Hvad er glyptoteket? En magisk rejse gennem skulpturernes historie

Følelsen rammer dig allerede i det øjeblik, du træder ind fra Dantes Plads: en duft af jord og citrus fra høje palmer, et brus af springvand under glitrende glas - og rundt om dig, marmor, bronze og granit formet af menneskehænder gennem 6.000 år. Velkommen til Ny Carlsberg Glyptotek, stedet hvor skulpturerne hvisker historier om faraoer, filosoffer, kejserportrætter og moderne rebeller, mens Københavns byrum pulserer udenfor.

Men hvad er et glyptotek egentlig - og hvorfor blev et bryggerpar så opslugt af sten og gips, at deres private passion endte som et af Danmarks mest besøgte museer? I denne artikel tager vi dig med på en magisk rejse gennem skulpturernes historie: fra Carl og Ottilia Jacobsens første antikke fund til dagens sanselige oplevelsesrum, hvor forskning, etik og nutidige udstillinger smelter sammen.

Undervejs åbner vi dørene til Vinterhavens evige sommer, går på opdagelse i farvestrålende mumiekister og møder de franske impressionister - alt sammen mens vi spørger: Hvad kan en 2.500 år gammel marmorstatue lære os om verden i dag? Og hvilke ansvar følger med, når fortidens skatte skal vise vej ind i fremtiden?

Sæt dig godt til rette - måske med en espresso fra museets café - og lad KBH Guide være din ledsager. Eventyret starter lige her.

Hvad er Glyptoteket? Fra bryggerens samling til et af Danmarks mest besøgte museer

Glyptotek betyder bogstaveligt talt “et sted, hvor udskårne værker er samlet” (gr. glyptos = udskæring/skulptur, thēkē = opbevaringssted). Netop samlingen er kernen i Ny Carlsberg Glyptotek i København, der i dag præsenterer ca. 10.000 værker og genstande fra mere end 6.000 års kulturhistorie - fra faraonernes Egypten, det klassiske Grækenland og Rom til dansk og fransk kunst fra 1800- og 1900-tallet.

Fra bryggerens passion til offentligt museum

1. Carl & Ottilia Jacobsen - bryggerægteparret, der stod bag Carlsberg, begyndte deres kunstkøb i 1870’erne. I 1882 åbnede de samlingen for offentligheden på bryggeriets område.
2. 1888: Parret skænker samlingen og en ny museumsbygning til staten og Københavns Kommune - en national gave uden fortilfælde.¹
3. 1897: Dahlerups renæssanceinspirerede bygning indvies på Dantes Plads; museet får sit ikoniske udtryk.
4. 1906, 1996, 2006: Tre store udvidelser (Kampmann, Henning Larsen, Dissing+Weitling) sørger for, at kunsten fortsat kan udfolde sig i tidssvarende rammer.

Museet i dag

• Selvejende institution med driftstilskud fra staten, Københavns Kommune og Ny Carlsbergfondet.¹
• 486.000 besøgende i 2023 - blandt Danmarks mest populære museer.
• Direktion: Christine Buhl Andersen (2017-2020); siden 2020 ledes huset af Gertrud Hvidberg-Hansen.

»Glyptoteket er Nordens største antikmuseum og et sanseligt hus, der giver horisonter ud over hverdagen.«

Med andre ord: Glyptoteket er ikke blot en skattekiste af skulpturer, men en levende institution, der fortsat vokser - arkitektonisk, forskningsmæssigt og publikumsmæssigt - præcis som bryggeren drømte om.

Et hus bygget til skulptur: Vinterhaven, Festsalen og de tre hovedudvidelser

Når du træder ind i Ny Carlsberg Glyptotek, bevæger du dig ikke blot gennem 6.000 års kunsthistorie, men også gennem arkitektoniske tidslag, der er designet til at iscenesætte skulptur og give kroppen små åndehuller mellem de kunstneriske nedslag. Hvert lag har sin egen stemning - fra blød renæssanceglød til dramatisk underverden - og tilsammen guider de dig på en sanserejse, hvor lyset konstant skifter karakter.

Dahlerup-bygningen (1897) - Portalen til skulpturens verden

• Arkitekt: Vilhelm Dahlerup.
• Stil: Italiensk inspireret historicisme med renæssance­citater.
• Nøgledetaljer: Den lange, røde teglfacade mod Dantes Plads og en søjlebåret portal, der fører ind til en højloftet forhal. Herfra forgrener sidelyssalene sig ligesom kapelrum omkring en katedral - alle med ovenlys, der sørger for blødt, skulpturvenligt dagslys.

Dahlerup tænkte museet som en by i miniformat: smalle passager skaber intimitet, mens pludselige rumudvidelser giver plads til store værker. Allerede her mærker du den rytme, der bliver kendetegnende for hele huset.

