7 filmhistoriske skatte i Cinemateket

Har du nogensinde drømt om at træde ind i en tidsmaskine, hvor celluloidkræs, klaverakkorder og københavnske gadebilleder smelter sammen til ét stort filmisk sansebombardement? Så er Cinemateket på Gothersgade den hemmelige dør, du leder efter. Her bliver stumfilm levende med pulserende live-musik, Carl Th. Dreyers kameralydløse whispers får nyt ekko, og sjældne 35 mm- og 70 mm-kopier knitrer autentisk i projektoren.

I hjertet af byen - kun et popcornkast fra Kongens Have - gemmer der sig syv filmhistoriske skatte, som du ikke finder på enhver streamingtjeneste. De ligger i mørket bag lærredet, i Filmarkivets dyb, i bibliotekets hylder og i foyerens udstillingsmontre, og venter bare på, at københavnerne (og alle andre nysgerrige sjæle) opdager dem.

I denne guide dykker vi ned i syv uforglemmelige oplevelser, der beviser, hvorfor Cinemateket er byens ultimative tempel for filmelskere - fra stumfilm med svedige pianotangenter til retrospektiver, der kaster nyt lys over verdensklassikere. Tag plads, læn dig tilbage, og lad os rulle forfilmene: KBH Guide er din billet til det bedste, København har at byde på, når lyset dæmpes og magien begynder.

Stumfilm med live-musik: Når billederne får puls

Forestil dig, at lyset dæmpes, lærredet toner frem - og før den første billedramme rammer øjet, lægger en pianist hænderne på tangenterne. Når Cinemateket inviterer til stumfilm, er det ikke blot en visning, men en totaloplevelse, hvor billeder, musik og filmhistorie smelter sammen.

Cinemateket har gennem årtier opbygget et netværk af danske og internationale musikere, der ny- eller genskaber soundtracks til værker fra filmens barndom. Nogle aftener ledsages sort-hvide melodramaer af solo-klaver, mens andre får fuld symfonisk farve fra små jazz- eller kammerensembler. Resultatet er, at klassikere som Fritz Langs Metropolis eller Asta Nielsens Die Suffragette pulserer med et nærvær, der kan overrumple selv garvede cineaster.

Sådan bliver fortiden levende

1. Restaurerede kopier
   Cinematekets tekniske team samarbejder med internationale arkiver om 4K-restaureringer, hvor ridser fjernes, mellemtekster rekonstrueres, og korrekt billedhastighed genskabes. Det betyder, at publikums øjne kommer så tæt på 1910’ernes og 1920’ernes fotokemi som muligt.
2. Ekspertintroduktioner
   Før lampen slukkes, stiller filmhistorikere, musikologer eller instruktører sig på scenen og folder konteksten ud: Hvorfor er Safety Last! mere end blot Harold Lloyd på en skyskraber? Hvordan spejler danske Benjamin Christensens gotiske tableauer tidens moralpanik? 10 minutter, der løfter oplevelsen markant.
3. Live-komponeret lyd
   Pianister som Luca Acquino eller Nanna Hansen improviserer hen over lærredet - af og til baseret på samtidige nodesamlinger, andre gange helt nyt. Den spontane dialog mellem noder og billeder giver forestillingen en engangscharme: ingen to aftener er ens.

Et kig ind i maskinrummet

For publikum betyder det, at en aften med stumfilm i Cinemateket ikke blot er retro-hygge, men en rejse tilbage, hvor elektrisk lys, nypudsede kopier og levende musik placerer dig midt i filmhistoriens fødselsøjeblik. Når rulleteksterne (endelig) glider forbi, er du blevet vidne til, hvordan billeder får puls - og hvorfor stumfilm endnu taler klart til vores digitale sind.

Dreyer på hjemmebane: Ordet, Vampyr og Gertrud som de bør ses

Cinemateket er noget nær et hjemmebane­publikum for Carl Th. Dreyer. Ikke alene fordi hans film er blandt de mest indflydelsesrige i dansk - og international - filmhistorie, men fordi huset år efter år investerer tid, penge og kærlighed i at sikre, at hans værker kan opleves i bedste mulige kvalitet.

Hvorfor dreyer stadig skærer helt ind til benet

• Den stringente billedkomposition, det næsten skulpturelle lys og de asketiske kamerabevægelser var banebrydende i 1920’erne og 30’erne - og taler stadig direkte til moderne cineaster.
• Eksistentielle temaer: Tro, tvivl, skyld og forløsning gennemsyrer film som Ordet (1955), Vampyr (1932) og Gertrud (1964). De følelsesmæssige spændinger ligger under hver eneste pause og hver eneste hvisken.
• Tidens prøvelse: Dreyers bevidste tempo og lange tagninger føles næsten endnu mere radikale i streamingtidsalderen. I biografmørket får hans rytme lov at dominere - og publikum hører hjertebankenene bag stilheden.

