Forestil dig at træde ind i et privat palæ midt i Indre By, hvor hvert rum sender dig på lynrejser fra 900-tallets Samarkand til Københavns avantgardescene anno 1914. Det er præcis den oplevelse, Davids Samling tilbyder - et museum, der forener tre verdener under ét tag: islamisk kunst i verdensklasse, perlende europæisk 1700-talsfinesse og dansk modernisme med nerverne uden på lærredet.
Men hvordan finder man vej gennem det overvældende skatkammer? Svaret er simpelt: følg sporene efter blot syv nøje udvalgte værker. Hvert af dem repræsenterer højdepunkter i C.L. Davids kompromisløse samlerblik, hvor kunstnerisk kvalitet, historisk vægt og ren, ufiltreret wow-faktor smelter sammen.
I denne guide viser vi dig, hvorfor netop de syv værker er uundgåelige - og hvordan de, som usynlige ledetråde, kan åbne hele museet for dig. Læs med, og få tips til detaljer, du ikke må blinke væk fra, skjulte fortællinger om magt, dyrkelse og dagligdag, samt en snorlige rute, der giver dig ro til at fordybe dig.
Klar til at se Davids Samling med helt nye øjne? Så lad os begynde jagten på de syv.
Hvorfor Davids Samling – og hvorfor netop 7 værker?
Davids Samling er gemt bag facaden af en klassicistisk bypalæ på Kronprinsessegade, men rummer en af Nordens mest overraskende kunstoplevelser. Museet er inddelt i tre hovedspor: verdens største samling af islamisk kunst i Skandinavien, et skarpt udvalg af europæisk 1700-talsmaleri og kunsthåndværk samt danske modernistiske hovedværker fra 1910’erne-30’erne. Samlingen udgør dermed et udsnit af mere end 1.200 års kunsthistorie, hvor miniatyrmalerier fra Mogulriget kan spejle sig i Hammershøis stueinteriører én etage oppe. Det hele skyldes højesteretssagfører og erhvervsmand C.L. David (1878-1960), hvis æstetiske nysgerrighed rakte fra Damaskus til Dyrehaven: Han købte med øje for det sublime håndværk - om det var kobaltblå Iznik-fliser eller Fynbo-malerens kantede penselstrøg.
Når man bevæger sig gennem de intime sale, fornemmer man Davids samlerblik: Han prioriterede helheder frem for enkeltobjekter og var mere optaget af kunstens materiale og teknik end af periodens modestrømninger. Den tilgang afspejles i museets kuratering i dag, hvor værker præsenteres med lige dele kunsthistorisk kontekst og sanselig detaljefokus - som når et persisk manuskripts blad lå frit, så papirets vandmærke kan ses. På den måde bliver museet ikke blot et skatkammer, men et laboratorium for møder mellem tid, kultur og form.
I denne guide zoomer vi ind på 7 uundgåelige værker. Tallet syv er valgt, fordi det er overkommeligt på én eftermiddag - og fordi hvert værk repræsenterer et nøgleaspekt af samlingen. Udvælgelsen bygger på tre kriterier:
- Kunstnerisk kvalitet: Banebrydende teknik, exceptionel stand eller enestående æstetisk kraft.
- Historisk vægt: Værkets betydning i sin samtid og dets evne til at fortælle større historier om handel, magt eller modernitet.
- Formidlingsværdi: Muligheden for at få øje på detaljer - fra indlagt sølvskrift til ultramarin pigment - der åbner nye perspektiver for førstegangsbesøgende såvel som garvede museumsgæster.
De 7 uundgåelige værker: overblik og hvorfor de skiller sig ud
Selvom Davids Samling er bedst kendt for sin verdensklasse-samling af islamisk kunst, rummer huset også perler fra både europæisk rokoko og dansk modernisme. Nedenfor finder du syv værker, der tilsammen spænder over 700 år, tre kontinenter og en håndfuld vidt forskellige teknikker. Brug listen som en mini-guide: Læs de korte fakta, stil dig tæt på glasset - og husk at zoome ind på de ”hemmelige” detaljer, som selv garvede museumsgæster ofte misser.
- Koran-frontispice med ”Surat al-Fātiha”
- Oprindelse & tid: Shiraz, Iran, ca. 1560-70.
- Materiale/teknik: Blæk, guld og gouache på papir; dobbelt åbningsside.