Kampmann-udvidelsen (1906) - Fra romersk forum til tropisk oase

• Arkitekt: Hack Kampmann.
• Kompleks: Et klassicistisk firefløjet anlæg, hvis indre gård blev overdækket med en glaskuppel - i dag den berømte Vinterhave.
• Vinterhaven: Slanke jernsøjler, skønne palmer og et brusende springvand med Kai Nielsens marmorskulptur “Vandmoderen” (1919-20) som centrum. Lyset filtreres gennem glasloftet og kaster mosaikker af grønt på gulvet - en overgangszone mellem byens larm og museets stilhed.
• Festsalen: Samtidigt skabte Kampmann et romersk forum med søjlegange og tempelfront. Her holder museet store koncerter og foredrag - husets egen tidsmaskine til antikkens offentlige rum.

Henning larsen-fløjen (1996) - Dramatik og mørke til ægypten

• Arkitekt: Henning Larsen.
• Formål: Mere plads til den franske malerisamling.
• Arkitektonisk greb: Fra de lyse sale drejer du pludselig ned i en mørk korridor, som fører til Ægypten-samlingen. Gulvet hælder svagt nedad, loftet sænkes, og lyset dæmpes, så du næsten føler, at du går ned i et gravkammer. På vej tilbage bryder du op mod lyset - et dramaturgisk kneb, der forstærker den “magiske rejse”.

Dissing+weitling-renoveringen (2006) og nye horisonter

• Foyer & adgang: Studie i transparens og lethed, der binder Dahlerups historicisme sammen med Henning Larsens modernisme.
• Antiksamlingen: Fik nyopstilling, hvor skiftet mellem lyse og dunkle rum fremhæver skulpturernes former og farvespor.
• Tagterrassen: Nyligt restaureret og nævnt af direktør Gertrud Hvidberg-Hansen som et af husets “hemmelige” opholdsrum med kig til Rådhustårnet og Tivolis fyrværkeri (Woman.dk).

Ikoner i byrummet

1. Glaskuplen over Vinterhaven (1906) - synlig fra Glyptotekshaven og Kalvebod Brygge; et København-kending som Marmorkirkens kuppel og Børsens spir.
2. Dantesøjlen (1924) af Carl Brummer med Ejnar Utzon-Franks Beatrice som sirligt placeret ved hovedindgangen. Søjlen fungerer som bindeled mellem museet og den navngivne Dantes Plads.

Magisk rytme i praksis
Fra vinterhavens høje palmer og brusende vand til de dæmpede, koncentrerede sale i kælderniveau fungerer Glyptoteket som et partitur af lys, lyd og temperatur. Arkitekturen skaber pauser, hvor øjet kan hvile, før næste skulpturelle crescendo folder sig ud. Det er præcis denne dramaturgi, der gør et besøg til mere end et kig på statuer - det bliver en følelsesvandring, hvor fortidens marmor og nutidens krop mødes i samme åndedrag.

Kilder: Lex.dk - “Glyptoteket”, Woman.dk - “Derfor er jeg museumsdirektør”

Skulpturens verdenshistorie under ét tag: Højdepunkter fra 6.000 år

Uanset om du starter i kælderens egyptiske gravkamre eller i de lyse sale med fransk impressionisme, er oplevelsen på Glyptoteket en tidsrejse på tværs af 6.000 år. Her er de vigtigste pejlemærker, så du kan navigere blandt højdepunkterne.

Middelhavshorisonten og nærorienten

• Relieffer fra Babylons Ishtar-port kaster blikket tilbage til 500-tallet f.Kr., hvor blåglaserede mursten og processioner af løver prægede Nebukadnezar 2.’s storby.
• Etruskiske sarkofager med farvede portrætter fortæller om overgangsritualer i det førromerske Italien.
• Et udvalg af gravfund med udsøgt bordservice - drikkekar, skåle og figurer - giver et konkret glimt af hverdag, handel og magt i oldtiden.

Ægypten - Tre årtusinders ikonografi

• Fra en næsten naturalistisk flodhest i fajance til farvestrålende mumiekister og porfyrstatuer: samlingen spænder bredt.
• Kongehoved af Amenemhat III i sort granit viser faraoens guddommelige værdighed.
• Portrætter af Ramses II, Akhnaton, Nefertiti m.fl. samt figurer af Ptah og Anubis levendegør rigets religiøse univers.

Græsk og romersk skulptur - Kejsere, helte og hverdagsmennesker

Med mere end 400 portrætter råder museet over en af Europas mest komplette rækker af romerske kejsere - fra Augustus og Julius Cæsar til Caligula. Studér de små skift i frisurer, ansigtsudtryk og idealisering, og se, hvordan billedhuggerne formede propaganda i marmor.

