke juridisk rådgivning. Tjek altid de officielle kilder (CVR/årsrapporter) for seneste status.
Madklubben er i dag en af Danmarks bedst kendte restaurantkæder med koncepter som Madklubben Vesterbro, Bistro Royal, Hanzō, Frankies m.fl. Bag kulissen ligger der en koncernstruktur med et moderselskab/holding øverst og en række datterselskaber - ofte ét driftsselskab pr. restaurant. Den eksakte ejerkreds kan derfor kun fastslås, hvis man ser på de officielle registreringer.
Sådan finder du det opdaterede og korrekte svar pr. 08-02-2026
- Gå til CVR-registret
Besøg Erhvervsstyrelsens åbne virksomhedsdatabase på datacvr.virk.dk. - Søg på “Madklubben”
Vælg det selskab, der ligner et moderselskab - typisk hedder det noget i retning af “Madklubben Holding ApS” (navnet kan variere, så kig efter ordet “Holding” og en høj ejerkapital). - Tjek fanen “Reelle ejere”
Her vises de personer eller virksomheder, der kontrollerer mere end 25 % af kapitalen eller stemmerne. Du ser navn(e), ejerandel og registreringsdato. - Undersøg “Ejerforhold” og “Ledelse”
Fanen “Ejerforhold” viser historiske ændringer, mens “Ledelse” oplyser om bestyrelsesmedlemmer og direktion. Sammenhold de to for at spotte nylige rokader. - Åbn seneste årsrapport
Klik “Dokumenter” > “Årsrapport”. Rapporten giver detaljer om:- Kapitaltilførsler eller -reduktioner
- Opkøb/salg af datterselskaber
- Segmentoplysninger, der viser hvilke koncepter der ligger hvor
- Gentag for driftsselskaberne
Kæden bruger ofte navnespecifikke ApS’er (fx “Bistro Royal ApS”). Tjek dem, hvis du vil vide, om der findes lokale minoritetsejere - det kan være alt fra køkkenchefer til eksterne investorer.
Hvorfor cvr-opslag er afgørende
Efter pandemien har flere danske restaurantgrupper oplevet rekonstruktioner, nye investorer og fusioner. Selv en veldrevet kæde som Madklubben kan derfor ændre ejerkreds inden for få måneder. Realtidsopslag i CVR er den mest pålidelige metode til at holde sig ajour.
Governance og adfærd går hånd i hånd
I 2024/2025 lancerede Madklubben et adfærdsrammeværk, der bl.a. indfører gule kort til gæster, som overskrider medarbejdernes grænser (uddybes i næste afsnit). At kæden offentligt forpligter sig til tryghed på arbejdspladsen, afspejler en moderne ledelses- og ejerpraksis: Ejere og bestyrelse definerer ikke bare strategien - de sætter også kultur og ansvar for både medarbejdere og gæster.
Hvem styrer bordet i praksis? Madklubbens gule kort, medarbejdernes grænser og branchens nye værktøjer
Når tjeneren rækker en gæst et gult kort hos Madklubben, er det ikke et gimmick - det er kulminationen på et tydeligt sæt spilleregler, som kædens ledelse, HR-team og medarbejdere sammen har rullet ud siden 2024. Ifølge DR-artiklen “Ret ind eller ryg ud” (11. april 2025) ser ordningen sådan ud:
- Første forseelse → Gult kort. Gæsten får en mundtlig advarsel ledsaget af det synlige kort.
- Gentagen eller grov adfærd → Rødt kort/bortvisning.
- Obligatorisk accept. Ved booking og ankomst skal gæster godkende, at Madklubben “ikke tolererer nogen former for diskrimination, racisme, queerfobi, chikane, fysisk eller psykisk vold”.
Hvor går grænsen? Den er bevidst fleksibel. HR-direktør Anna Broe Askær understreger i DR-interviewet, at “man ejer sin egen grænse”. Det betyder, at:
- Alle medarbejdere er trænet i at sige til og fra ud fra deres individuelle komfortzoner.
- Ledelsen bakker op i situationen - også når en gæst protesterer.
Resultatet efter ca. ni måneder (opgjort april 2025):
- Færre end én håndfuld gule kort er faktisk blevet uddelt.
- Medarbejdere rapporterer markant større tryghed i servicearbejdet.
- Gæsterne justerer adfærd allerede, når reglerne præsenteres ved booking eller bordet.
Andre aktører hopper med på vognen
Madklubben er ikke alene om at “styre bordet” med nye værktøjer:
- Chow Co. (Mæxico, Levantin, Palazzo Diner) har indført samme gule-kort-system. Direktør Thomas Fabricius-Bachmann fortæller til DR, at problemerne ofte handler om for fulde, larmende gæster - eller ligefrem opkast.
- Safari, Lamar & Kima gør ved online-booking eksplicit opmærksom på, at personalet siger fra, hvis deres grænser overskrides.
- Omar har introduceret rollen “bordkaptajn”: Den person, der booker, er ansvarlig for stemningen ved bordet - og kan i yderste fald få hele selskabet hjemsendt.
Hvem styrer bordet - Helt konkret?
Samlet set er det en flerstrenget styringsmodel:
- Kædens ejere og bestyrelse sætter overordnede værdier og politikker.
- HR-afdelingen operationaliserer: uddanner personale, udarbejder guides og sikrer opbakning ved konflikter.
- Driftsledere og værter er frontlinjens dommere - de uddeler kortene og kalder på assistance om nødvendigt.
- Bordkaptajn/primær booker (hvor ordningen findes) hæfter for gæsternes opførsel.
- Den enkelte gæst forventes at respektere husreglerne og andres grænser.