Nyrestaurerede kopier - Gennem nåleøjet

Det Danske Filminstitut har i samarbejde med internationale arkiver igangsat 4K-restaureringer af flere Dreyer-titler. Når Cinemateket lancerer en ny kopi, sker det typisk sådan:

1. Faglig introduktion: En filmhistoriker ridser restaureringsprocessen op - fra nitratnegativ til digital grading. Hvad gør man, når den originale lyd er forvitret? Og hvorfor skal gråtonerne i Ordet lige præcis have den nuance?
2. Visningen: Filmen ruller på lærredet, enten på 35 mm for at bevare kornet eller i spritny DCP, hvor ridserne er væk - men kornet bevaret digitalt.
3. Debrief/Q&A: Efter rulleteksterne bliver salen lys, og samtalen åbnes. Restauratorer, teologer, kritikere - alle kan være på panelet. Det er her, publikum for alvor får øjnene op for, hvor mange valg der ligger bag hver enkelt lysstribe.

Tre nøglefilm, én biografisk puls

Publikum bliver medskabere

Få steder giver så meget taletid til publikum som Cinemateket. Efter en Dreyer-aften kan man opleve, at hele foyeren summer, mens biografgængere fortsætter diskussionen over en øl fra Asta Bar. Det er i den kollektive eftertanke, at Dreyers film for alvor ånder - præcis som instruktøren ønskede det: ”Filmen lever først, når tilskueren tænker med.”

Resultatet? En oplevelse, der føles både arkæologisk og højaktuel: Vi træder dybt ned i filmens fortid for at mærke den slå gnister i nutiden.

35mm og 70mm-skatte: Den analoge magi

Forestill dig raslet fra projektoren, en antydning af cigarette burns i hjørnet og den levende, organiske dans af korn hen over lærredet. Når Cinemateket inviterer til 35mm- og 70mm-visninger, er det ikke blot en tur i biografen - det er et spring tilbage til den æra, hvor celluloid var selve pulsslaget i filmkunsten.

Hvorfor analogt?
Digitale restaureringer kan være krystalklare, men de udvisker ofte de spor, der vidner om filmens rejse gennem tid og rum. Kornstrukturen afslører kamerateknik, lyssætning og ikke mindst den kemi, der fremkaldte billedet. De mættede farver - eller det afdæmpede, næsten pudderagtige farvelook på ældre stock - er et direkte resultat af det fysiske materiale. Og så er der patinaen: ridser, farveskift og små hop i billedet, der minder os om, at filmen er et håndgribeligt objekt, ikke blot en fil på en harddisk.

Sjældne skatte på lærredet

• Lawrence of Arabia (70mm): Det enorme format lader ørkenens horisonter bredes ud i Grand-biografens fulde bredde, hvor hver sandkornsgnist gengives med en dybde, selv 4K ikke kan trylle frem.
• Taxi Driver (35mm IB Tech-kopi): De neonoplyste gader i 70’ernes New York gløder i en kemisk rød og grøn palet, som kun de sjældne imbibition-kopier kan levere.
• Eraserhead (35mm original print): David Lynchs surrealistiske sort-hvide mareridt får ekstra tekstur, når filmens sølvhalogenid-korn flimrer i mørket.

Et af de sidste analoge åndehuller i byen
Cinemateket råder over både 35mm- og 70mm-projektorer samt teknikere, der kan kunsten at trække film igennem mekanikken uden at beskadige de skrøbelige prints. Kombineret med Det Danske Filminstituts kollektion - og udlån fra internationale arkiver som BFI og Bundesarchiv - betyder det, at københavnerne stadig kan opleve filmhistorien i dens oprindelige form. Flere kommercielle biografer har kasseret deres analoge udstyr; hos Cinemateket er det vedligeholdt, kalibreret og klar til endnu en tur gennem gate’en.

Oplevelsen bliver derfor trestrenget:

1. Sansen for tid: Du deler det samme billede med publikum fra filmens premiereår, ridser og alt.
2. Lydens dybde: Magnetlyd på 70mm eller optisk mono på 35mm har en varme, som digitale lydspor ofte mangler.
3. Det kollektive gys: Den lette dirren, når projektorlampen tændes, skaber en næsten ritualistisk forventning i salen - en følelse af, at nu sker der noget uigenkaldeligt.

Så næste gang Cinemateket annoncerer en sjælden analogvisning, giv dig selv den luksus at opleve filmen, som instruktøren afsendte den: på glødende celluloid, med uforudsigelige skønhedsfejl og en autenticitet, der kun kan findes ét sted i København.