Farver på marmor: Glyptotekets polykromi-forskning

Glem forestillingen om “den hvide antik”. På det palmyrenske gravportræt “Skønheden fra Palmyra” bevarer granitten stadig spor af rød okker, indlagt glas og ædelsten. Glyptotekets forskere er med til at kortlægge, hvordan farver og overflader oprindelig bragte skulpturerne til live.

Fransk maleri 1800-1870 - Vejen mod impressionismen

• Jean-Baptiste-Camille Corot og Barbizon-skolen (bl.a. Théodore Rousseau) fanger lys og skygge i skovbryn og moser.
• Gustave Courbet og Édouard Manet udfordrer akademiet med jordnær realisme og moderne emner.

Fransk maleri 1870-1925 - Fra monet til bonnard

• Impressionisterne: Monet, Renoir, Pissarro, Morisot, Degas - flimrende penselstrøg og flygtige øjeblikke.
• Nye horisonter hos van Gogh, Gauguin, Cézanne og Toulouse-Lautrec.
• Senere farvepoesi hos Pierre Bonnard, hvor varme okkertoner sætter stemningen.

Dansk kunst 1780-1930 - Fra guldalder til modernisme

• C.W. Eckersberg, Christen Købke og J.Th. Lundbye maler nationens landskaber og borgerskab.
• Elisabeth Jerichau Baumann og P.S. Krøyer åbner mod international realisme og nordisk lys.
• Det tidlige 1900-tal repræsenteres bl.a. af Edvard Weie, hvor farven løsriver sig fra motivet.

Fransk og dansk skulptur 1800-1920

• Jean-Baptiste Carpeaux’ “Dansen” fejrer livsglæde; “Ugolino og hans sønner” viser mareridtets drama.
• Auguste Rodins “Borgerne fra Calais” demonstrerer, hvordan bevægelse og psyke kan mejsles frem i bronze.
• Degas’ “Danserinde med balletskørt - fjorten år” forener gips, stof og ægte hår i en tidlig mixed-media-skulptur.
• Danske højde­punkter: H.V. Bissen, J.A. Jerichau, Gerhard Henning, Kai Nielsen, Anne Marie Carl-Nielsen og Astrid Noack.

Samlingshistorie og nyere vinkler

Efter grundlæggerens tid løftede Helge Jacobsen (direktør 1915-1926) især malerisamlingen. Siden er samlingen vokset gennem donationer fra bl.a. Richard Winther, Deichmann Heegaard og Erik Andreasen. Nyere erhvervelser åbner for samtidsdialog - eksempelvis Christian Lemmerz’ isnende hvide marmorskulptur “Todesfigur” (2012).

Samlingen er levende; værker flyttes, konserveres og udlånes løbende, så hvert besøg kan byde på nye overraskelser. Læs mere om de enkelte værker på museets officielle side eller dyk ned i de detaljerede beskrivelser på Lex.dk.

Forskning, udstillinger og gæsteoplevelse i dag: Når fortid og nutid mødes

Forskning i farver og form
Siden de banebrydende polykromi-projekter blev sat i gang i begyndelsen af 00’erne, har Glyptoteket fastholdt en forskningsbaseret praksis, hvor naturvidenskab og kunsthistorie arbejder side om side. De farverester, der i dag anes på eksempelvis “Skønheden fra Palmyra”, er resultatet af netop disse undersøgelser og bliver løbende inddraget i museets formidling. Den store nyopstilling af den antikke samling i 2006 (Dissing+Weitling) var et synligt resultat: rum, lys og tekster blev gentænkt, så gæsterne møder skulpturerne i en scenografi, der tager højde for både forskning og æstetik.

Museets specialbibliotek, et af Nordens stærkeste på klassisk arkæologi og fransk/dansk 1800-talskunst, stiller kilder til rådighed for både interne og eksterne forskere. Artikler, konserveringsrapporter og partnerskaber med bl.a. universiteter publiceres løbende og forankrer museet i det internationale netværk af viden om antikken (lex.dk).

Tematiske udstillinger 2019-2023

• Amarna - Solgudens by (2023): Ægyptologi i øjenhøjde. Originale Amarna-fragmenter fra samlingen kombineres med 3D-rekonstruktioner af Akhnatons revolutionerende by.
• Suzanne Valadon - model, maler, rebel (2022): Paris’ vilde 1890’ere set fra en kvindes pensel; Glyptotekets impressionister blev sat i kønspolitisk perspektiv.
• Anne Marie Carl-Nielsen (2022): Dansk modernismes store billedhugger spejlet i antikkens og Rodins formsprog.
• Tal R. Dyr og mennesker (2021): Samtidskunstneren gik på jagt i depotet og svarede med nye værker - et eksempel på museets strategi om dialog på tværs af årtusinder.
• Auguste Rodin - Forskydninger (2021): Museets egne Rodin-værker flankeret af gipsafstøbninger, der afslører kunstnerens arbejdsproces.
• Paul Gauguin - Hvorfor er du vred? (2020): Gauguins Tahiti-motiver læst sammen med lokale kilder og kolonihistorie.
• Vejen til Palmyra (2020): Forbindelsen mellem museets palmyrenske skulpturer og den krigshærgede syriske by genfortalt med digitale kort.
• Pierre Bonnard. The Colour of Memory (2019): Farvens psykologi hos Bonnard, suppleret af værker fra husets egen franske samling.

