København

 
11-11-2009
Viden om københavn

København er Danmarks hovedstad og er med 1.167.569 indbyggere (2009) landets største by. Københavns Kommune er centrum i dette område og er med sine 518.574 indbyggere (2009) Danmarks største kommune.

København ligger på Sjællands østkyst og strækker sig ind over dele af Amager. En række broer og tunneller forbinder de sjællandske og amagerkanske bydele.

Som hovedstad giver byen plads til Danmarks vigtigste institutioner som Folketinget, Kongehuset og centraladministrationen. Byen er Danmarks kulturelle og økonomiske kraftcenter.

I middelalderen hed byen på gammeldansk Køpmannæhafn, et navn der skulle betyde købmændendes havn, et udtryk for den betydning købmændene havde for byen på dette tidspunkt. En række andre navne bygget over det oprindelige danske navn for byen bruges på forskellige sprog. Som eksempler kan nævnes tysk og nederlandsk Kopenhagen, engelsk Copenhagen, fransk, portugisisk og spansk Copenhague, latin Hafnia, italiensk Copenaghen, svensk Köpenhamn, ungarsk Koppenhága, finsk Kööpenhamina, tjekkisk Kodaň, polsk Kopenhaga, russisk Kопенга́ген (Kopengagen) og islandsk Kaupmannahöfn.

Lige uden for den indre by ligger brokvartererne. Østerbro har altid været det borgerlige, fine område. Vesterbro og Nørrebro var arbejderområder, hvor arbejderene med lave indtægter boede. I dag er det langfra sådan. Faktisk er vesterbro i dag det sted der har Danamrks dyreste kvadratmeterpris.

Geografisk set ligger København by i det østlige Sjælland med en del af byen på øen Amager. Det vestlige København strækker sig forholdsvist fladt længere ind i Sjælland, mens man til både nord og syd kan opleve mere kuperet terræn. I det nordvestlige København rejser sig f.eks. omkring Søborg og Høje Gladsaxe en større bakkekæde med højder op til 50 meter over havet. Disse bakkede landskaber i det nordlige København gennemskæres af en del søer og Mølleåen. I Rude Skov ligger det højeste punkt i det større Københavnsområde med 91 meter over havet. Pga. højden i Gladsaxe-området har man her placeret Gladsaxesenderen og Københavns vandforsyning. I den sydvestlige del af København hæver en kalkforskydning sig ved Carlsberg-forkastningen. De mere centrale dele af København består for det meste af fladere landskab, afvekslingsvis i Valby og Brønshøj med mindre hvælvede bakker. To dalsystemer følger fra nordøst til sydvest disse små bakkekæder. I den ene dal finder man søerne (Sortedamssøen, Peblingesøen og Skt. Jørgens sø), i den anden finder man Damhussøen. Disse mindre dale gennemskæres af åerne Harrestrup Å og Ladegårdsåen, den sidste løber under Åboulevarden og er lukket helt inde i rør. Amager og det meste af den gamle indre by er fladt kystnært land. En del af den indre by, herunder Christianshavn og Islands Brygge, ligger i dag på områder, der for 500 år siden var havbund.

Geologisk set hviler København ligesom det meste af Danmark på et istidspræget grundmorænelandskab, der igen hviler på en hårdere undergrund af kalksten. Visse steder i området er der blot ti meter ned til kalklaget, der under bygningen af metroen voldte betydelige problemer.

København kan opdeles i flere forskellige områder. Denne opdeling tager udgangspunkt i hvornår områderne blev en del af byen København. De fleste af områderne uden centrum fx. Valby og Rødovre var selvstændige byer inden de blev inkluderet i København og har en selvstændig historie inden de blev københavnske.

Middelalderbyen er den allerældste del af København fra før udvidelsen af byen under Christian 4. Dette omfatter ikke Christianshavn eller Nyboder. Denne afgrænsning er bl.a. blevet brugt i forbindelse med Bilfrie dage i 2003 og 2004. I området ligger Strøget, Københavns Universitet, Vor Frue Kirke og Rundetårn.

Den ældste gamle Indre By, hvis grænser er fastlagt af de nu sløjfede volde. Denne del af byen er kendetegnet ved at indeholde de fleste af en hovedstads funktioner samt de fleste af Københavns attraktioner. Indbyggertallet er dog forholdsvist lavt her. Christianshavn tæller også med i denne del af København, da det lå inden for voldene.

Resten af det centrale København består af områderne, som blev bebygget umiddelbart efter voldenes nedlægning fra 1857, hvor brokvartererne Østerbro, Nørrebro, Vesterbro og efter 1905 også Amagerbro og Islands Brygge blev dannet. Den indre del af Frederiksberg henregnes ligeledes til det centrale København. Regnet fra nord afgrænses dette område omtrent af s-togssporene fra Svanemøllen st. til Nørrebro st. og herfra af Ndr. og Sdr. Fasanvej til Valby St., herfra af s-togssporene til Dybbølsbro St. På Amagersiden afgrænses området omtrent af en linje fra Islands Brygge kirke til Amager hospital og herfra op til Koefoed skole.

Fra syd ligger bl.a. Valby, Vanløse, Brønshøj og Hellerup lige udenfor brokvartererne. Disse områder er primært villakvarterer fra 1930'erne til 1960'erne, men en del bygninger, især omkring stationerne, er etagebyggeri fra 1930'erne til 1960'erne. De fleste af områderne har formået at skabe en selvstændig profil og i bl.a. Valby er der et stort handelsområde omkring stationen og Valby Langgade.

Til Københavns forstæder henregnes de byer og byområder som i nyere tid er vokset sammen med København. Hertil henregnes bl.a. Hvidovre, Glostrup, Rødovre, Herlev, Gladsaxe og Lyngby. Disse områder har næsten alle en selvstændig profil og et naturligt centrum. Områderne er i endnu højere grad villakvarterer end områderne lige udenfor brokvarterrerne, men der er også en del etagebyggeri fra 1960'erne, fx Højhusene i Rødovre og Høje Gladsaxe.

Langs Køgebugt ligger en række byområder som Brøndby strand, Ishøj og Greve. Ved stationerne er der i høj grad bygget etagebyggeri som i nogen tilfælde har udviklet sig til egentlige ghettoer. Lidt længere fra stationerne ligger store områder med parcelhusbygger.

Den nordligste del af øen Amager, Amagerbro, betragtes som en del af det centrale København, mens Dragør på den sydøstligste del ikke betragtes som en del af byen København. De københavnske forstæder Kastrup og Tårnby er i høj grad præget af Københavns Lufthavn. Der har været stor fokus på vækst i området siden starten af 1990'erne, hvor konceptet for Ørestaden blev fremlagt. Dette indebar bygningen af Metroen, som siden åbningen i 2002 har haft stor betydning for området. Flere store anlæg præger Ørestaden herunder DR Byen, Københavns Universitet Amager, Bella Center, Fields og Ørestad Gymnasium.





 
 
Find information om: Alt om KBH tips København guide portal
(Hovedkategori: Viden om københavn)