Orlogsmuseet er et kulturhistorisk udstillingshus under » Statens forsvarshistoriske Museum. Orlogsmuseet er beliggende i Bådsmandsstrædefløjen i det gamle søkvæsthus fra 1780. Museets samlinger belyser den danske flådes historie, og Orlogsmuseets hovedhjørnesten er den historiske modelsamling, der afspejler den skibstekniske udvikling fra 1600-tallet til i dag.
Orlogsmuseet har en række forskellige aktiviteter for børn og unge.