Dansk dokumentararv: Fra pionerer til nutidens mestre

Dokumentarfilm er på mange måder den stilfærdige ryggrad i dansk filmhistorie, og i Cinemateket får genren lov til at udfolde hele sin bredde - fra de første ”levende billeder” af Peter Elfelt til prisvindende internationale co-produktioner. Kuraterede nedslag sammensættes løbende af husets programmerings­team i samarbejde med DFIs arkivfolk, gæstecuratorer og festivaler som CPH:DOX. Resultatet er levende aftener, hvor publikum ikke blot ser filmene - de trækkes med bag kameraet og ind i samtiden, der formede dem.

Fra pionertiden til poetisk realisme

• 1900-1930: Korte etnografiske filmoptagelser fra Grønland, Færøerne og landets provinser viser koloniale og sociale hierarkier, der diskuteres efterfølgende med historikere.
• 1940-1950: De stiliserede essayfilm fra Minerva-Film - fx ”Det gælder din frihed” - ledsages af oplæg om propaganda og national identitet under besættelsen.
• 1960-1980: Rødstrømpernes 16 mm-manifest ”Ta’ os alvorligt” og Jørgen Leths sansefilms-klassiker ”Det perfekte menneske” præsenteres i nye 2K-restaureringer med instruktører og klippere i salen.

Nutidens mestre på lærredet

I nyere serier tages der hul på den bølge af globalt orienterede produktioner, der har sat Danmark på dokumentarkortet:

1. ”Armadillo” (2010) - efterfulgt af en samtale mellem fotograf Lars Skree og en Afghanistan-veteran.
2. ”Flugt” (2021) - med instruktør Jonas Poher Rasmussen om hybridformen mellem animation og vidnesbyrd.
3. ”Into the Ice” (2022) - paneldiskussion om klimaformidling med forskere fra KU og filmholdet.

Q&a’s, instruktørbesøg og temaserier

En levende dialog med historien

Cinematekets styrke er ikke blot at vise filmene i korrekte, restaurerede kopier, men at sætte dem ind i en større samtale. Når sociologer analyserer velfærdsstatens fremstilling i ”De fem i fred og fare”, og når yngre filmskabere diskuterer, hvordan de står på skuldrene af 1970’ernes kollektivbevægelse, bliver dokumentarhistorien nærværende og vedkommende.

Tip: Flere arrangementer er gratis for studerende, og billetter inkluderer ofte adgang til at bladre i de tilhørende stills-mapper i bibliotekets læsesal - et perfekt sted at grave videre, hvis filmen har sat spørgsmålstegn ved din egen forståelse af virkeligheden.

København på film: Kortfilm, reklamer og hverdagsglimt fra Filmarkivet

Hvor stod sporvognene parkeret i 1930’erne? Hvordan lød Strøget, før biler og højttalende turistgrupper overtog lydbilledet? Disse og hundredvis af andre små spørgsmål får levende svar, når Cinemateket én gang om måneden dykker ned i Filmarkivets skatkammer af københavner-revyer, industri- og reklamefilm samt amatør-optagelser.

Formatet: De såkaldte “København på film”-aftener er kuraterede forløb på 60-90 minutter, hvor korte klip sammensættes til en tidsrejse.

1. Introduktion ved arkivarer eller gæstehistorikere, der ridser epoken og produktionen op.
2. Visning på lærred - som regel digitaliserede 16 mm-kopier, men også originale nitratfilm når sikkerheden tillader det.
3. Samtale med publikum, hvor personlige minder og nye perspektiver deles.

Det er især kombinationen af geografi og hverdag, der gør aftenerne unikke. Når kameraet fanger en anonym baggård på Vesterbro eller det første supermarked i Vanløse, opstår der pludselig et følelsesmæssigt svælg mellem fortid og nutid - og et publikum fyldt med eks-journalister, pensionerede buschauffører og nysgerrige studerende fylder hullerne ud med anekdoter.

Tip: Hold øje med temavisninger som:

• “København om natten” - jazz­klubber, neonlys og 70’ernes baglokaler.
• “Forretninger og facader” - fra bod til stormagasin, med fokus på forbrugskultur.
• “Ung & fri” - ungdomsliv fra spejderlejre i 50’erne til squat-fester i 90’erne.

Efter forestillingen kan du fortsætte opdagelsesrejsen i FILM OG TV-ARKIVET på første sal, hvor touch-skærme giver adgang til over 3.000 digitaliserede københavner­klip. Kombinér besøget med en kop filterkaffe i Caféen - måske opdager du, at det netop var din gade, der susede forbi på lærredet få minutter før.