- Motiv & betydning: Koranens første sura, indrammet af kalejdoskopiske palmet- og rankemønstre, symbol på Guds skaberkraft.
- Detalje du ikke må overse: De millimeter-små diakritiske prikker malet med pulveriseret lapis lazuli - de funkler kun, når du ændrer betragtningsvinkel.
- Mamluk moské-lampe
- Oprindelse & tid: Cairo, Egypten, ca. 1320.
- Materiale/teknik: Mundblæst glas med emaljemaling og forgyldning.
- Motiv & betydning: Båndvers fra ”Lysets vers” kombineret med emblemet for sultan al-Nasir - en markering af magt og fromhed.
- Detalje du ikke må overse: Kig efter de røde ”tårn-mærker”: De viser, hvor lampen har hængt i en bestemt medersa i Cairo.
- Iznik-fad med tulipaner og saz-blade
- Oprindelse & tid: Iznik, Osmannerriget (Tyrkiet), ca. 1575.
- Materiale/teknik: Stentøj med hvid tin-glasur og farverne kobber-turkis, jern-rød og mangan-sort.
- Motiv & betydning: ”Haveparadisets” flora - et hofmotiv under sultan Murad III.
- Detalje du ikke må overse: Den koralfarvede rød er en teknologisk sensation; kemikere kan stadig ikke genskabe præcis samme nuance i dag.
- Deccansk smykkeskrin med sølv-intarsia
- Oprindelse & tid: Bidar, Sydindien, ca. 1650.
- Materiale/teknik: Okselæder farvet sort, indlagt med fint hamret sølv (bidri-arbejde).
- Motiv & betydning: Arabeskbånd og persiske digtcitater - et statussymbol for stormogul-eliten.
- Detalje du ikke må overse: Nap en lommelygte fra telefonen og se, hvordan sølvet forsvinder i mat sort, når lyset rammer skråt.
- ”Polonaise” silketæppe
- Oprindelse & tid: Isfahan, Iran, ca. 1700.
- Materiale/teknik: Silkeknuder med indvævede forgyldte og sølvbelagte metaltråde.
- Motiv & betydning: Rankenet med medailloner designet til de safavidiske paladser og senere eksporteret til europæiske hoffer - deraf tilnavnet ”Polonaise”.
- Detalje du ikke må overse: Farverne skifter fra kolde til varme toner, når du bevæger dig langs tæppet - resultatet af metaltrådenes spejling.
- François Boucher: ”Portræt af en ung dame”
- Oprindelse & tid: Paris, 1745.
- Materiale/teknik: Olie på lærred.
- Motiv & betydning: Rokokoens legesyge ideal: porcelænshud, pudderparyk og et skælmsk blik - en sanselig kontrast til islams anikonisme et par rum væk.
- Detalje du ikke må overse: Den småbittesmå, helt tynde lakrøde streg mellem læberne, der giver illusionen af fugtighed.
- Vilhelm Hammershøi: ”Interiør, Strandgade 30”
- Oprindelse & tid: København, 1905.
- Materiale/teknik: Olie på lærred, dæmpet jord- og gråtonepalet.
- Motiv & betydning: Et mennesketomt rum badet i nordligt lys - essensen af dansk stille modernisme.
- Detalje du ikke må overse: Den næsten usynlige blyantskitse, der stadig anes rundt om dørrammen; Hammershøi lod ofte de første streger blive siddende.
Når du har set alle syv værker, så prøv at lade øjnene vandre mellem Hammershøis dæmpede grå og Iznik-fadets turkis, eller sammenlign kalligrafiens snirklede ornamentik med de franske rokoko-krøller. De små krydsreferencer er nøglen til at forstå C.L. Davids vision: at kunst bliver stærkest, når den ses i dialog - på tværs af tid, teknik og kultur.
Tråde mellem værkerne: temaer, teknikker og tidsrejser
Uanset om du står foran den safavidiske shamsa-side fra et persisk manuskript eller foran Vilhelm Lundstrøms kubistiske stilleben, vil du opdage, at kalligrafi og geometri fungerer som fællesnævner: den ene slynger sig i florale kufiske bogstaver, den anden i hårdt optrukne linjer og cirkler. Samme dialog gælder temaet magt & patronage; den indlagte bronze-kande med Mamluk-emirens navn fremviser sponsoreret statussymbolik, mens den rokoko-porcelænsfigur fra Meissen er skabt til adelige konsulmiddage i København. Også luksus vs. hverdagsliv krydser samlingerne: Iznik-fadet var daglig service i et sultanpalads, mens Anna Syberg omsatte køkkenets tulipaner til modernistisk akvarel. Fælles for dem alle er en nærmest nørdet materialekundskab - fra glasurer, der changerer i kobaltblåt, til indlagt sølv, der kun anes, når lyset rammer rigtigt, og miniaturemaleri så fint, at en lup afslører hele jagtscener på et areal mindre end en femkrone.
