Dyrehaven er en skov på ca. 1.100 ha nord for København. Ved alle indgange til dyrehaven findes de karakteristiske røde porte. Den mest benyttede, Klampenborg port, ligger lige ved Klampenborg Station.

Dyrehaven er udpeget som naturskov. Det betyder at beskyttelse af naturen går forud for dyrkning af træ. Gamle træer fældes kun, hvis de er til fare for folk.

I Dyrehaven findes en hjortebestand på ca. 2.000, fordelt på 300 krondyr, 1.600 dådyr og 100 sikaer.

Dyrehaven er også rammen om Eremitageløbet og den Hubertusjagten. Jagten rides første søndag i november.

I 1669 besluttede Frederik III, at et område af "Boveskov" (Bøgeskov) skulle indhegnes, og hjortevildt fra nær og fjern skulle drives ind i området. Skoven lå i den østlige og sydlige del af den nuværende Dyrehave. Hegnet bestod i en grøft, og jorden fra dette arbejde blev lagt op i en vold på den side af grøften, der vendte væk fra Dyrehaven. På jordvolden blev rejst et stakit af ris, som blev flettet mellem stolper nedgravet i jorden. På den måde blev det svært for hjortene at springe over hegnet, da forskellen mellem grøft og vold øgede hegnets effektive højde. Man kan stadig se grøft og jordvold på en lang strækning gennem Dyrehaven, i den sydøstlige del.

Frederik III døde imidlertid i 1670, og da hans søn, Christian V, overtog magten, lagde han nye og meget større planer for Dyrehaven. Under sin uddannelse havde Christian V været ved Solkongens hof i Frankrig. Her havde han set en ny jagtform, parforcejagt, som han blev meget optaget af. Den jagtform krævede store arealer. Så Christian V udvidede sin fars dyrehave med markerne til landsbyen Stokkerup, som i dag er Eremitagesletten, samt det, der i dag er Jægersborg Hegn. Det indhegnede område kom op på 1600 hektar.

Dyrehavsbakken som er verdens ældste stadig eksisterende forlystelsespark ligger i dyrehaven.