Hvad er cisternerne? - Opdag de skjulte rum under byen

Langt de fleste københavnere har gået tur i Søndermarken uden at ane, at de spadserer på taget af en katedral af sten, beton - og evigt dryppende vand. Alligevel ligger Cisternerne blot få meter under græsset, skjult af to diskrete glaspyramider. Hernede hersker næsten total mørke, temperaturen er køligere end en aprilnat, og luftfugtigheden føles som et tropisk drivhus. Det er et sted, hvor historien om byens kamp mod kolera møder nutidens mest visionære installationskunst - hvor vandbeholdere er blevet til kunstkamre, og hvor hvert skridt giver genlyd mod hvælvinger, der engang gemte på 16 millioner liter drikkevand.

Hvordan blev et victoriansk ingeniørprojekt fra 1850’erne forvandlet til et af Danmarks mest spektakulære udstillingsrum? Hvilke kunstnere har allerede omdannet de tre underjordiske sale til sanselige parallelverdener? Og hvordan planlægger du selv et besøg, når klimaet under jorden er mere Island end Italien - selv midt i august?

I denne guide tager KBH Guide dig med hele vejen fra de første kolerakriseplaner til moderne, stedsspecifik kunst, der leger med mørke, vand og rungende tomhed. Spænd pandelampen (eller i det mindste forbered fantasien), og scroll videre - vi er på vej ned i dybet.

Kort fortalt: Hvad er Cisternerne?

Cisternerne er Københavns måske mest overraskende kultursted: et underjordisk anlæg på i alt 4.320 m², gemt under Søndermarken lige over for Frederiksberg Slot. Hvor man oven jord ser to diskrete glaspyramider, træder man nedenfor ned i et tidligere drikkevandsreservoir, der i dag præsenterer stedsspecifik installationskunst som en del af Frederiksbergmuseerne.

• Fra vand til kunst: Anlægget blev opført som højdecisterner i Københavns vandforsyning og havde rørforbindelse til det historiske Pumpehuset i Studiestræde.
• Størrelse: Tre sammenhængende sale/kamre - hver med ca. 1.440 m² - giver i alt 4.320 m². Loftshøjden er cirka 4,2 meter.
• Kapacitet dengang: Ved fuld vandstand (3,7 meter) kunne Cisternerne rumme cirka 16 millioner liter drikkevand.
• Ekstremt indeklima: Luftfugtighed tæt på 100 % året rundt; temperaturer fra ca. 4 °C i februar til 16 °C i august (gennemsnit ca. 8,8 °C).
• Arkitektur og materialer: Rå granitvægge, støbt betongulv, murede søjler og formstøbt betonloft giver stedet en katedralagtig, næsten grot­te­lig stemning.
• Moderne museum siden 2001: Galleristen Max Seidenfaden skabte museet og markerede nedgangen med de to glaspyramider, som i dag er stedets ikoniske pejlemærker.

Fra kolera til kultur: Historien bag de underjordiske bassiner

Københavns underjordiske Cisterner blev ikke til af lyst, men af ren nødvendighed. Da koleraen hærgede i 1853 og kostede over 4.700 københavnere livet, blev det brutalt tydeligt, at byens brøndvand var en dødsfælde. Kommunen satte derfor gang i et ambitiøst vandforsyningsprojekt, som i løbet af få år ændrede Søndermarken - og sidenhen hovedstadens kulturkort - for altid.

• 1856-1859 - Det åbne reservoir tager form: Midt i Søndermarken udgraves et gigantisk bassin, der kan modtage fersk vand ledt via kanaler fra Damhussøen gennem Sankt Jørgens Sø. Vandet bliver her filtreret, hvorefter det sendes til det nybyggede Pumpehuset i Studiestræde (indviet 1859). Dampmaskinerne skaber det nødvendige tryk til byens spirende etagebyggeri, mens overskydende vand pumpes videre op til de lukkede Cisterner ved Frederiksberg Slot - byens højeste punkt - så systemet også fungerer, når maskinerne står stille.
• 1891 - Hygiejnen vinder: Det åbne bassin anses efterhånden som en smittekilde. Det dækkes til, og den grønne, kuperede park med små springvand, vi kender i dag, etableres ovenpå.
• 1859-1933 - Vandtårn under jord: I næsten tre kvarte århundreder rummer Cisternerne byens drikkevand. Anlægget, der dækker 4.320 m² i tre kamre, bliver med sine 16 millioner liter byens “usynlige vandtårn”. Da nyere vandforsyningsanlæg tager over, udfases det gradvist; i 1981 tømmes bassinerne definitivt.
• 1996 - Kunstnerisk forpremiere: Under titlen “By under byen” får København (dengang Europæisk Kulturby) for første gang publikum ned i de sørgmodige sale til midlertidige kunst- og lydinstallationer. Publikumsvinderen bliver mørket og akustikken.
• 2001-2013 - Museum for Moderne Glaskunst: Gallerist Max Seidenfaden indretter faste udstillinger i det tidligere vandreservoir og markerer nedgangen med to futuristiske glaspyramider - et underjordisk svar på Louvre.
• 2013/2014 - Installationernes storhedstid: Efter en fusion med Frederiksbergmuseerne relanceres Cisternerne som udstillingssted for stedsspecifik installations­kunst. Én kunstner ad gangen får lov at forvandle de rå granit- og betonhvælvinger, hvor høj luftfugtighed, kulde og drypsten nu er medskabere på lige fod med menneskehånden.
• Nuværende forankring: Sammen med Storm P. Museet, Bakkehusmuseet, Alhambra og Møstings Hus udgør Cisternerne i dag Frederiksbergmuseerne - og tilbyder måske byens mest radikale kontrastoplevelse: fra sollys og fuglekvidder på parkstien til kølig, klokkeklangslignende dråber i absolut mørke kun få meter nede.