Fælles for satsningerne er, at de enten fremhæver egne klenodier i nyt lys eller lader samtidskunst og moderne blikke udfordre antikken - en metode, direktør Gertrud Hvidberg-Hansen kalder “sansebaseret dannelse”.

Gæsteoplevelse: et sanseligt hus
Vinterhaven med palmer og rislende bassin fungerer som åndehul mellem tætte udstillingsrum, mens Festsalen skifter karakter med lys, lyd og events. Nye tiltag omfatter:

• Børneomvisninger og familiepakker med skattejagt i Ægypten-salen.
• Lydvandringer om arkitektur og skulptur, produceret som gratis podcastserie.
• Digitale værktøjer - bl.a. AR-filtre, der viser antikkens skulpturer i farver.
• Kommende bog om museets arkitektur (arbejdstitel: “Skabt til skulptur”).

Museets rolle på Dantes Plads
Med kun få skridt til Hovedbanegården og Rådhuspladsen er Glyptoteket et af hovedstadens mest tilgængelige museer - og et af landets mest besøgte med 486.000 gæster i 2023 (lex.dk). Ambitionen er at fastholde det danske publikum, udbygge tilbuddene til børnefamilier og samtidig forblive et internationalt fyrtårn for antik kunst.

Praktisk: Åbningstider, billetpriser og aktuelle events ændrer sig løbende. Planlæg besøget på glyptoteket.dk.

Etik og proveniens: Illegale antikviteter og de italienske sager – hvad lærte vi?

Disclaimer: Afsnittet giver et kort historisk overblik over kulturarvs- og retssager med relevans for Ny Carlsberg Glyptotek. Det er udelukkende til oplysning og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Der findes næppe et museum for antik kunst, der ikke i dag må forholde sig til spørgsmålet om proveniens - altså værkers oprindelse og juridiske status. På Glyptoteket blev emnet særligt aktuelt i 00’erne, da en række italienske sager kastede lys over det internationale marked for illegale antikviteter.

• 2006 - Medici-sagen: DR’s dækning knyttede museet til den italienske kunstsmugler Giacomo Medici. I fokus stod bl.a. en etruskisk stridsvogn, som italienske anklagere mente var udført ulovligt fra landet. I Danmark opstod uklarhed om, hvorvidt Italien krævede genstandene udleveret eller kun ønskede dokumentation. Kulturministeriet erkendte senere, at der var sket “misforståelser” i sagsgangen.
• 2008 - Kravet på ca. 100 genstande: Ifølge Kristeligt Dagblad ønskede de italienske myndigheder tilbagelevering af omkring 100 oldtidsfund. Glyptoteket henviste til, at købene lå før Danmarks ratifikation af UNESCO-konventionen fra 1970, som ikke virker retroaktivt. Museet pointerede desuden, at det siden 1978 har praktiseret interne etiske retningslinjer, der kun tillader køb af værker med dokumenteret lovlig proveniens, og at man ønskede en bred europæisk dialog for ikke at skabe præcedens i enkeltsager.

Sagerne spejler et paradigmeskifte i museumsverdenen: Fra at fokusere på samlingernes vækst er der siden 1970’erne kommet stigende krav om transparens, fælles forskningsprojekter og klare ejerskabsdokumenter. I dag er Glyptoteket aktiv i international polykromi-forskning, deler data åbent og indgår partnerskaber, der sikrer både viden og legitimitet. Direktør Gertrud Hvidberg-Hansen kalder museet et “sanseligt hus, der giver horisonter ud over hverdagen” - men horisonterne udvides altså også ved, at publikum får indblik i værkernes vej til København.

Moralen er klar: En magisk rejse gennem skulpturernes historie bør også være en oplyst rejse. Når vi nyder etruskiske relieffer eller romerske kejserportrætter, følger der et ansvar for at spørge: Hvor kommer de fra? Hvem har haft dem i hænderne? Ved konsekvent at dokumentere proveniens, dele forskning og gå i åben dialog med oprindelseslandene søger Glyptoteket i dag at sikre, at fortidens kunstskatte formidles med nutidens etiske standarder som kompas.