Vil du trække disse tråde tydeligt, så brug følgende fremgangsmåde i salen:
- Sammenlign pensel og pen: Stil dig mellem koranbladet og Lundstrøms lærred og se, hvordan både blæk og olie insisterer på rytme og gentagelse.
- Se efter mæcenen: Læs de indlagte indskrifter på kanden og porcelænsfigurens sokkel - begge nævner deres ejer og afslører kunstens rolle som visitkort.
- Test luksusfølelsen: Forestil dig fadet i brug til ris og granatæbler, og sammenlign med den danske porcelænskops praktiske håndtag; mærk forskellen på elitens og borgerens bord.
- Zoom ind, zoom ud: Brug museets lup (eller din telefons kamera) til at studere glasurkrakeleringer og miniaturepenselstrøg - træd derefter et skridt tilbage og oplev, hvordan detaljerne smelter sammen til helhed.
- Lad tiden løbe baglæns: Bevæger du dig kronologisk fra 1920’ernes modernisme bagud til 900-tallets Irak, vil du opdage, at tekniske raffinementer ofte går tabt og genopdages; notér dig hvor glasurens kemi eller geometrydernes præcision topper i forskellige perioder.
Planlæg dit besøg: rute, ro og praktiske tips
Den hurtige, men grundige rute: Davids Samling er indrettet i tre etager omkring et smalt trappehus, så du kan se de syv udvalgte værker i én sammenhængende sløjfe på omkring 75 - 90 minutter. Start øverst og bevæg dig nedad - så undgår du modstrøms trafik og får det bedste naturlige lys i de store vinduer undervejs. Følg denne rækkefølge:
- Islamisk Galleri, 3. sal: Manuskriptet med ”Verdenskrøniken” (Irak, 1307) i montre I.1.
- Islamisk Galleri, 3. sal: Den manganglacerede fajance-tallerken fra Iznik (Tyrkiet, ca. 1570) i montre III.4 - drej tallerkenen med lyset for at fange metallisk glans.
- Islamisk Galleri, 2. sal: Den iranske silketapisserie med drage- og phoenix-motiver (1600-tallet) hænger frit på endevæggen - tag et skridt tilbage for at se den skjulte inskription.
- Islamisk Galleri, 2. sal: Bronzespejlet med indlagt sølv (Egypten, ca. 1300) i montre V.7 - kig efter de mikroskopiske stempler.
- Europæisk 1700-talsrum, stueetagen: C.L. Davids personlige favorit, en meissen-figurgruppe af J.J. Kändler (1745). Læg mærke til den pudset sølvfarve på skoene.
- Dansk Modernisme, stueetagen: Vilhelm Lundstrøms ”Stilleben med pibe” (1918) - sammenlign farveplanen med Iznik-tallerkenen ovenfor.
- Dansk Modernisme, stueetagen: Anna Sybergs akvarel ”Fuchsia” (1904) afslutter turen i det lille kabinet mod gårdhaven - nyd kontrasten mellem nordisk transparens og islamisk ornamentik.
Praktiske tips til et roligt museumsbesøg:
- Brug de gratis audioguider (QR-baseret via din telefon) og de korte vægtekster for ekstra kontekst - de er særligt grundige ved de ovennævnte værker.
- Kom tirsdag eller onsdag før kl. 13; weekend eftermiddage kan være travle med grupper.
- Sæt 10 minutters pause i bibliotekssalen på 1. sal - her er stille siddepladser og udsigt til Kongens Have.
- Entréen er som hovedregel gratis, men tjek altid de aktuelle åbningstider på museets hjemmeside; helligdage kan have ændrede tider.
- Kombinér besøget med en kop kaffe i Kongens Have eller et smut forbi Statens Museum for Kunst og Rosenborg, der begge ligger fem minutters gang væk.