Med andre ord: Dem, der styrer bordet, er mange. Men de er alle sat i spil af en bevidst ledelseskultur, der flytter ansvaret ud til både medarbejdere og gæster - med et lille gult kort som håndgribeligt symbol.
Forveksl ikke: TV-programmet "Cecilie & madklubben" er ikke restaurantkæden Madklubben
Når du googler “madklubben”, vil du ofte få resultater, der blander restaurantkæden Madklubben sammen med TV-programmet “Cecilie & madklubben”. Det er to helt forskellige størrelser - og TV-formatet fortæller intet om, hvem der ejer eller driver restauranterne, vi kender i København.
Hvad er “Cecilie & madklubben”?
Programmet er et fællesspisnings-koncept, hvor vært Cecilie Frøkjær inviterer kendte og kokke i køkkenet. I TV 2-artiklen “Cecilie & madklubben: Her er vinen du skal drikke (2)” (16. april 2013) præsenteres fx en menu af kokken Mette Martinussen med tilhørende vine:
- Varm kålsuppe
- Stegt vildsvinekølle
- Nitrofrosset æblesorbet
Foreslåede vinparringer i samme udsendelse:
- Pinot Gris fra Alsace til kålsuppen
- Châteauneuf-du-Pape (sydlige Rhône) til vildsvinet
- Sød Riesling-stil fra Washington State (eiswein-lignende) til desserten
Hvorfor blandes det sammen med restaurantkæden?
Fordi ordet “madklubben” indgår i begge navne. TV-programmets fokus er hyggelige hjemmemiddage og vin, mens Madklubben-restauranterne er en kommerciel koncern med et ejer- og selskabssetup, der kan slås op i CVR (se forrige afsnit). TV-programmet giver altså ingen oplysninger om ejerkredsen bag restauranterne.
Tip fra KBH Guide: Brug entertainment-indhold som inspiration til din egen middagsmenu - men ønsker du fakta om, hvem der reelt ejer og styrer de københavnske restauranter, må du se efter officielle dokumenter som CVR-udtræk og årsrapporter.
Ejerkreds, ansvarskultur og din aften ude: Hvad betyder det i København anno 2026?
Disclaimer: Denne artikel giver generel information om restaurantpolitik og adfærd. Den udgør ikke sundheds- eller juridisk rådgivning. Har du eller en nær relation udfordringer med alkohol eller stoffer, søg professionel hjælp hos egen læge eller relevante rådgivningstilbud.
Københavnske restaurantkæder anno 2026 styres ikke kun af kalkuler, cash-flow og konceptmanualer. En bevidst ejerkreds og bestyrelse er i lige så høj grad arkitekterne bag det psykosociale arbejdsmiljø og gæsternes tryghed - kort sagt rammerne for din aften ude.
Fra ledelseslokale til spisebord - Sådan hænger det sammen
- Strategi > Politik: Når Madklubbens ejere beslutter, at ”tryghed er en kerneværdi”, udmønter det sig i en Gult Kort-politik, som alle restauranter i koncernen håndhæver.
- Politik > Træning: HR-afdelingen uddanner medarbejdere i at sige fra - en direkte følge af bestyrelsens prioritering af personaleomsorg.
- Træning > Gæsteoplevelse: Som gæst møder du et personale, der tør sætte grænser, hvilket øger både servicekvalitet og stemning.
Konkrete greb i branchen
DR’s reportage “Ret ind eller ryg ud” (11. april 2025) dokumenterer, hvordan forskellige kæder omsætter governance til praksis:
- Madklubben - Gult Kort: På ni måneder er der kun uddelt få advarsler, men effekten er mærkbar: Medarbejderne rapporterer større tryghed, og mange potentielle konflikter afværges allerede, når gæsterne gør sig bekendt med husreglerne.
- Chow Co. (Mæxico, Levantin, Palazzo Diner): Samme gule kort-model bruges som sikkerhedsventil, især når all-you-can-eat-&-drink-tilbud får promillerne i vejret. Direktør Thomas Fabricius-Bachmann understreger, at “stop” ikke er forhandling.
- Omar, Safari, Lamar & Kima - Bordkaptajn & tydelige grænser: Her er det den gæst, der booker bordet, som udpeges til bordkaptajn og dermed ansvarlig for stemningen. Modellen aflaster personalet og minder selskabet om fælles ansvar.
Alkoholens dobbeltrolle
Der er ingen vej uden om: Alkohol kan forvandle hygge til utryghed. Alt for Damernes personlige beretning (4. juni 2025) sætter ansigt på problemet: Misbrug kan gemme sig bag et pænt ydre, og det er netop derfor, ansvarlig servering og klare “spilleregler” er nødvendige - både for gæsten, der måske har brug for et kærligt nej, og for tjeneren, der skal føle sig tryg.
Dit bidrag til den gode aften - Fem kbh-tips
- Tjek husreglerne, før du booker. De fleste københavnske steder linker til politikken i bekræftelses-mailen.
- Spørg, hvem der er bordkaptajn. Er det dig, så tag rollen alvorligt - det er ikke bare et navn på regningen.
- Respekter et gult kort. Ser du personalet give et kort, så støt op i stedet for at kommentere - det skaber ro.
- Match stemning og promiller. Overvej “halv flaske” eller alkoholfri pairing, hvis selskabet skal vare længe.
- Sigende nej er omsorg. Ser du en ven krydse grænsen, så træd til - det er mindre pinligt end at blive bortvist.
Bottom line: Ejerskab handler ikke kun om, hvem der tjener pengene, men om hvordan de samme mennesker definerer tryghed, respekt og ansvar ved bordet. Når det lykkes, får København en restaurantscene, hvor alle - fra investor til opvasker til gæst - kan glæde sig til næste servering.