Vor frelsers kirke
(Christianshavn) (Udsigt) (Tårn) (Seværdighed) (Kirke)

 
14-07-2011
Christianshavn

Vor Frelsers Kirke ligger i Sankt Annæ Gade på Christianshavn i Københavns Kommune. Kirken er kendt for sit spiralsnoede spir, men den rummer også en imponerende, udskåret orgelfacade fra 1698 og Nicodemus Tessins altertavle.

400 trappetrin fører op til toppen kirken. De sidste 150 er udvendigt rundt om spiret. Der er adgang for publikum til toppen, hvor der er en fantastisk udsigt.

Vor Frelsers Kirke fremstår i dag stort set i den form, som den fik i 1752 ved færdiggørelsen af spiret. Bygningens grundform er det græske kors, dvs. fire lige lange korsarme, men i indhakkene mellem korsarmene er der kvadratiske udbygninger. Den vestre korsarm er lidt længere end de øvrige, for at få plads til tårnet, og ved den østre gavl er der en lavere tilbygning til sakristiet, hvilket gør at kirkens øst-vest-akse er noget længere end nord-syd-aksen, hhv 57 m og 48 m.

Kirken har indgange i gavlene på korsarmene, undtagen østgavlen, hvor sakristiet er tilbygget.

Taget på korsdelen af kirkebygningen er fuldvalmet og beklædt med sortglaserede tegl. Der er 25 små kvistluger, fordelt i to niveauer, som alle er kobberinddækket. Udbygningerne mellem korsarmene er kobbertækket.

Det firkantede tårn hæver sig tre stokværk over den vestlige korsarm. Stokværkene afgrænses af sandstensgesimser, som bliver større med højden. Der er rundbuede åbninger på de frie sider i hvert stokværk, med sandstenssprosser og rødmalede luger. Øverste stokværk er udsmykket med flade pilastre i samme stil som bygningen, og under øverste gesims hænger midt på hver side en forgyldt, gennembrudt urskive. Viserne er forbundet til et urværk i tårnet.
Taget.

På toppen at tårnet står spiret, som er en kobberbeklædt tømmerkonstruktion. Nederst et ottekantet stokværk med rundbuede åbninger og runde vinduer med forgyldte karme. Vinduerne er flankeret af pilastre med forgyldte kapitæler i kompositstil. Rundt om stokværket, på tårnets frie hjørner, står fire evangelistfigurer, som med deres sorte overflader forsvinder lidt blandt alle de forgyldte detaljer.

Ottekanten toppes af en vægtergang med forgyldt rækværk. Fra vægtergangen udgår den berømte spiraltrappe, som med 150 trin snor sig, med stadig mindre radius, fire gange omkring spiret, og ender ved "vasen", som bærer globen på hvilken frelsermanden står med sin fane. Væggen langs trappen er udsmykket med fladbuede nicher med forgyldte karme.





Adresse: Sankt Annæ Gade 29, København K

(Kort / Steder i nærheden) (Rejseplan)






 
 
Find information om: KBH København portal tips Alt om guide
(Hovedkategori: Seværdigheder) Christianshavn Udsigt Tårn Seværdighed Kirke