Fra livredder til kulturmagnet - Cisternerne fortæller en fortælling om, hvordan et akut sundhedsprojekt fra industrialismens barndom kan genopstå som en af Europas mest særprægede kunstscener. Næste gang du går tur i Søndermarken, så tænk på, at under dine fødder ligger et monument over både kolerafrygt og kreativitet.

Sådan føles det: Arkitektur, klima og banebrydende udstillinger

Det første, der rammer dig, når du træder ned ad granittrappen under de to diskrete glaspyramider, er mørket og den kølige fugt. Luften er tung - næsten 100 % fugtighed året rundt - og temperaturen hænger typisk mellem 4 °C i februar og 16 °C i august. Fugtdisen får lyskeglerne til at glitre, mens langsomme dryp fra hvælvingerne danner små spejlsøer på gulvet. Her føles København pludselig som en drypstenshule med katedralens ro i sig.

Den rå arkitektur - granitvægge, murede søjler og et formstøbt betonloft 4,2 meter over hovedet - dikterer alt, hvad du ser. Kunstnerne må indrette sig efter de tre parallelle kamre, efter kulden, efter det evige dryp. Resultatet er totalinstallationer, hvor lyd, lys, vand og rum går op i en højere enhed, kun mulig her.

Udvalgte udstillinger, der har formet rummet

• Christian Lemmerz: “Andante” (2014) - kandelabre og gyldne lys reflekterede i vandet som et underjordisk korrum.
• Ingvar Cronhammar: “H” (2015) - stålgrå lysstriber og maskinelle lyde tegnede et køligt fremtidsscenarie.
• Eva Koch: “That Dream of Peace” (2016) - videoprojektioner af bådflygtninge brød mørket med skærende menneskestemmer.
• Hiroshi Sambuichi: “The Water” (2017) - kanaler, spejlinger og sejlads forvandlede Cisternerne til et poetisk undervandslandskab.
• Jeppe Hein: “Changing Spaces” (2018) - roterende spejle og tågesøjler inviterede til meditativ fordybelse.
• Tomás Saraceno: “Event Horizon” (2020) - gangbroer over vandflader gav fornemmelsen af at balancere på kanten af det ukendte.
• SUPERFLEX: “It’s Not the End of the World” (2021) - orange undervandslys og flydende øer kommenterede klimakrisen.
• Chiharu Shiota: “Multiple Realities” (2022) - hvide garntråde, kjoler og bådfragmenter svævede som spøgelsesagtige erindringsspor.

Bemærk: Cisternerne viser som regel én stor udstilling ad gangen, og programmet skifter hvert forår. Tjek derfor altid den aktuelle plan og billetinfo på museets officielle hjemmeside, før du pakker den varme trøje og de skridsikre sko - og husk at holde de mindste i hånden, når I bevæger jer gennem halvmørket og forbi de stille vandbassiner.

Planlæg dit besøg: Praktiske tips – og hvad ordet ‘cisterne’ ellers kan betyde

Før du går under jorden, er det rart at have styr på de praktiske detaljer.

Sådan finder du nedgangen

• Adresse: Søndermarken, 2000 Frederiksberg - lige over for Frederiksberg Slot.
• Landemærke: To markante glaspyramider stikker op af græsset og markerer indgangen. De er synlige fra de fleste stier i parken.
• Nærmeste metro/bus: Frederiksberg Allé (M3) eller bus 7A til stoppestedet “Zoologisk Have”.

Åbningstider & billetter

Udstillingerne skifter typisk én gang om året, men åbningstider kan variere i ferieperioder og ved særlige arrangementer.

1. Tjek altid den officielle kalender for aktuelle tider og priser.
2. Billetter kan købes online (anbefales i weekender) eller i kiosken ved indgangen.
3. Overvej en guidet tur, hvis du vil høre hele historien - de udbydes kun på udvalgte datoer.

Påklædning & sikkerhed

• Temperatur: 4 - 16 °C året rundt. Tag en varm trøje på - også om sommeren.
• Luftfugtighed: Næsten 100 %. Regnjakker er overflødige, men skridsikre sko er guld værd.
• Mørke & vand: Gangbroer kan være fugtige, og der står til tider vand i bassinerne. Hold øje med trin og giv børn en hånd.
• Klapvogne & kørestole: Der er adgang via elevator, men terrænet indendørs kan være ujævnt. Kontakt museet for detaljer.

To helt forskellige “cisterner”

Mange googler “cisterne” og ender ved toilettet. For at undgå forvirring:

• Cisternerne (med stort C) - de historiske vandbeholdere under Søndermarken, nu et kunstmuseum.
• en cisterne (hverdagsord) - beholderen, der gemmer vand til dit toiletskyl.
  Hurtig fakta: Moderne toiletter bruger typisk 2/4 eller 3/6 liter pr. skyl og kan have indbygget eller separat cisterne (kilde: Bolius).

Planlægger du en kunstrejse i undergrunden, er det altså Cisternerne på Frederiksberg, du skal taste i ruteplanen - ikke VVS-afdelingen.