Københavns søer også kendt som Søerne, ligger centralt i København. Søernes stisystem fungerer i dag som rekreativt område for københavnerne, der gerne spadserer eller løber om dem. Turen rundt om alle søer er 6,350 km.

De fem bassiner udgør tre søer:

Sankt Jørgens Sø består af to bassiner og strækker sig fra Gammel Kongevej ved Planetariet til Kampmannsgade og videre til Gyldenløvesgade

Peblinge Sø består af ét bassin mellem Gyldenløvesgade og Dronning Louises Bro

Sortedams Sø består af to bassiner og strækker sig fra Dronning Louises Bro til Fredensbro og videre til Østerbrogade.

Sankt Jørgens Sø er 4-5 meter dyb med skrå sider. De to øvrige søer er ca. 2,5 meter dybe med lodrette granitkanter. Ved Sankt Jørgens Sø er der anlagt 3 springvand i den ene hovr også Tycho Brahe planetarium ligger.

I Sortedams Sø er anlagt to små øer – Fiskeøen og Fugleøen, der fungerer som yngleplads for fugle.

Søerne får deres vand via de rørlagte åer, Grøndalsåen, Lygteåen og Ladegårdsåen. Fra søerne løber vandet videre via rørforbindelse fra nordenden af Sortedams Sø videre til søerne i Østre Anlæg og på Kastellet samt ud i Øresund. Vandets opholdstid i Søerne er ca. 1 år.

Stien langs vestsiden (Nørrebro-siden) af Peblinge Søen hedder Peblinge Dossering, og tilsvarende Sortedam Dossering langs Sortedams Sø. Ordet dossering (med 2 s'er) betyder skråning, og ordet bruges (brugtes) også om en vej, der ligger på eller ved en skråning eller dæmning.

Sankt Jørgens Sø er en opdæmmet sø, og vandspejlet ligger højere end en del af omgivelserne. Dæmningen og stien på søens vestside (mod Frederiksberg) hedder Svineryggen, og stiens vestside er kommunegrænse. Den vestlige del af Kampmannsgade, som deler Sankt Jørgens Sø i to, fremstår som en vej mellem to dæmninger eller volde.

Det område, som i dag udgør Søerne, lå oprindeligt som en lang ådal i en bue uden for byens volde. I den tidlige middelalder havde man behov for et vandløb til mølledrift, hvorfor man opdæmmede vandet i ådalen og derved skabte Peblinge Sø.

Efter Københavns belejring i 1523 ønskede man at udvide voldgravene for at styrke byens befæstning. Dæmningen ved Peblinge Sø blev forhøjet, og en ny dæmning - Sortedam - blev anlagt, hvorved Sortedams Sø blev dannet. I begyndelsen af 1600-tallet opstod også Sankt Jørgens Sø som følge af yderligere opstemninger. Herved kunne voldgravene mellem voldene og søerne oversvømmes i tilfælde af angreb.

Udover at være en del af byens forsvarsværk indgik Peblinge og Sortedams Søer også i byens vandforsyning. I årene 1705–1727 foretog man oprensninger af de to søer. De blev gravet dybere, og kanterne blev rettet til, så de fik deres nuværende form.

I midten af 1800-tallet blev Peblinge og Sortedams Søer opgivet som vandreservoirer pga. dårlig vandkvalitet. I stedet tog man Sankt Jørgens Sø i brug, der i den forbindelse blev gravet ud til den form, den har i dag. Sankt Jørgens Sø havde en central rolle i Københavns vandforsyning frem til 2. verdenskrig og fungerede som reservereservoir frem til 1959.

De lodrette sider af granit omkring Peblinge Sø og Sortedams Sø stammer fra 1929, hvor også gangstierne rundt om søerne blev anlagt.

Sankt Jørgens Sø har sit navn fra et spedalskhedshospital, Sankt Jørgens Gården, der fra 1261 eller tidligere og frem til 1524 har ligget i nærheden af den nuværende sø.