Internationale retrospektiver: Klassikere genopdaget

Forestil dig at rejse fra Tokyos shogun-tid over Roms efterkrigsruiner til Paris’ studentoprør - alt sammen uden at forlade Gothersgade. Cinemateket kuraterer året rundt internationale retrospektiver, der giver københavnerne mulighed for at (gen)opdage film, som sjældent finder vej til almindelige biograflærreder. Hver serie er skabt med én ambition: at sætte den enkelte film tilbage i den sammenhæng, den oprindelig blev tænkt til.

Gæstecuratorerne er nøglen. Hver af dem bringer et helt økosystem af viden med sig: manuskripter, produktionshistorier og kulturelle strømninger, der ellers forsvinder i nutidens streaming-overflod. En kort intro før lærredet ruller - ofte ledsaget af stills eller avisudklip på skærmen - gør publikum i stand til at se de velkendte billeder med nye øjne.

1. Festival-samarbejder giver adgang til nyrestaurerede kopier før de rammer den internationale distributionskæde.
2. Paneldebatter med både akademikere og praktikere sætter sociale og politiske lag i spil - f.eks. hvordan De Sicas skildring af fattigdom spejler nutidens migration.
3. Temabrochurer til hver serie samler essays, udsnitsbilleder og anbefalet litteratur, som man gratis kan tage med hjem.

Cinemateket gør også plads til overraskelser. En aften kan slutte med en improviseret jazz-performance til Godards À bout de souffle; en anden med et smagsbord af vestafrikanske retter, fordi mad - som kurator Fofana påpeger - “er en diskret hovedrolleindehaver i mange Sahel-film”. Uanset om du er hardcore cineast eller nysgerrig nybegynder, bliver du ledt gennem historiens bagdøre og ud i et filmlandskab, der stadig føles frisk.

Og når projektoren slukkes? Så fortsætter samtalen i den tilstødende café, hvor instruktører, kritikere og publikum blander sig over et glas naturvin. Internationale retrospektiver i Cinemateket er ikke bare filmvisninger; de er kulturmøder, der får verdenshistorien til at rime på København.

Bag lærredet: Udstillinger, bibliotek og plakatsamlinger

Før du overhovedet finder din plads i salen, bliver du mødt af Cinematekets skiftende foyerudstillinger. På få kvadratmeter foldes alt fra kostumedesign i Babettes Gæstebud til storyboards fra Blade Runner ud i montre og på vægge. Udstillingerne er kurateret af Danish Film Institutes formidlere og skifter typisk hver anden måned, så der altid er nye detaljer at opdage mellem popcorn­duften og billetlugen.

Biblioteket: Bladr, læs, fordyb

På 1. sal gemmer der sig et stille mekka for nørder, studerende og casual cineaster: Filminstituttets bibliotek. Her kan du:

• Bladre i mere end 60.000 bøger om alt fra dansk stumfilm til koreansk horror.
• Låne tidsskrifter som Cahiers du Cinéma og Filmmagasinet Ekko.
• Booke en arbejdsplads og streame sjældne film i de lydtætte studie­kabiner.

Biblioteket er gratis at bruge, og bibliotekarerne deler gerne hemmelige kildelister eller hjælper med at fremskaffe kopier af gamle manuskripter.

Plakat- og stills-arkiverne: Et kulørt kulisselager

Cinemateket rummer også Danmarks største plakat- og stills-arkiv med over 600.000 fotografier og 40.000 filmplakater. Som besøgende kan du bestille digital adgang eller booke et fysisk “kig ind” i magasinet.

1. Søg online via filmarkivet.dk - perfekt til skoleopgaver og podcasts.
2. Besøg læsesalen, hvor personalet lægger plakater og kontaktark frem til dig.
3. Køb high-res reproduktioner til væggen derhjemme.

Café og butik: Tank op på koffein og celluloid

Når hovedet er fyldt med fotogrammer og filmteori, er Café & Ølbar det naturlige pit-stop. Her kan du få:

• En filterkaffe på etiopiske bønner eller et lokalt mikrobryg.
• En “Bunuel-bagel” eller dagens veganske suppe - til medlemspris, hvis du viser dit årskort.

Lige ved siden af frister butikken med alt fra Criterion Blu-rays og danske DVD-klassikere til limited-edition plakater og bøger, der kun findes i ét oplag. Perfekt som souvenir eller gave til filmelskeren, der har alt - undtagen en original Vampyr-plakat.

Så næste gang du besøger Cinemateket, så planlæg ekstra tid før eller efter filmen. Bag lærredet gemmer der sig et helt univers af filmhistorie, der er mindst lige så dragende som det, der vises i mørket.